SYDAFRIKA 2010

Jamen, så venter vi da bare et par kilometer med at strinte i vejkanten, og...​

...vi sætter os da bare et andet sted, hvis man ikke må sidde her, og...​

...vi skal nok lade være med at springe ind over disken og stjæle alle burgerne.

Bemærkelsesværdige tiltag som ovenstående afslører for den knap så orienterede, at Sydafrika har deres udfordringer, når det drejer sig om bekæmpelse af kriminalitet. Skal nævnes, at vi intet ubehageligt oplevede på hverken denne tur eller besøget i 2005.​

For at få styr på hændelser og kronologi i landets omtumlede historie, så er Apartheid Museum i Johannesburg at anbefale. Allerede ved indgangen...​

...får du en fornemmelse af det tidligere styres uhyrlige opdeling.

Hvide skal benytte indgangen til venstre, mens alle andre skal holde til højre.​

Heldigvis havde typer som Nelson Mandela, Oliver Tambo, Desmond Tutu m.fl. styrken til en vedvarende kamp for frihed og lighed, hvor hvide og farvede kan...​

...stå i den samme kø i supermarkedet.​

Hvor bliver din kuffert af? Min er kommet for længe siden!​

Tak for en pragtfuld rejse og markeringen af 20 års venskab.

Hvis du stopper med at ryge, så kan vi fejre 100 års venskab i 2090 ;-)​

SYDAFRIKA 2005

Sydafrika er en lækkerbisken for en sulten "packer-mave". Landet har så meget at byde på, at vores små fire uger slet ikke var nok til at blive mæt af oplevelser, men mere en smagsprøve.

​

Landet har en civiliseret infrastruktur, gode forhold for selvstændigt rejsende og en variation i udbudet af oplevelser, som kan tilfredsstille selv den kræsne, der har prøvet lidt af hvert. Der er virkelig mange ting at tage til Sydafrika efter, men specielt deres natur er enestående med et dyreliv, som vi ikke har set lignende nogen steder.

Vi lejede en bil i hele perioden og det gav en behagelig frihed til at komme rundt i det tempo, der passede os bedst. Og rundt det har vi været - har kørt over 7.000 kilometer i en absolut ikke accelererende Mazda 323. Men det gjorde nu heller ikke det store, da der i Sydafrika er så smukt, at det SKAL opleves i ro og mag.

​

Cape Town

Måske verdens smukkeste storby? Med sine helt utrolige strande, specielt Clifton og Camps Bay, og de dramatiske bjerge i baggrunden, er Cape Town (beklager Sydney) den smukkeste storby, jeg til dato har set. Udsigten fra toppen af Lions Head ud over byen er uovertruffen og den seje klatretur værd!

Nelson Mandela og mange af de andre fremtrædende ANC-ledere sad fængslet ud for Cape Town på øen Robben Island i mange år. En skøn lille ø med masser af sæler og afrikanske pingviner. Havde lidt svært ved at forstå, at han pev så meget over at være der, men guiden sagde, at han var rigtig glad da han blev sejlet i land efter 18 år...

For backpackere er Long Street stedet at tage til med gode hostels og et super natteliv.
Og nej, Cape Town er ikke hovedstaden. Det er Pretoria.

Cape Town er bestemt ikke en af verdens sikreste byer at færdes i, hvilket betyder at man ikke for alvor kan slappe af, som man kan mange andre steder. Det trækker ned i det samlede indtryk.

Solnedgang ved udsigtspunktet Lions Head, Cape Town.

Tryk på billedet og kom tættere på kanten.​

Længere ud ville tøsedrengen ikke. Afrikas sydspids byder på en udsigt, som alle mennesker bør opleve.​​

"Sundrop" ved Lions Head er uforglemmelig. Vi blev og nød det spektakulære syn til den bitre ende.​

Lækre strande, men vandet er koldt som en brøndgravers r...

Måske fordi Sydpolen ligger sølle 3.000 km væk.​

Glad dans på stranden, hvor Krølle ses som nummer seks fra venstre.​

Skiltet ved indgangen bød fangerne velkommen med: "We serve with pride".​

Fænglset på Robben Island. Men løsladt igen efter et par timer.​​

Mandela og en fangekammerat på gårdtur.​

Cellen, hvorfra Mandela formåede at bevare styrke og kontakt til omverdenen i kampen for et demokratisk Sydafrika. Han sad fænglet på Robben Island i 18 år, og blev i 1994 Sydafrikas første folkevalgte præsident.​

De afrikanske pingviner har det herligt på Robben Island.​

Vidste du, at vi danskere frem til 1930 kaldte pingviner for "luffegås"? Vi valgte så at adoptere den engelske betegnelse. Øv, luffegås er sjovere!​

Tak for et spændende besøg.​​

I vandskorpen med den hvide haj - Gaansbai

​

To timers kørsel fra Cape Town ligger den lille fiskerby Gaansbai. Kendt som stedet at tage til, hvis man ønsker at komme helt tæt på den frygtede hvide haj. Det ønskede vi meget at komme til.

​

Efter instruktion fra guiden, sejlede vi en halv time ud på åbent hav og de begyndte at hælde fiskeblod i vandet omkring det store tunhoved, som var linet ud. Der gik ikke mere end nogle få minutter før den første hvide haj dukkede op, og det var en fantastisk oplevelse at se det frygtede rovdyr komme frådende op af vandet. De er så aggressive og instinktive, at kun krokodiller kan følge med i skræmmende og primitiv adfærd.

​

Kunne slet ikke vente med at få min snorkel om kraniet og komme ned til dem - i buret. At være i vandskorpen med den hvide haj en meter fra sig er absurd at forsøge at beskrive, men jeg vidste slet ikke, at jeg kunne holde vejret så længe!

​

Så omkring 12-15 hvide hajer på turen, hvor den største var over fem meter lang og tyk som en halvsløv "CM-dreng" - et barn, der har brugt hele sin opvækst foran en computer. På vores dyk rundt omkring har vi stødt på mange forskellige slags hajer, men efter denne oplevelse, sad jeg tilbage med en fornemmelse af, at det egentlig var den første "rigtige" haj, jeg nogensinde havde set. Fascinationen og respekten for det utrolige dyr er intakt efter en dag i Gaansbai.

​

På vejen hjem fik vi en lille bonus-oplevelse i Hermanus Bay, hvor en kæmpe hval med hendes unge lå "parkeret" i bugten kun 30 meter fra kysten. Vi hoppede straks ud af bilen og satte os på klipperne for at nyde synet. Ikke alle oplevelser i Sydafrika koster penge.

Klar til...​

...en super oplevelse under overfladen!​

Den hvide haj kan veje op til 3,5 tons. Man kender ikke det præcise antal af hvide hajer verden over, men den er heldigvis fredet i Sydafrika.​

Og sekundet efter var jeg gennemblødt...​​

Til landskamp mellem Sydafrika og England i Port Elisabeth

​

En stor sportslig oplevelse for de indviede, men vi fattede ikke en langballe af det indviklede cricketspil. De to hold skulle møde hinanden over fem kampe og hver kamp tager fem dage. Gad du sidde og se Danmark spille landskamp mod Sverige 25 dage i træk?

​

Vi så præcis halvanden time, og da min brave ven Dennis Zigzagge, der har spillet cricket i Danmark siden han var ufregnet, stadig ikke havde sendt reglerne til mig på sms, gik vi derfra ved stillingen: 125-wicket-over-batsmann-Pollock-12.

Sahara Oval hedder stadion, hvor de engelske fans larmede,

som om de var til en rigtig sportsgren.​

​216 meter med lidt gummi for enden...

Det lyder som en god film efter en trist bytur, men teksten blev grumme alvor for os, da vi kom kørende over en kæmpe bro ved byen Bloukrans, og på den anden side ser skiltet: "Worlds Highest Bungy".

Troede...eller rettere håbede...at jeg havde sprunget mit livs eneste bungy på New Zealand for tre år siden, men vidste godt, at der fandtes en enkelt platform i Sydafrika, som var højere end Nevis Bungy med sine 134 meter.

​

Vi havde desværre god tid denne dag, der var desværre ikke booket op resten af dagen og det var desværre heller ikke særlig dyrt. Der var desværre ingen gode undskyldninger for at lade være med at udfordre "sin indre bangebuks". Så beslutningen var rimelig simpel: U gotta jump...

Intet andet får mig så langt ud over mine grænser som et bungy. Kontrasten fra smerten af frygt i maven, når man står på kanten og vinden suser i ørerne, til man mærker elastikkens magiske trækning og skriger glæden ud, er ekstrem. Super. Jeg sprang ud fra en bro og overlevede. Jeg gør det aldrig igen.

At Krølle denne gang valgte at springe med, var bare dobbel op-og-ned-tur. Vi havde begge store smil på resten af dagen, som ikke kunne tages af. Mærkeligt, man smiler bare.

Ser kæk ud, men videoen afslører noget andet...​​

Sej bagfra, men et direkte morsomt panisk udtryk forfra!

Igen fortæller videoen den sande historie.​

Francois var en dygtig instruktør, der forstod at kontrollere vores nerver.​

Vi overlevede verdens højeste bungy og fejrede det med en god middag.​

Løveunger og tigre - East London

Et kvarters kørsel fra badebyen East London ligger The Lion Park, der er en lille hyggelig familiehave med blandt andet løver og tigre, som af en eller anden grund ikke har kunnet klare sig i naturen eller er blevet afleveret af lokale. Her kan man få lov at lege med de mest nuttede løveunger, der frygtløst kaster sig over dig med al deres natur og vildskab. Vi gav de små frækkerter rigtig mange smæk og fik taget noget god video, men de var desværre ikke til salg. Det havde ellers været årets julegave at sende hjem til Jay Merkel, der i sin tid fik et grillet rottehoved med posten fra Kina.

Mere alvorligt blev det i buret ved siden af, hvor løverne nu var på størrelse med sunde Labradorhunde og havde fået selskab af tigre. Her skulle en dyrepasser forståeligt nok med ind, da de af og til havde bideulykker - dog aldrig alvorligere end noget, der kunne klares med et par sting. Sidste ulykke ? En engelsk pige dagen før!

Det blev på intet tidspunkt til så vild leg som med de mindste, men at klappe og kæle en super flot tiger under hagen, mens den blotter sine skarpe tænder for at gabe, er en god adrenalinbombe. Slap ud i god behold uden at skulle syes, men mine bukser var godt smurt ind i løvesavl efter et lille angreb, hvor jeg var stort tilfreds med dyrepasserens tilstedeværelse :-)​

En rigtig laban...​

...som kunne tæmmes med en pegefinger.​

Nej, den var ikke død !​

Øjeblikket efter var den ved at springe op på ryggen af mig, da jeg vendte mig rundt. Det fik dyrepasseren også forpurret, så ingen sting i denne omgang.​

Udsigten fra vores hostel fejlede bestemt ikke noget.​

Under Apartheidstyret var en lang række af de bedste strande forbudt område for de sorte. De dage er lykkeligvis forbi.​

På vores hostel boede den sejeste lille hund. Den styrketrænede hver morgen fra kl. 6.00 til 7.00.​

Har aldrig set pasta-krøller før!

Der er et væld af fantasifulde frisurer at observere i Sydafrika.​

Kruger National Park

​Med over 1,3 millioner turister årligt er Kruger National Park en af verdens mest besøgte parker, hvor det er muligt at opleve The Big Five - Elefanter, bøfler med midterskilning, næsehorn, løver og leoparder. Herudover kan opleves et utal af andre dyr som giraffer, zebraer, geparder (verdens hurtigste pattedyr med en topfart på 105 km/t...som vores Mazda), krokodiller, flodheste, hyæner, antiloper, skildpadder, aber, fugle med både langt og kort næb...nævn selv flere, de var der.

​

Området er på størrelse med Wales og dyrene færdes frit i hele arealet, hvilket koger oplevelsen af Kruger sammen til at du ser, hvad du er heldig nok til at komme forbi. Vi kørte rundt i parken i tre dage/nætter og var absolut overvældet af det dyreliv, som vi oplevede. Hver time sine nye oplevelser og pudsigheder.

​

Specielt vil vi huske horderne af de vilde elefanter, der krydsede vejen med vilde skrig lige foran bilen, løvernes snedige jagt på impalaerne ved vandhullet med vinden imod sig, så de ikke kunne lugtes, flodhestenes tumlen i buskene om natten og den smukke solopgang med giraffer, zebraer og bavianer i forgrunden. Herudover er det sommer i Sydafrika på denne tid, hvilket gjorde at alle dyrene var glade og havde fået unger.

​

Den første safari var ikke den sidste.​

Efterhånden som vi nærmede os Kruger Nationalpark ændrede skiltene karakter og blev lidt mere spændende.​

Man holder naturligt tilbage for fodgængere, der er større end bilen...​

Denne smukke hanløve var absolut ugeneret af at blive fotograferet fra alle vinkler. Den nærmest nød det.​

En flok løver slentrer arrogant foran vores truck. Det er ved at være aften og de er på vej ned til vandhullet for at jage.​

På natsafari kom vi forbi en løvefamilie, der lå med et helt kuld unger. Dem kælede vi ikke med.​

En giraf er lige stået op - eller det vil sige den står faktisk op og sover, så den behøver bare at åbne øjnene. Det er da smart!​

Nogen gange var der hård konkurrence om hvem, der gloede mest på hvem. Denne kudu var nysgerrig.​

Hvor der er vand, er der ofte dyr - og rovdyr.​

Bortset fra malariamyggen er flodhesten det dyr, der dræber flest mennesker hvert år i Afrika. Den er ekstrem territorial og aggressiv.​

Et par hyæneunger spejder efter deres mor fra deres hule lige ved vejkanten. Hyænen har dyrerigets kraftigste kæber og kan knuse lårbenet på en zebra, som...​

...må være verdens smukkeste hest.​

Mazdaen foran vores fine hytte i nationalparken.​

Johannesburg & Soweto​

Johannesburg har flere gange vundet den lidet ærefulde pris, som verdens farligste storby, hvilket i sig selv var nok til, at vi lige ville forbi og vifte med vores nye dykkerure i tusmørket på hovedgaden.

​

Nej, vi slog lejr i Pretoria, nord for Jo'burg, og bestilte en kæmpe negerguide til at tage os gennem byen i et pansret folkvognsrugbrød. Vi var på besøg hos de lokale i deres blikskure i Soweto, på det stærkt følelsesladede Hector Pieterson Museum og forbi Nelson Mandelas hus, der ligger på samme vej som Desmond Tutus hus, der ligeledes har fået Nobels Fredspris.

​

Historisk set er det denne del af landet, der er den mest interessante i forhold til de uhyrlige samfundsforhold Apartheidsystemet opretholdt. Absurd uforståeligt, at det har været muligt at drive landet på disse principper helt frem til det første frie valg for 10 år siden.

​

Men endnu mere uforståeligt, at mange af de hvide, jeg har talt med om udviklingen efter styrets fald, ønsker det gamle system tilbage. Der var mere styr på det dengang, de sorte skulle være ude af byen inden kl. 22.00, der var bedre lønninger og en lavere kriminalitet. Det har været lidt vanskeligt at bevare den diplomatiske og venligtsindede natur i disse stunder.​

Soweto står for South West Township.

Bydelen er i dag Sydafrikas tredje største turistattraktion.​

Soweto er de fleste steder mere interessant end velholdt. Der bor fire millioner mennesker i denne bydel syd for Johannesburg. Johannesburg er Afrikas største by. Det er Cairo og Lagos også. Folketælling er en vanskelig størrelse på dette kontinent.​

Friske knægte i Soweto. Måske en hård fremtid, der venter dem, men et smil på læben, det havde de.​

Besøgte en familie i deres lille blikskur. De metalliske vægge er nærmest gloende midt på dagen.​

På billedet ses en døende Hector Pieterson. Den 12-årige dreng blev skudt af politiet i 1976 og blev et symbol for opstandelsen og kampen mod Apartheid. Hector Pieterson Museum giver et stærkt indtryk af årene med et forfærdeligt regime.​

På Vilakazi Street i Soweto ligger huset, hvor Nelson og Winnie Mandela boede og sammen planlagde mange politiske aktioner. Få huse væk ligger Desmond Tutus hus, hvilket gør vejen til verdens eneste med to Nobelprismodtagere.​

Ja, her må vi så gå ud fra, at Nelson og Winnie har haft det bedre med hinanden end de har i dag. De blev skilt i 1996 under stort postyr.​

Det er ikke et lille sæde. Det er en stor guide.​

​

Vinsmagning ved Franschhoek Valley og Stellenbosch

Vindistrikterne i Sydafrika er et vidunderligt område at opleve.​

Vi blev skrappe til vinsmagning efter et par timer. Til sidst kunne vi med ret stor præcision blindsmage os frem til, om det var en rødvin eller hvidvin.​

Det tog en evighed for ham at få tanket og...​

...når en mand ska', så ska' han!​

De tændte forhåbentligvis for denne naturblæser efter min besørgelse ;-)​