ESWATINI 2010

Svært for Jacob og jeg at få armene ned, når vi dagen forinden i Sydafrika havde overværet vores første VM finale i fodbold. Men der var heller ingen grund til at sænke armene, da vi...

...kom til Hlane Nationalpark, hvor de vilde dyr ventede på vores selskab. Eswatini ligger klemt inde mellem Sydafrika og Mozambique uden kystadgang.

En flok herlige unger var også på besøg i Hlane, og de blev...

...undervist ved søbredden, hvor de kunne spotte et...

...næsehorn med sin unge og en flok impalaer.

De største hanner vejer over 3.500 kilo og kan blive op til et halvt hundrede år. Næsehornet ligner ikke just en sprinter, men banditten kan nå en fart på 50 km/t.

Sammen med næsehornene lå en flok flodheste og snorkede i solen. De kan faktisk også sove stående på bunden af en sø, og begiver sig i søvne op til overfladen hver femte til tiende minut for at trække luft. Flodheste bliver let solskoldede og udskiller derfor en lyserød væske igennem huden, der har samme virkning som solcreme. Hvaler og delfiner nedstammer fra flodhesten.

Kørte rundt i nationalparken uden guide for at finde dyrene, og i denne situation kom vi lige lovlig tæt på en mægtig elefant. Den trådte pludselig frem bag en busk og ud på vejen, så eneste løsning var at finde bakgearet i en hujende fart.

Mindre dramatisk er det, når impalaerne render på tværs.
Visse steder i Afrika kan antallet i en flok være over to millioner.

Løver, leoparder, geparder og hyæner er alle glade for smagen af impala.

Strudsen er verdens største fugl men kan ikke flyve. En strudsehjerne vejer blot 40 gram, og den forsvarer sig mod rovdyr med kraftige spark.

Begejstringen var stor og smilet bredt efter besøget i nationalparken. Jacob har siden han var knægt drømt om at komme til at opleve dyrene i Afrika.

Hlane Nationalpark kan fint opleves på en enkelt dag, men husk at få alle dine ejendele med dig, når du kører ud igen. Denne væg var fuld af glemte tasker.

Overalt i landet ses klassiske afrikanske "rondavels", hvilket er navnet på de fine runde hytter med det spidse stråtag. Som det kan ses på billedet, så ligger nogle af dem med en ualmindelig god udsigt i det bjergrige landskab.

Vi valgte at overnatte i Ezulwini Valley, hvor vi boede...

...i en prægtig villa med stueplan, første sal og...

...en sympatisk gartner.

I kompleksets tilhørende restaurant fik vi serveret fremragende mad med...

...varme smil fra de venlige tjenere.

Kvinders rettigheder og vilkår i Eswatini er håbløse.

De må eksempelvis ikke eje jord og anses rent juridisk for umyndige.

Siden det første tilfælde af HIV blev registreret i landet i 1986 har sygdommen spredt sig helt ukontrolleret, og over 60 % af dødsfaldene i landet skyldes AIDS.

Fremtiden ser dyster ud for det lille samfund med lidt over en million indbyggere, da flerkoneri er udbredt og den generelle viden om prævention er yderst begrænset.

FN skriver i deres udviklingsmateriale, at AIDS decideret truer landets eksistens. Eswatini har i dag verdens laveste forventede gennemsnitslevealder på blot 32 år!

Eswatini blev selvstændigt i 1968 efter mange år med britisk kolonistyre, og landet regeres i dag af den populære Kong Mswati III. Det sker i samråd med hans mor, Indlovukazi, der betyder "Den Store Hun-elefant". Det er ikke tilladt at stifte politiske partier og Mswati III har ret til at forkaste alle lovforslag.

Forhåbentligvis vil det lille afrikanske samfund udvikle sig i en mere ligeværdig og demokratisk retning i takt med denne knægts opvækst, så han og resten af befolkningen en skønne dag kan være stolte af mere end deres natur og dyreliv.

Efter den svada, så skal der lyde en tak for de gode oplevelser i Eswatini!

ESWATINI 2005

​"PAS PÅ MANDEN MED SPADEN" ​kunne være overskriften til nedenstående billede. Sekunder efter, at dette billede blev taget, kom en mand spurtende fra en af hytterne med en spade højt løftet over hovedet. Jeg sprang omgående ind i bilen, mens flere af de hidsige eswatinier kastede sten efter bilen.

Krølle kørte i denne situation overraskende frisk til på de stenede grusveje. Vildt skæg oplevelse...da vi var kommet et par landsbyer væk.

Umiddelbart ingen fare på færde, men det var der sekundet efter!

De fleste mennesker i landet er dog imødekommende som denne Road Safety Guard.