MOLDOVA 2010

Jeg havde aldrig hørt om Transnistrien, der viste sig at være en separatistkontrolleret region med eget parlament og grænsekontrol i den østlige del af Moldova. Anede ikke, at der på grænsen til Ukraine lå et område på en tiendedel af Danmarks størrelse, hvor den tidligere præsident Smirnov i 1990 erklærede regionen for selvstændig. Det er ikke anerkendt af FN, så Transnistrien eksisterer udelukkende de facto. Det var desværre en trist og korrupt oplevelse at møde deres grænsevagter. Jeg blev taget ind i et afsides lokale, hvor de spurgte, hvor meget jeg havde lyst til at betale for at passere grænsen. Det anede jeg ikke, og de måtte selv kende prisen, hvis der skulle betales for en "indrejsetilladelse". Det endte med at koste 700 kr. efter udfyldelse af nogle uforståelige dokumenter.

Oplevelsen ved grænsen tog halvanden times tid, og den politisk anspændte situation i regionen var tydelig, da vi skulle passere adskillige militære anlæg og endnu en grænsepost for at komme ind i prorussiske Transnistrien.

En del mennesker havde valgt at bruge den varme sommerdag ved Dniester. Floden munder slutteligt ud i Sortehavet og løber langs grænsen til Transnistrien, der har erklæret Tiraspol for deres hovedstad og har indført egen møntfod.

Fremme i Chisinau, der har været Moldovas hovedstad siden løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991.