Efter et travlt første halvår for Mark, Christian og jeg var det skønt at sætte kurs mod Bali og de skønne Gili Islands. Området har alt, hvad vi kan ønske os med lækre resorts, natteliv, suveræn surfing, god dykning og et klima, der simpelthen er perfekt tempereret i vores sommermåneder. Mange tror, at Bali er omgivet af kridhvide strande. Det er Bali ikke, hvilket skuffer dem, der rejser afsted med den forventning. Mange af strandene er sorte vulkanstrande. Tag i stedet til de nærliggende Gili Islands, hvis du ønsker en Lotto-stund under palmerne.