Malapascua 2008 (juli)

Efter en times sejlads fra det nordlige Cebu ankommer vi til den lille tropeø, der blev valgt blandt et væld af mulige til 3 dages afslapning, sol og dykning.​

Kompetencerne blev styrket på Malapascua, hvor jeg blev certificeret til Nitroxdykning, der giver mulighed for at blive længere tid under overfladen. Det krævede nogle koncentrerede timer med snuden i bøgerne og en kompliceret eksamen, men klasseværelset var bestemt et af de mere charmerende af slagsen.​

Nitrox-tanken med den iltberigede luft havde afgørende betydning for en ganske enestående oplevelse. Med en sædvanlig iltblanding havde jeg kun dykket 40 minutter. På Nitrox dykkede jeg en god time og klumpfisken herunder kom forbi efter 55 minutter!​

Billedet er ikke fra vores dyk men synet præcis det samme. Vi lå på lur efter rævehajer (ikke revhajer) men istedet dukkede en kæmpe klumpfisk op med et spænd på 2,5 meter mellem de vertikale finner.​

Jan, Ulla, Tim (instruktøren) og jeg var lutter smil efter den storslåede oplevelse med kolossen af en klumpfisk.​

Tim til højre fortæller lystigt sine misundelige instruktør-kolleger om mødet med verdens største benfisk. Oplevelsen blev sat i relief, da ingen af de lokale instruktører nogensinde havde set en klumpfisk før - trods tusindvis af dyk i området.

En flok unger hygger sig på stranden, men skal...​

...flere turister tiltrækkes, så skal der ryddes bedre op på deres strande. Malapascua har et affaldsproblem, der skæmmer oplevelsen.

Så smuk kan en strand med for meget skrald se ud på afstand.​

De 3 dage på Malapascau var passende til at få dykket de mest interessante steder og slappet af på strandene.​​