Sicilien er en autonom region med eget selvstyre på samme vis som Grønland, og selv om der kun er tre kilometer til det italienske fastland, så er der efter mange sicilianeres opfattelse en verden til forskel. Der hersker imidlertid bred enighed om, at øen er arnested for den italienske mafia, der opererer rundt omkring i hele verden.
Mafiaen er ikke en samlet og samarbejdende organisation, men kan rettere beskrives
som mange forskellige klaner, der udøver deres kriminelle aktiviteter i afstemte distrikter.
I dag er mafiaen på Sicilien knap så synlig som tidligere, men de menes at have mindst lige så meget indflydelse, som øens politikere. Økonomisk vurderes mafiaen at kontrollere en svimlende forretning med en omsætning i 2003 på over 15 milliarder euro på narkotika, salg af våben m.m.