Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Sydamerika
Oceanien
At flyve med Aeroflot til Indien var et sats, der kun delvist lykkedes. Vi ankom til Delhi kl. 02.00 om natten og vores bagage var ikke med. Den fik vi halvanden døgn senere.
Alle vi talte med sagde, at den ufatteligt ringe sigtbarhed i byen skyldtes tåge. I fjernsynet har de et fast indslag, der hedder "Smog News". Mit bud på fænomenet, hvor man dårligt kan se 100 meter frem, er en klam kombination. Da vores bagage var ankommet fnyste vi det kulsorte snot ud af næsen og hastede ud af byen. Bvadr!
Vi løb en gevaldig omvej fra vores hotel men fandt omsider frem til de mange mennesker i kø, der ligeledes ville ind og opleve de første solstråler ved Taj Mahal.
Morgentågen lå tungt over Taj Mahal, der betyder "Paladsets Krone". Det er bygget af stormogulen, Shah Jahan, som gravmæle for hans elskede hustru, Mumtaz Mahal, der døde i barselssengen under fødslen af deres 14. barn.
Det tog 20.000 mand 22 år at bygge det verdensberømte marmorpalads. Da det stod færdigt i 1654 fik den persiske artiktekt hugget den ene hånd af, så han ikke kunne bygge et tilsvarende mesterværk noget andet sted i verden.
De fire minareter (tårne) er placeret i hver sit hjørne af Taj Mahal og er aldrig blevet brugt til at kalde til bøn. De er en del af den arkitektoniske symmetri og hælder en anelse væk fra paladset, så de i tilfælde af jordskælv ikke vil ramme kuplen.
Den storslåede mogulhave, der anes på hver sin side af denne indiske oldefar, består af 16 felter og alt er opbygget symmetrisk. Ifølge den oprindelige anlægsbog fra 1600-tallet, så var der udelukkende frugttræer i haven, der kunne skabe indtægt til vedligeholdelse samt aflønning af personalet. Herudover symboliserede frugttræerne liv.
Under tågedynen ligger floden Yamuna, der løber forbi Taj Mahal og mange hundrede kilometer længere fremme mødes med den hellige Ganges.
Stemningen ved Taj Mahal er magisk ved daggry. Absolut et must at opleve paladset på denne tid - tåge eller ej.
Der ligger et palads på hver sin side af Taj Mahal. Her har morgentågen godt fat om det ene af dem. Sekunder efter var den lettet.
Taj Mahal har hvert år små tre millioner besøgende, og er uden sammenligning Indiens største turistattraktion.
HELLIGE MÆND FRA LEGOLAND VED TAJ MAHAL
Jan hjælper skrædderen med at få taget mål og klippet den rette mængde stof til hver vores turban.
Ved indgangen til Taj Mahal fik vi hjælp af et par venlige vagter til den komplicerede øvelse at binde en turban. Bor godt nok på Nørrebro, men har endnu ikke fået det lært...
Der skulle bides sammen om den ene ende mens kraniet blev strammet godt op af det fem meter lange klæde.
Klodsmajoren i midten var så stolt af turban-projektet, at han hev sit eget kamera frem og insisterede på at få taget et billede med os. Så skidt da ;-)
Vi prøvede at finde os selv gennem meditation - men ledte forgæves.
Sikken et harem man kunne få sig på de kanter!
Forklarede disse to "olde-turbans", at I det hellige Legoland skal man barbere sit skæg af en gang om året - og det havde vi altså lige gjort.
Gæt, hvem det er...der går rundt bag ved os!
I Indien bæres turban af mændene fra den nordøstlige provins, Rajasthan. Herudover vil tilhængere af sikhismen skjule deres uklippede hår under en turban. At bytte turban er både blandt sikher og rajasthaniere et tegn på godt venskab.
Blitz...klik, klik...can I please have a photo with you?
De to hellige mænd fra Legoland var et stort hit ved Taj Mahal denne eftermiddag. Jan og jeg optræder nu i bolivianske, pakistanske, canadiske, japanske, polske og UTALLIGE indiske familiealbums. Det var en helt igennem hylende morsom oplevelse!
Mon ikke, at denne familie ejer et vidvinkel-kamera?
Shah Jahans plan var at bygge et tilsvarende mausolæum til sig selv på den modsatte side af Yamuna floden i sort marmor. Bygningen af Taj Mahal var dog blevet så kostbar en affære, at landet var ved at gå bankerot. Stormogulen blev derfor sat i husarrest i Agra Fort af sin egen søn, hvor han havde udsigt til sit livsværk. Shah Jahan døde i 1666 og blev bisat ved siden af sin elskede Mumtaz i Taj Mahal.
Krummelurer og udsmykninger findes...
...alle vegne og bygningsværkets detaljerede omfang er ufatteligt.
De to store, røde sandstenstempler på hver sin side af Taj Mahal er ens. Det ene kan bruges af muslimerne om fredagen, mens det andet vender forkert i forhold til Mekka.
Denne fine ældre herre husker meget vel mordet på Mahatma Gandhi 1948. Mahatma, der betyder "Den Store Ånd", er en forgudet skikkelse i Indien i dag.
Forbryderen på plakaten bærer hvid turban, så vi var uden for mistanke.
Sluttede vores intensive besøg ved Taj Mahal af med en solnedgang og må begejstret berette, at denne højt skattede attraktion på ingen måde skuffer. Sørg for at opleve paladset på alle tider af døgnet - tre dage i Agra kan anbefales.
Kolossen midt i byen kaldes Det Røde Fort. Efter at have oplevet Taj Mahal kunne det ikke rigtig hidse os op.
Mere spræl var der i dette gadekøkken, som ville have været den sikre død at gå i gang med. Vi indtog konsekvent alle måltider på gode hoteller, da vi havde hørt rigeligt med historier om langvarige sygdomsforløb forårsaget af bakterier fra det indiske køkken. At min mave blev smadret den sidste dag af en burger fra McDonald er nærmest tragikomisk.
Vi fandt os en loyal tuk-tuk chauffør, der sørgede for at hente og bringe os alle vegne. Han stod insisterende til rådighed 16 timer i døgnet og ventede gerne foran vores hotel i fem timer til vi kom ud igen og skulle et nyt sted hen. Hans tålmodighed opvejede, at han led af talebesvær, og at vi af og til skulle skubbe tuk-tuk'en i gang!
"Overlæsning" er et ukendt begreb i Asien.
Abe-mama holder øje med ungernes skærmydsler på "gyngestativet". Vores nære slægtninge er en fast del af det indiske bybillede og bidrager til charmen.
Abebørn har da ualmindeligt store ører!
De hellige køer har deres stædige plads i den indiske trafik. Utroligt, at de gider at stå bomstille i timevis med biler og knallerter susende omkring sig. De må kunne li' det.
Kun en "single-ko" kan være så tyk bag ørerne og have så tunge løg.
Seje strømere i deres Olsen Banden bil.
Vi var lidt betænkelige ved at skulle på en 12 timers togtur fra Agra til Varanasi på 3. klasse, men det gik helt fint og vi kunne ligge ned og sove på disse brikse. Kakerlakkerne, der kravlede rundt omkring os i kupeen, forstyrrede ikke nattesøvnen.
Klappede os selv på lårerne af grin de sidste par timer mod Varanasi. Der sad et utal af skovskidere og kiggede på toget. Find en på dette billede? Ellers klik HER.
Der var styr på det, da vi steg ud af toget. En rar mand fra vores hotel var mødt op for at sikre sig sine kunder.
Shiva Ganges View har en fin udsigt over den hellige flod og fine værelser.
De kan besøges og bookes på www.varanasiguesthouse.com.
Lugte, lyde og synsindtryk suges til sig af livet ved Ganges i Varanasi. Efter at have besøgt Delhi og Agra fornemmede vi her et mere originalt Indien. Byen er den helligste af de syv hellige byer i landet og emmer af religiøs spiritualitet.
Fra byen er der 108 brede ghats, der fører ned til Ganges. Ghat betyder trappe.
Den centrale og mest berømte af alle trapperne er Dasaswamedh Ghat, så sørg for ikke at bo for langt fra den.
Der er et mylder uden lige fra morgenstunden, hvor de lokale sammen med de mange pilgrimme vasker sig, børster tænder og får styr på morgenbønnen.
Det helligste dyr ved den helligste flod. Eller er det mon bøfler? Under alle omstændigheder, så er koen blandt andet hellig fordi den evner at give mælk. Det gør bøflen også, men den er ikke hellig. Indien eksporterer i øvrigt oksekød.
Fattigdommen i Indien er synlig, og 77 % klarer sig for under tre kr. dagligt. På Tiggertrappen ved Dasaswamedh Ghat får de fattigste smidt ris i deres fade af de mere velstillede. Du betegnes som fattig i Indien, hvis du tjener færre end 45 kr. mdl.
I 1984 var der ca. 685 millioner indere, hvilket i dag er vokset til over 1,1 mia. Med en befolkningstilvækst på 1,6 % vil Indien overhale Kina i 2050 og være 1,6 mia.
Midt i det kaotiske liv ved floden sad et par ældre herrer og legede med slanger.
Det Grå Guld med myrebrænderbriller findes også i Indien.
En guru med hans disciple omkring bålet. Hinduerne tror på reinkarnation, hvor man bliver genfødt til enten et bedre eller et værre liv afhængig af sine gode og dårlige gerninger - også kaldet "karma". Målet for alle hinduer er at opnå "moksha", hvor man bryder reinkarnationens cyklus og slipper for genfødsel. 80 % af inderne er hinduer.
Det var med en anelse væmmelse, at jeg sprang i den kolifyldte flod. En dukkert i den hellige Ganges vasker alle synder bort, men det var svært at...
...abstrahere fra antallet af spændende bakterier i vandet, da vi lige havde set dette lig blot 150 meter nede ad bredden!
Det var ikke det første, som vi så af slagsen. Denne opsvulmede, pilrådne mand kom på uhyggelig vis pludselig flydende forbi os. Kvalmende oplevelse for en dansker men en helt naturlig del af dagligdagen for folket ved den hellige flod.
Om dette også er et lig eller blot en træt eksistens, der tager sig en lur i en skøn baggårdscontainer, opklarede vi ikke.
I Jerusalem har de Grædemuren. I Varanasi har de Skidemuren. Det er tårefremkaldende ulækkert og stanken svier i kraniet, når man haster forbi.
De er "skide ligeglade" med om folk står og kigger på. De tørrer sig heller ikke, og som det kan ses på dette billede, så er der simpelthen bare afføring overalt. Har aldrig oplevet en så primitiv fekaliekultur som i Indien. Så flere gange politiet stå og strinte i fuld offentlighed, så myndige rollemodeller mangler de bestemt ikke.
Ritualerne med det hellige vand er mange og fascinerende. Intet slår dog blikket i deres øjne, når de tilbeder de højere magter. KLIK på billedet.
Hver en delle bliver vasket og velsignet i de hellige dråber.
Hvorfor disse kvinder lader sig kronrage ved floden fandt vi ikke lige ud af.
Saddhu'er er hellige mænd, der vandrer omkring med ganske få ejendele og lever af almisser. Eneste mål i deres tilværelse er at opnå "moksha".
Vi var heldige at komme til Varanasi på dagen, hvor de skulle fejre Dev Deepawali, der er en storslået festival til ære for martyrerne, der ofrede deres liv for Bharat Mata. Der var tændt tusindvis af lys på samtlige 108 ghats langs Ganges. Utroligt skue!
Besøg Varanasi ved fuldmåne, så er du sikker på, at der foregår en eller anden form for festivitas. Dev Deepawali fejres kun en gang om året i oktober eller november.
Mødre med de mindste nyder fyrværkeriet på Manmandir Ghat.
Er der færre eller flere end 100 lys i denne cirkel?
Denne 15-årige guttermand roede os op og ned ad floden i nogle timer og forklarede om deres festival, ritualerne ved ligbrænding og templerne inde på bredden.
Intense bønner badet i stearinlys.
Op på siden af os kom denne knægt i hans fine blomsterdekorerede robåd, og...
...vi købte et par af hans lys, der blev sat ud på floden med fromme ønsker for fremtiden. Lidt hygge-religiøs har man lov at være på sin ferie ;-)
Stemningen ved Jalasanyan Ghat er ubeskriveligt fascinerende, og der brændes over 100 lig i døgnet. Alle dyppes i floden før brænding og asken strøes til sidst ud i Ganges.
Kvinder deltager ikke i kremationerne, da der tidligere var for mange selvmord, hvor hustruen kastede sig selv på bålet. Børn brændes ikke, da de anses for rene.
Jalasanyan Ghat lignede en slagmark næste morgen, hvor der stadig var fut i et par bål. Det tager tre timer at brænde et menneske, hvor mandens brystkasse og kvindens bækken tager længst tid. Familiens ældste søn tænder i øvrigt altid bålet.
Det koster omkring 100 kr. for de 200 kilo brænde, der skal bruges til et "menneskebål". Mange har ikke råd til det, og derfor flyder der altså lig i floden.
Apropos døde mennesker, så sætter inderne "minde-annoncer" i deres aviser, hvor de giver udtryk for, hvor meget de stadig savner deres kære. Nogle er gået bort for 10 år siden, men bliver altså stadig mindet på årsdagen for deres død.
Heldigt for tjeneren, at hverken Jan eller jeg har tendens til at være morgensure. Vi bestilte et par toastbrød med syltetøj og lidt frugt. Efter at have ventet en time fik vi to glas varm juice. Da jeg havde rykket tredje gang med besked, om at vi blev nød til at gå om et øjeblik, blev det straks serveret. Skal præciseres, at vi altså var de eneste gæster i restauranten!
Ventetiden blev brugt på at nyde solopgangen over Gangessletten.
Tag i biffen og se en Bollywoodfilm, hvis du kommer til Indien. Landet er verdens største producent af spillefilm med flere end 900 årligt, og de store stjerner tjener langt mere end deres amerikanske kolleger. Det er simpelthen en mega-industri på de kanter. Vi nappede et par cokes, popcorn og to billetter til DOSTANA.
Filmen varede et par timer og bortset fra enkelte engelske gloser, så foregik handlingen på hindi. Vi kunne imidlertid sagtens følge med og var faktisk rigtig godt underholdt og overrasket over den tekniske kvalitet og skuespillernes niveau.
Se traileren HER.
Hovedrolleindehaverinden i DOSTANA er Priyanka Chopra, der i år 2000 vandt skønhedskonkurrencen, Miss World. Indien og Venezuela er de eneste lande i verden, der har vundet denne konkurrence fem gange. Jo, Indien har smukke kvinder!
Et par af taxachaufførerne fik mit p.. i kog. Men langt de fleste var ærlige, rimelige og høflige, som denne "sikh-før".
Det var ikke nemt for os at finde en god fest i Indien. Mange steder blev vi afvist, da de kun lukkede par ind. Et enkelt sted ville de gerne lukke os ind, men vi ville blive smidt ud igen, hvis vi kontaktede pigerne derinde. Vi var målløse.
Sidste smil i Indien på vej fra Varanasi mod Delhi. Umiddelbart efter startede et 24 timers mave-mareridt efter indtagelse af en Filet-O-Fish på McDonald. Ikke lige stedet jeg havde regnet med skulle sponsere bakterier, der ville sende mig til tælling.