Afrika​

Asien​

Europa​

Nordamerika​

Sydamerika​

Oceanien​

MIKRONESIEN 2019 (juli)

Et tilfreds smil på læben, da Mikronesien markerede et rejsejubilæum som land nummer 150 ud af de 193, som FN anerkender. Har ingen anelse om, hvornår jeg har besøgt de sidste 43 på listen. Det vigtigste for mig er bare at nyde hvert et øjeblik og hver en destination, jeg er så heldig at få lov at opleve på vores vidunderlige klode.

Nan Madol er den historiske, kulturelle og arkæologiske kronjuvel i stillehavsregionen. Intet over, intet ved siden af og intet i nærheden af at være så smukt og imponerende. Opførelsen tog fart for omkring 800 år siden, og fungerede som ceremonielt og politisk hovedstad for Saudeleur-dynastiet frem til år 1628. Nan Madol er ualmindelig velbevaret og den eneste antikke by i verden, der hviler på et koralrev - "Venedig i Stillehavet", kaldes det.

Noget ganske særligt ved Nan Madol er den pæne sandsynlighed der er for, du kan opleve herlighederne helt for dig selv. Det kan jeg faktisk ikke erindre, at...

...jeg nogensinde har prøvet før ved så betydende en attraktion. Den indlysende årsag er, at Pohnpei ligger så rasende afsides, at meget få turister vælger at lægge deres vej forbi. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan konstruktionen af de over 10 meter høje mure er foregået, men de lokale har et godt bud. Det er skabt med ren magi af overjordiske ånder.

De tusindvis og atter tusindvis af søjleformede basaltsten er af vulkansk oprindelse, og det må have været aldeles opslidende at stable dem i det fugtige og tropiske klima.

De tungeste sten ved Nan Madol menes at veje op mod 50 tons. Det er således en bedrift af egyptiske dimensioner, at mikroneserne har fået bakset dem på plads.

Det er ikke muligt at komme tørskoet til hjertet af Nan Madol, hvis man kommer over land. Man skal krydse en af de mange tidevandskanaler, der løber på kryds og tværs af komplekset.

Der lever ufarlige ål i områdets søer og kanaler. For de lokale på Pohnpei er ålen en hellig skabning. Mens de på naboøen, Kosrae, spiser dem med største velbehag.

Efter besøget ved Nan Madol førte min guide mig ad en fin junglesti til...

...det meget smukke og forfriskende vandfald, Kepirohi. Det er 20 meter højt og ligger for foden af øens højeste bjerg.

Kepirohi er hverken det højeste eller mest massive vandfald, jeg har oplevet. Men det ligger billedskønt og er perfekt at nyde efter at have fået varmen ved ruinerne.

​Der falder masser af nedbør over den frodige regnskov på Pohnpei, hvilket betyder en glimrende fart på vandfaldet, som du kan se i denne video.

Man skal holde tungen lige i munden, hvis man ønsker at krydse Mikronesien af på sin liste over besøgte lande i verden. Det er nemlig både navnet på en region og et land. Palau ligger eksempelvis i regionen Mikronesien, der strækker sig mod vest helt til Kiribati. Men både Palau og Kiribati er selvstændige lande, så for at besøge den FN-anerkendte østat Mikronesien skal man stoppe på en af de godt 600 øer, der ligger i den østlige del af Carolinerne.

Troede min sidste time var kommet, da en vanvittig "psyko-frisure-mand" kom buldrende ud af junglen med et stift blik og en stor kniv. Men jeg kunne ånde lettet op, da han blot ville give min chauffør en læskende kokosnød. Han satte...

...herefter i gear og susede gennem det ene bjergsving efter det andet. Alt imens han pattede kokosmælk i blinde og lavede høje lyde som et forkølet spædbarn. En anden...

...chauffør, jeg havde fornøjelse af, kendte vejene på Pohnpei så godt, at han kunne finde rundt med verdens mest søvnige og sammenknebne øjne.

Mikronesien i Stillehavet. Det smager næsten af solskin året rundt, når man siger det. Men det er et pænt stykke fra sandheden, da de stakkels øboere har 7 dage med regn for hver gang, vi i Danmark har en enkelt. Mest nedbør falder mellem maj og september. Og ja, bilen blev tanket op med dunke og en tragt, da benzinslanger er lige lovlig effektive i et "det-når-vi-nok-i-morgen-eller-i-overmorgen-eller-måske-når-vi-det-slet-ikke-samfund".

Pohnpei er halv størrelse af Bornholm med knap 40.000 indbyggere. Jeg boede på den nordlige del af øen med halvanden times kørsel til Nan Madol, der ligger nær den nederste grønne markering i højre side af kortet. Det tager sin tid at komme rundt, da øen er bjergrig og det mikronesiske vejdirektorat holder siesta fra morgen til aften.

Et stort skilt i vejsiden opfordrede til at spise mere tun og....

...holde sig fra de farverige fisk, der lever ved øens koralrev. De fleste tunfisk er nok lodret uenige i den opfordring, men økosystemet og...

...biobalancen ved revene bliver ødelagt, hvis koralfiskene forsvinder. I forvejen var der langt imellem de smukke koraller i området ved Pohnpei og synet af...

...en doven søpølsø opvejer ikke ærgrelsen over den omfattende blegning af koraller, der også er tilfældet i Mikronesien. Det skyldes primært de stigende havtemperaturer.

Jeg fandt i stedet underholdning ved de flotte muslinger og...

...ledte forgæves i de perleløse østers.

Perler var ikke det eneste, jeg ledte forgæves efter. Der er også mægtige djævlerokker i området. Men jeg endte i stedet med en dunk kold vand i hovedet inden, vi sejlede...

...retur til Mangrove Bay Hotel, hvor jeg boede med en...

...fredfyldt udsigt.

Kolonia er øens største by, og Arnorld's er byens bedste restaurant med...

...virkelig velsmagende steaks på menukortet.

I Danmark er det populært med en fadøl i transithallen, men i Mikronesien står den på friskfanget kokosnød inden...

...flyet letter over de eksotiske øer.

En så smuk atol, at jeg fik lyst til at nappe en faldskærm og hoppe ud af flyet. Atoller er ofte dannet ved en vulkanø, der stille og roligt er sunket i havet, mens der...

...har vokset koraller på ydersiden af den. Den ringformede tange er således toppen af en koralvæg, der har brudt overfladen, mens vulkanøen med årene er sunket under i midten.