Albanien 2009 & 2014​

Fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til 1985 blev Albanien ledet af den stærke kommunistiske leder, Enver Hoxcha, der skabte et af de mest isolerede samfund i Europa.

Demokratiet har siden holdt sit indtog i landet, der er halvt så stort som Danmark, og turisterne bydes i dag velkommen med store smil og åbne arme af det venlige folk.

En af Albaniens største seværdigheder er Rozafa fæstningen, der ligger med en fabelagtig udsigt over Skadarsøen i den nordlige del af landet. Ifølge sagnet blev...​

...Rozafa opført af tre brødre, der havde deres udfordringer med byggeriet. Alt, hvad de møjsommeligt byggede om dagen, blev revet ned af feerne om natten. Det endte med, at de murede den yngste brors kone inde for at holde feerne væk.​

Omkring Rozafa fæstningen løber floderne Bojana og Drin, hvor man kan...​

...spotte spektakulære albanske menneskefugle.

Skadarsøen er en af de største søer på Balkan og ligger på grænsen mellem Albanien og Montenegro med en tredjedel af sit totale areal på den albanske side.​

Vi imponerede med en fræk parkering midt på Skanderbegpladsen i Tirana, der...​

...er det albanske svar på Rådhuspladsen i København.

En af de mest udbredte bygninger i Albanien er en beskyttelsesbunker, som Enver Hoxha lod opføre over en halv million af i tilfælde af, at fremmede magter skulle invadere landet.​

Godt 700.000 af de 3,5 million albanere bor i Tirana, hvor den centrale del af byen er ganske pæn og nydelig. Moskeen i midten hedder Et'hem Bey.

Moder Teresa er i øvrigt barn af albanske forældre, og den næstekærlige katolske nonne kaster således en smule glans over landet, hvor enhver form for religiøs praksis var forbudt fra 1967 og helt frem til 1990. Lufthavnen i Tirana er navngivet efter hende.​

Det vrimlede med gule Mercedes taxaer i byen. Hvor mon de er stjålet henne? Jo, vi havde masser af herlige fordomme med os ind over den albanske grænse.​

Albanien er et af Europas fattigste lande, men som det kan ses i øverste venstre hjørne, så kan de trods alt glæde sig over en kold Tuborg i ny og næ.​

Vi fik vasket forruden af et møgbeskidt gadebarn, og jeg kørte vinduet ned for at give hende en skilling, mens Peter Panik på sædet ved siden af skreg, at det var livsfarligt!​

Albanien er et bjergrigt og smukt land, og det var en stor fornøjelse at drøne...​

...gennem alle hårnålesvingene med den ene skønne udsigt efter den anden.​

Verden var gået helt i stå for dette pjuskede æsel, der stod bomstille midt på vejen i 40 graders varme.​

GPS'en gik også i stå på de albanske veje og viste blot en blank skærm.​

​Sidste forevigelse inden grænsen blev krydset til Montenegro mod nord.