disneyland 2017 (august)

Intet land får besøg af så mange turister som Frankrig, og ingen by får besøg af så mange turister som Paris, der tillige er berømt for at være den mest romantiske hovedstad i verden. Herudover er "Byernes By" fuld af kulturelle seværdigheder og aktiviteter for både store og små.

Med ovenstående in mente, så virkede det oplagt at placere et Disneyland i lige præcis Paris, men Disney-koncernen ville faktisk hellere have placeret forlystelsesparken et andet sted i Europa. De ønskede et sted med en højere årlig gennemsnitstemperatur, som der er i Florida og Californien.

Det blev dog afgørende for Paris, at der bor 300 millioner mennesker indenfor to timer i fly, og dermed kunne Disneyland Paris i 1992 slå dørene op og byde velkommen til deres underholdende verden af eventyr, magi og forlystelser for alle med en barnlig sjæl.

Der ligger mange gode hoteller i området, men den ultimative oplevelse er at bo på Disneyland Hotel, der som det eneste ligger med udsigt til parken og direkte adgang.

Det er et super smukt og romantisk hotel, der bare...

...emmer af Disney i alle afkroge, og når du har fyldt din...

...Mickey-tallerken med lækkerier, så går der ikke længe før nogle af de berømte...

...karakterer dukker op for at se om, du har spist dine grøntsager. Vi havde to overnatninger på hotellet men kunne snildt have brugt to mere.

Ikke nødvendigvis dage, hvor man skal stille for store forventninger til at holde bordskik.

Selv i badet sniger Mickey og hans flapører sig med, og det er lige præcis detaljer og finurligheder som denne, der giver en gennemført oplevelse på Disneyland Hotel

Vi havde en sej Star Wars-dreng med på tur, men havde vi haft en datter, så var der helt sikkert blevet...

...booket tid i prinsessesuiten, hvor der bliver...

...ordnet hår, lagt makeup og trukket i et drøn af en prinsessekjole inden fotosession.

Walt Disney etablerede Disney Brothers Cartoon Studios i 1923 sammen med hans bror, men tre år senere gik han solo og ændrede i den forbindelse navnet til Walt Disney Studios.

Mr. Disney var en detaljens mand og gik meget op i, hvordan koncernens temaparker blev indrettet. Han besluttede eksempelvis, at der skulle stå en skraldespand 25 meter væk fra enhver snackbod, da det var antallet af skridt, det selv tog ham at spise en hotdog.

Desværre var Walt Disney en notorisk kæderyger, og han døde af lungekræft i 1966. De sidste ord han sagde inden hans død var "Kurt Russell". Ingen ved, hvorfor.

Det var sommer, solskin og højsæson, men parken virkede mod forventning ikke for proppet, og billetsystemet med at bestille tid til at prøve de ønskede forlystelser fungerer rigtig godt. Det kræver en smule planlægning først på dagen, men man slipper for at stå i kø.

Sådan her sidder jeg stensikkert igen om 13 år, når motorbøllen har fået sit kørekort og spørger efter bilnøglen.

Hell of a ride!

...det kan fornemmes i denne video.

En stakkels mor fanget i et drengeunivers...BANG, KAPOW, PLAAAAF!

Birdie Skywalker klar til en...

...afbudsrejse med Star Tours.

Forældre og børn kan blive væk fra hinanden i en stor park som Disneyland. Jeg er nu ikke sikker på, at løsningen er at holde børn i snor, som vi så flere tilfælde af. Selfiestænger er i øvrigt ikke tilladt at bruge i Disney-parkerne rundt omkring i verden, og helt frem til år 2000 måtte Disney-ansatte ikke have skæg. Intet eventyr uden regler.

Udover Disneyland Park, så ligger der også Walt Disney Studios Park på området, der alene har shows og forlystelser nok til et par dage. Det var her Bertram fik opfyldt...

...sit store ønske om at møde Spiderman. Sikke en duo!

Hvis du er til gisp, gys og forskrækkelser, så tag en tur med den hidsige elevator i Hollywood Tower Hotel. Den falder fra toppen med høj fart i stil med Tårnet i Tivoli, men det foregår meget af tiden i mørke. Bertram insisterede på at ville med ind i den uhyggelige bygning, men efterfølgende var der heller ingen tvivl om, vi ikke behøvede at prøve den igen.

Den største oplevelse for mig i Disneyland Paris fandt sted om aftenen, hvor...

...det vidunderlige eventyrslot dannede rammen om Disney Illuminations. Det kreative show blev præsenteret i foråret 2017, da parken i Paris kunne fejre sit 25 års jubilæum. Jeg har aldrig set så fantastisk et lysshow før, og fik flere gange gåsehud af begejstring.

Den første aften troppede vi op et kvarters tid inden, det begyndte. Men tusindvis af mennesker var allerede på plads, så vi stod et par hundrede meter væk. Aftenen efter slog vi lejr centralt på pladsen foran slottet en god times før kick off. DET KAN VIRKELIG ANBEFALES!

​Et smukt koordineret inferno af lys, fyrværkeri, laser, ild og vand sat sammen med en perlerække af Disneys musikalske klassikere. På en skale fra 1 til 10 giver jeg 11. Til brug ved deres mange shows er Disney efterhånden blevet den næststørste aftager af sprængstoffer i hele USA kun overgået af det amerikanske militær.

Nap en smagsprøve i denne video.

Det blev i øvrigt endnu en aften, hvor Sus sad og håbede. Men en anden...

...mand nåede at falde på knæ før mig og bad om sin udkårnes ja. Et rørende øjeblik. Men er dog også ret sikker på, at Sus drømmer om en anden "frier-lokation" end Disney.

Disney flagede på halv den dag Steve Jobs fra Apple døde. Han sad i koncernens bestyrelse og var den største eneaktionær i Disney med syv procents ejerskab af det enorme selskab.

Tak for denne gang, Disney!