Vi kunne ikke helt stole på vores GPS, der på turen fra Punta Cana til Samaná ledte os alvorligt på afveje. Den foreslåede rute førte os ud af en vej, der blev værre og værre, og da flere lokale undervejs advarede os mod at fortsætte i alt andet end en 4WD'er, så måtte vi vende om. Det endte med at vi brugte over otte anstrengende timer i bilen mod de fem, som vi på forhånd troede, at turen ville tage.