For mange mennesker er det første, der falder dem ind, hverken bjerggorillaer eller chimpanser, når talen falder på Rwanda. Det er i stedet det ufattelige og grusomme folkemord på tutsierne, som hele verden var vidne til i 1994. På blot 100 dage blev over 800.000 slået ihjel inden vanviddet blev stoppet, og hele historien fortælles på det barske Kigali Genocide Memorial.
Ekstremistiske hutuer havde gennem en længere periode opildnet til had og vold mod tutsierne, og det foregik særligt effektivt på flere radiokanaler, da en overvejende del af befolkningen ikke var i stand til at læse. Tutsierne blev konsekvent omtalt som skadedyr, der inden længe ville overtage kontrollen i landet og begynde at udrydde hutuerne. På den måde blev der opbygget en usikkerhed, frygt og separation i samfundet, der grundlæggende blev katalysator for tragediens omfang.