Peru 2006

En uge i Peru var nok. Ja, det var mere end rigeligt til at fornemme landets historiske oprindelse, opleve det stolte og farverige folk og ikke mindst få syn for den imponerende natur, der findes i det Sydamerikanske bjergland

Machu Picchu betyder "Gamle Bjerg" og ligger i uforlignelige omgivelser i udkanten af Amazonas i Perus bjerge. Det historiske vidunder blev aldrig opdaget af de spanske erobrere, og resten af verden lærte først om Machu Picchu, da en lokal bonde i 1911 tog den amerikanske professor i historie, Hiram Bingham, til toppen af Machu Picchu bjerget og gav ham sit livs udsigt og opdagelse på samme tid.

Tryk på billedet for at se, hvordan vi tog røven på verdens største lama.

Morgenstunden ved Machu Picchu bød på en begrænset men uendelig smuk udsigt.

Kort skrevet er Machu Picchu Sydamerikas svar på Colosseum i Rom. Havde før turen set masser af billeder fra stedet, men intet er - heldigvis - så fantastisk som at være der selv, mærke den friske vind i ansigtet, suge bjergene til sig og nyde, nyde, nyde det utrolige syn. Brug mindst et par dage i området.

Tungen lige i munden.

Terrasserne rundt om landsbyen blev brugt til afgrøder. Der blev fundet 173 skeletter ved gennemsøgningen af området - kun 23 mænd!

Ville gerne have været på besøg for 500 år siden. Det må have set...

...utroligt ud med krigere, bønder, koner, børn, bål og masser af lamaer.

Machu Picchu er kommet på afstand. Det ses over Madsen's højre arm.

For at komme til landets uomtvistelige attraktion fløj vi til Lima og herefter med det udmærkede flyselskab LAN Peru til charmerende Cusco. Det var en skøn by for os at hvile et par dage efter en krævende dykkertur på Galapagos - også selvom man hiver en anelse efter vejret i den tynde luft i byen, der ligger i 3.400 meters højde.

Statue på torvet i Machu Picchu Village.

Cusco er en virkelig hyggelig og charmerende bjergby.

March på torvet ved byens rådhus.

Fra Cusco hopper man ombord på Peru Rail og efter fire timer i tog, er man fremme i et hul af en landsby, der udelukkende eksisterer på grund af de berømte ruiner. En bus kører af de snørklede bjergveje det sidste stykke, hvis man da ikke vælger at trekke til stedet, og selvom der skal "arbejdes" lidt med fly, tog og bus for at komme frem, så regn IKKE med at have stedet for dig selv. Det ødelægger dog på ingen måde oplevelsen af verdens smukkeste ødelagte huse.