​Libyen 2023 (april)

På tidspunktet for mit besøg havde Libyen ikke udstedt visum til turister i over 10 år, men gennem gode kontakter lykkedes det at komme ind i landet med et forretningsvisum i baglommen. Og sikke en buket af spændende oplevelser med kulturelle kronjuveler, smukke landskaber, trillebøre propfulde af penge og meget andet i det konfliktfyldte land.​

Leptis Magna er kulturarv i verdensklasse og attraktionen man som rejsende i Libyen ikke må gå glip af. Byen blev grundlagt som handelsstation af fønikerne for 3.000 år siden. Men først da romerne dukkede op kom der for alvor gang i gaden med over 100.000 indbyggere og en indbringende eksport af blandt andet vilde dyr til Rom.

​Araberne overtog området omkring år 700 og lod langsomt Leptis Magna sande til, hvilket har været med til at beskytte og bevare komplekset i virkelig fin stand. Italienske og libyske arkæologer stak i begyndelsen af 1900-tallet de første spader i sandet og kunne næppe tro deres egne øjne, da monument efter monument dukkede frem, og...

​...det må have været en tidskrævende tjans med romernes hang til udsmykning. Septimius Severus blev født i Leptis Magna og blev regionens stolthed, da det lykkedes ham at kravle til tops i romerrigets politiske system. Han blev udråbt til kejser i år 193 og bestred den ansvarsfulde post i 18 år.

Ingen andre steder udenfor Italien findes så omfattende romerske ruiner med teater, havnemiljø, handelsgader og...​

...avancerede badeanstalter med fællestoiletter. Udover rotter, der kunne bide romerne i rumpen​, så kunne de besørgende være uheldige at opleve eksplosioner i afføringen under sig, hvor det ulmede med svovlbrinte og metangasser. Efter endt gerning rengjorde besørgeren sig med en fællessvamp, så udvekslingen af kolibakterier har været flittig.

Nærmest en uvirkelig oplevelse at have komplekset for sig selv, og jeg vil aldrig glemme...​

Mit rejsehjerte smeltede, da denne pige kom over med en blomst og bød mig velkommen til Libyen. Vi sad et par minutter sammen og kiggede ud over ruinerne og havet.

Efter landets kulturelle højdepunkt satte vi kursen mod syd, hvor naturen i Nafusa-bjergene er lige så rå og barsk som landets historie.​ Med sådan en udsigt forstår jeg godt, at...

...det stolte berbiske folk for 1.000 år siden valgte at anlægge en charmerende stenlandsby på kanten af de stejle klipper. Den hedder Tarmeisa, og det var en fin oplevelse at...​

​...slentre rundt i de velbevarede omgivelser. Det berbiske folk har levet i Nordafrika i over 3.500 år og befolkningen tæller i dag flere end 50 millioner mennesker på tværs af Libyen, Marokko, Tunesien og Algeriet.

"Take care, Kenneth...there´s a snake behind you", udbrød guiden. Jeg vendte mig forsigtigt rundt uden at tage flere skridt og kunne se, at slangen var trængt op i en krog. Så var det bare at komme ud af rummet og...​

...sekunder efter tog krabaten skindet på nakken og forsvandt. Min opmærksomme guide var ikke klar over om slangen var giftig. Men glad for, jeg på egen krop slap for at finde ud af det.

​

Den eneste giftige slange i Danmark er hugormen, som sætter tænderne i et par hundrede mennesker om året. På trods af antallet, så er bier og hvepse skyld i flere dødsfald end hugormen, der har sit seneste offer på samvittigheden tilbage i 1994, hvor en svensk kvinde ikke overlevede biddet.

En rejsedag, hvor selv vejene slangede sig gennem det knastørre landskab. I tidernes morgen var Libyen et frodigt område, men for omtrent 5.000 år siden ændrede nedbørsforholdene sig drastisk. I visse egne af landet kan der gå 10 år uden en eneste dråbe fra himlen. Libyen er arealmæssigt på størrelse med Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland tilsammen, men 90 % er ørken så langt øjet rækker.

Sommeren i Libyen er ualmindelig varm, hvilket berberne for hundredvis af år siden fandt en bekvem løsning på ved at grave adskillige meter ned og indrette underjordiske huse. Her ses det åbne gårdmiljø med døre i alle retninger, hvor...

Forstenet strudseæg med millioner af år på bagen og en vægt på adskillige kilo. Det lå udstillet i Qasr El Haj, der er en fornem cirkulær bygning opført af berberne med 114 rum, hvilket svarer til antallet af kapitler i Koranen. De blev brugt til opbevaring af korn, der blev delt ud til pilgrimme på vej til Mekka eller solgt for at skaffe midler til den lokale moské.

​Jeg forlod ikke hotellet i Tripoli uden guiden og en politibetjent, der havde ansvaret for mit ophold. Han var i besiddelse af de nødvendige dokumenter, der blev nærstuderet ved et utal af militære poster. Alle steder blev bommen glædeligvis løftet op. Betjenten havde familie ude i bjergene, og vi kørte forbi de gæstfrie mennesker til en frokost. Forstod ikke et klap af deres arabiske pludren, men oplevelsen var hyggelig, og efterfølgende gik... 

...jeg en tur med Sahid i hans abrikosplantager. ​Spændende at høre om hans liv og drømme, hvor fred i hjemlandet naturligt nok stod øverst på ønskelisten efter mere end 10 år med borgerkrig. Libyens lange historie er i det hele taget præget af meget lidelse med invasioner fra araberne, tyrkerne og italienerne. I 1943 blev Mussolini smidt ud af de allierede tropper og 8 år senere kunne Kong Idris erklære Libyen for selvstændigt.

Tripoli betyder "tre byer" og landets hovedstad fik sit navn, da den oprindeligt blev grundlagt på tre bosættelser.​ Byen ligger pragtfuldt ud til Middelhavet og tog sig flot ud fra luften, men nede på gadeplan...

​...troede jeg nærmest ikke mine egne øjne eller for den sags skyld guidens gentagne forklaringer af, hvad der foregik. Langs hovedvejen i centrum af Tripoli holdt den ene bil efter den anden ind til siden og fyldte millioner af dollars, euros og lokale dinarer i en af de ventende trillebøre. Som det naturligste i verden og...

...uden sikkerhedsforanstaltninger blev de uhyrlige summer trillet fra hovedvejen ind til en af de mange...​

...valutahandlere i byen, der hvidvasker penge for deres faste kundekreds verden over. Libyen er et lovløst og bundkorrupt samfund, men den åbenlyse og skødesløse handel med så enorme beløb, kom alligevel bag på mig.  ​

​Der foregår også handel under åben himmel, hvor mænd stimler sammen i højtråbende og armfægtende rundkredse for at købe og sælge valuta. 

​Politibetjenten, der mandsopdækkede mig under opholdet, talte kun arabisk. Men guiden tolkede mellem os, så vi kunne udveksle røverhistorier fra vores mildest talt forskellige tilværelser. Udover de rette kontakter og en grundig forberedelse, så kræver det også en portion tillid til andre mennesker at rejse i Libyen. Belønningen er herlige oplevelser og minder for livet i et af verdens mest lukkede samfund. Bag os ses...

​...den flotte bue til ære for Marcus Aurelius, der udover hvervet som romersk kejser var en stoisk filosof. Han blev dræbt af barbarerne i Vindobona (Wien) og efterfulgt af sin søn, Commodus, der blev kvalt efter et mislykket forsøg på forgiftning.

...lutter lokal stemning i de spændende gader, hvor jeg...​

​...var heldig at få et smil af denne charmetrold. Libyen fandt enorme oliereserver i 1959, hvilket gav landet mulighed for at udvikle et af de bedste velfærdssystemer på det afrikanske kontinent. Over 80 % kan læse, og det er gratis at uddanne sig og gå til lægen.

Muammar Gadaffi kom til magten ved et militærkup i 1969 og erstattede det provestlige monarki med islamisk socialisme. Han sad tungt på magten i over 40 år og er uden tvivl en af verdenshistoriens mest kontroversielle og farverige diktatorer. Antallet af vanvittige historier om manden og hans opførsel synes endeløs. Gadaffi var beduin og livet igennem så begejstret for at sove i telt, at han medbragte det på statsbesøg rundt omkring i verden. Amazone var Gadaffis korps af kvindelige livvagter og bestod af 40 veltrænede...

...jomfruer, der gennemgik en intensiv militæruddannelse. Ved WikiLeaks kom det frem, at Gadaffi havde en personlig sygeplejerske, der ugentlig imødekom hans forfængelighed med Botox-indsprøjtninger. Den libyske leder var en excentrisk hypokonder med ustandselige lægebesøg, der blev filmet og sendt til en række andre læger for deres vurdering af diagnosen. Gadaffi mente ikke selv, at han havde nogen form for magt eller indflydelse i Libyen. Al magt lå efter hans opfattelse ved folket, og der var således ikke brug for nogen efterfølger, når han var død.​

Kunne ikke lade være med at smile, da jeg i en rodebutik i medinaen fandt "Den Grønne Bog", som guiden kort forinden havde svoret ikke kunne opdrives i byen. Den skrev Gadaffi i midten af 1970'erne med redegørelse for sine politiske og idealistiske teorier omkring et samfunds opbygning funderet på islamisk socialisme. Dette som alternativ til vestlig kapitalisme og østlig kommunisme, og pamfletten var obligatorisk at tygge sig igennem for de libyske skolebørn. Til forfatterens ærgrelse vandt "Den Grønne Bog" aldrig hæder eller genklang udenfor Libyens grænser. I øvrigt studerede Gadaffis søn, Motassim, på Handelshøjskolen i København og boede under opholdet i en villa i Gentofte. 

Den grønne farve var gennemgående for Gadaffi, der efter sin magtovertagelse ændrede flaget til håbets farve og omdøbte byens centrale plads til Den Grønne Plads. Det var her Afrikas Gale Hund, som Reagan kaldte Gadaffi, lod sig hylde af folket. Men det var også her voldsomme demonstrationer under Det Arabiske Forår i 2011 fandt sted, der få måneder senere førte til Gadaffis fald. I dag er pladsen omdøbt til Martyrernes Plads. 

Uden yderligere sammenligning med billedet, så endte Gadaffi med at blive slagtet af sit eget folk. Under et desperat flugtforsøg fandt oprørstropperne landets leder og hans sikkerhedsfolk i et betonrør under en motorvejsbro i Gadaffis fødeby, Sirte. 

​

Gadaffi tryglede om barmhjertighed, men han blev skudt i begge ben og tævet af den ophidsede folkemængde, der filmede det hele med deres mobiler. Hårdt såret men fortsat i live blev han lagt ind i en ambulance og kørt bort. Under køreturen døde Gadaffi, og 42 år med obersten for bordenden i Libyen var slut. De voldsomme og blodige billeder af Gadaffis sidste minutter gik verden rundt, og i dagene efter blev liget udstillet til spot og spe.​

Ganske tankevækkende savner mange indbyggere i Libyen årene med Gadaffi og hans styre ved magten, da situationen har været kaotisk lige siden. Hellere et fredeligt tyranni med en enevældig diktator at forholde sig til end...  ​

​...alverdens fraktioner, der nu i langt over 10 år har splittet og forarmet landet i en brutal borgerkrig. Et liv med ofre, der var til at få øje på i Tripolis gadebillede, og denne gang er...

​...løsningen ikke, at NATO kommer flyvende og "bomber sig til fred". Ingen jeg talte med under besøget havde en kvalificeret løsning udover en geografisk opdeling af Libyen, som det er sket med adskillelse af Sydsudan fra Sudan.

Mange ting i Libyen fremkalder ikke smil, men brændstofprisen er en undtagelse. Ramzi (guiden) fyldte 73 liter på bilen og betalte, hvad der svarer til 15 danske kroner. Intet andet land, jeg har besøgt, har jeg noteret en literpris så lav som sølle 20 øre.

Virkede til, at eneste kriterie for at køre bil i Libyen er, at fødderne kan nå pedalerne. Så flere drenge under 15 år bag rattet og ifølge guiden findes der ingen køreskoler i landet.

​På tidspunktet for min rejse var situationen mellem de stridende parter i landet forholdsvis stabil. Men jeg løftede et øjenbryn og stak et par opfølgende spørgsmål til guiden, da vi på en strækning øst for Tripoli skulle have politieskorte. Følte mig på intet tidspunkt utryg, men skuldrene faldt alligevel først helt ned, da flyet lettede igen mod Tunis.

​Livet i Libyen er ikke en leg - men godt, de trods alt forsøger. 

Solnedgang i mit FN-land nummer 163 og forude venter 30 flere til verdens ende. Med 193 lande anerkendt af FN vil det tage over 16 år, hvis man besøger et nyt land hver evig eneste måned. Så udtrykket "vi lever i en lille verden", vil jeg gerne anfægte. Når ambitionen er at rejse til alle verdens lande, så virker vores klode enorm.  ​