CAMBODJA 2007 & 2011

Fik mange minderige oplevelser med hjem fra besøget i Cambodja, men den vildeste af dem var så afgjort affyringen af denne bazooka (panserværnsraket). Drengestregerne fandt sted i bjergene omkring Phnom Penh, og gav så meget lyst til at leve livet som skydegal kriger, at jeg nu overvejer at melde mig til Hjemmeværnet!​

Havde ingen idé om, hvor voldsomt det var at affyre en raket på denne måde, men det fandt jeg ud af, da min pegefinger pressede aftrykkeren i bund og det sagde...​

...KAAABOOOOOOOOOOMMMM!!!!!​

Med en stærkt bævrende krop efter bazookaens voldsomme rekyl kunne jeg efterfølgende betragte eksplosionen i det fjerne og blot...​

...ta' mig til kasketten.

F..., hvor var det bare en vild fornemmelse!​

Granaten havde efterladt et jordslået krater, hvor vi fandt et par...

...krumbøjede souvenirs at tage med hjem. Ved vores mellemlanding i Qatar​ havde tolderen mere end svært ved at forstå, hvorfor jeg havde fragmenter af en granat i min kuffert. Viste ham videoen af affyringen på min iPhone, hvor efter han blot rystede på hovedet og nøjedes med at konfiskere en flaske vodka fra Laos. Det er ikke tilladt at indføre så meget som en dråbe alkohol i det afholdsplagede Qatar.

Næste ret på dagens militære menu var et par velsmagende håndgranater. Teknikken på denne klassiske model fungerer således, at man klemmer det buede sikringsgreb ind til kroppen af granaten, hvorefter den runde split i toppen trækkes ud.

Granaten kan ikke gå af så længe sikringsgrebet holdes inde. I det øjeblik det slippes, så aktiveres et tidsbrandrør, der giver den forsinkede eksplosion. Fra sikringsgrebet slippes til granaten eksploderer går der omkring fire sekunder.​

Gjaldt om at få kastet den livsfarlige kalorius så langt væk som muligt. Herefter hoppede vi i skjul bag bakken og ventede på det gevaldige brag.

Det effektive nærkampsvåben kendes helt tilbage fra 1500-tallet, men kom først frem i sin moderne version under 1. Verdenskrig. I dag findes håndgranaten i et utal af udgaver.​

Underholdningen fortsatte med uformindsket styrke, da vi blev udstyret med verdens mest anvendte skydevåben, Kalashnikov AK-47. I Danmark er den ulovlig at skyde med (selv på skydebaner), så grib chancen og kolben, hvis du skulle komme forbi området.​

Fjenden var en række kokosnødder, der kæmpede til sidste mælkedråbe, men...​

...General Steffi ledte med stort mod og mandshjerte de danske styrker til sejr.​

Den russiske AK-47 er produceret i over 100 millioner eksemplarer og anvendes i omkring halvdelen af verdens lande. Riflen er specielt velegnet til at ramme mål på en afstand af 100 meter, hvilket jeg ved selvsyn kunne konstatere efter at have...​

...plaffet til måls efter en fyldt gasflaske.​

Overvejede i kåd stolthed at tage trofæet med hjem og hænge op i min jagtstue, men kom frem til, at jeg nok ville blive træt af at rejse rundt med en død gasflaske.​

En fantastisk og vanvittig eftermiddag med bazooka, håndgranater og AK-47, men i skydeklubbens menukort kan du vælge mellem mange flere våben at prøve. De har indrettet en skydebane ved kontoret til affyring af pistoler og rifler, mens det...​

...tungere skyts kræver, at man kører godt en time ud af byen. Turen foregik i denne højpotente bil, hvor "overhalingssirenen" var tændt det meste af vejen.​

Sidste væbnede indtryk kom på vej tilbage mod vores hotel, hvor vi pludselig skulle hente en kasse, som jeg fik på skødet. Lidt speciel fornemmelse at køre rundt i Phnom Penhs mørke gader med en pistol i hånden. But that's Cambodia!​

Havde ikke de store forventninger til Phnom Pehn, men byen viste sig at være et positivt bekendtskab med en god håndfuld interessanter seværdigheder. Visuelt er kongepaladserne i centrum af hovedstaden mest imponerende, og hvis...​

...det blå flag er hejst, så er Kong Sihamoni hjemme. Kong Sihamoni har siddet på tronen siden 2004 og er ugift uden børn.​

Kongepaladserne i Phnom Pehn er Cambodjas svar på Grand Palace i Bangkok. I den sammenligning trækker templerne i den thailandske hovedstad det længste strå.​

En flok buddhistiske munke på vej ud for at indsamle dagens almisser. Buddhismen blev grundlagt af Buddha Shakyamuni for over 2.500 år siden.​

Få skridt fra kongepaladserne ligger byens nationalmuseum, hvor...​

 ...en stor samling af kunstgentande fra khmerriget kan ses. En af de mere berømte skulle være denne af et par brydende aber.​

Sådan kommer du til at se ud, hvis du drikker for mange Elefantøl.​

For en dollar kan du sætte kurs mod toppen af Wat Phnom, der...​

...med sine 27 meter er byens højeste punkt. Første tempel på bakketoppen blev bygget i 1373, og det er et populært sted at komme for de lokale til en lille bøn.​

Buddhismen er verdens 4. største religion med godt 300 millioner tilhængere.

Trosretningen opstod som en reaktion mod hinduismens ritualer og kastedyrkelse.​

Pol Pot var leder for De Røde Khmerer, der praktiserede et brutalt styre fra 1975 til 1979, hvor flere millioner cambodjanere mistede livet ved sult, sygdom og henrettelse i en af de frygtede lejre. Pol Pots egen forklaring på folkedrabene var en beskyttelse af den kommunistiske udvikling i landet mod landsforrædere. Helt frem til hans død i 1998 udviste han ingen form for fortrydelse omkring de grusomme hændelser.​

Tuol Sleng var oprindelig en skole, men blev af Pol Pot omdannet til fængsel og forhørscenter, hvor tusindvis af mennesker blev mishandlet og slået ihjel.

I dag er stedet genåbnet som museum, og vi fik allerede ved indgangen et ret...​

...barsk syn, da denne mand kom over til os med udstrakte hænder. Ved ikke, hvorfor han var så ilde tilredt, men vi kom ret hurtigt til lommerne.​

Tuol Sleng fængslet gik også under navnet S-21, og da det gik værst for sig mistede over 100 fanger livet hver eneste dag. Det var vietnameserne, der i 1979 fik tvunget De Røde Khmerer fra magten, men da deres tropper nåede frem til Tuol Sleng fængslet var det kun lykkedes syv fanger at holde sig i live.​

På samme måde som i nazisternes udryddelseslejre, så blev hver eneste fange fotograferet ved sin ankomst til fængslet, og når deres skæbne var beseglet, så...​

...blev der taget et foto mere. Regimet nåede at destruere det meste materiale inden de mistede magten, men efterlod sig fortsat tusindvis af brutale beviser.​

Torturmetoder som pisk, kvælning, elektriske stød, aftrækning af negle og voldtægt var dagligdag i fængslet for at fremprovokere tilståelser, som regimet ville høre på. Stativet i denne gård blev brugt til at ophænge fanger til offentlig skræk og advarsel.​

Fangerne blev ved deres ankomst forelagt 10 regler, hvor...​

...det eksempelvis i regel nummer seks pointeres, at det er forbudt at græde, når du bliver pisket eller får elektriske stød.​

Dødsårsagen for dette offer behøver man vist ikke at være retsmediciner for at regne ud. De Røde Khmerer foretrak dog i mange tilfælde at henrette uden brug af ammunition, da det var for dyrt. Køller, spader og knive tjente samme formål. Spæd- og småbørn blev slået ihjel ved simpelthen at slå dem hårdt mod træer.​

Nej, der er på ingen måde noget at grine af ved Tuol Sleng, men derfor gør myndighederne alligevel opmærksom på, at man bedes undlade glædesudtryk.​

​Under Pol Pot var blot den mindste tvivl om holdningen til det kommunistiske styre nok til at sætte folk bag pigtråd. Regimet slog ligeledes hårdt ned på landsmænd, der udtrykte sig intellektuelt, kunne tale et fremmedsprog eller blot brugte briller!


Det ideologiske mål for Pol Pot var et klasseløst bondesamfund, hvor alle politiske modstandere blev udryddet, penge blev afskaffet og religiøse tilhørsforhold var forbudt.
Det vurderes, at halvdelen af Cambodjas munke blev dræbt i perioden fra 1975 til 1979.

En halv times kørsel fra Phnom Penhs centrum ligger Choeung Ek, der er bedre kendt som Killing Fields. Her blev utallige mennesker henrettet og kastet i en af områdets massegrave under den systematiske udryddelse. Bag skiltet ses det...​

...rædselsvækkende mindesmærke, der indeholder over...​

...8.000 stablede kranier. Pol Pot menes at have slået 25 % af befolkningen ihjel på under fem år, hvilket procentuelt gør folkedrabet i det tidligere Kampuchea til det værste verden har set i det 20. århundrede. Hverken Hitler eller Stalin kan følge med.​

En af de mest anvendte henrettelsesmetoder ved Killing Fields var et hårdt slag med en jernstang eller en kølle i baghovedet. Mange blødte herefter ihjel.​

Tre eftertænksomme miner med de tusindvis af kranier bag os.​

Svært at forstå, at mennesker dag efter dag har kunnet udføre så grufulde og svært afstumpede gerninger mod deres egne landsmænd. Ved senere afhøringer af regimets bødler, der for de flestes vedkommende blot var drenge mellem 15 og 22 år, var forklaringen enslydende. De ville selv blive myrdet, hvis befalingerne ikke blev fulgt. Hele samfundet var bygget på en rædsom frygt, hvor det handlede om egen overlevelse.​

Killing Fields er i dag et fredfyldt område, hvor man går en tur forbi...​

...den ene afskyelige massegrav efter den anden.​

Der skulle gå 28 år før et internationalt tribunal blev nedsat for at retsforfølge de "mest ansvarlige" for de voldsomme folkedrab. Processen sker deværre så sent, at flere af de hovedmistænkte allerede er døde, mens resten er godt oppe i årene. På billedet ses Khieu Samphan, der var regimets remierminister fra 1976 til 1979. Han udtalte så sent som i 2007, at Pol Pot blot havde kæmpet for social retfærdighed.​

Den tragiske historie har sat dybe spor i den cambodjanske folkesjæl, men heldigvis er fortidens frygt i dag afløst af frihed og tryghed blandt de 15 millioner indbyggere.

En fornøjelse at slendre langs Mekongfloden, hvor flag fra alle verdens lande blafrer, mens folk hygger sig på de mange caféer i de franskinspirerede kvarterer. Fik i den grad et positivt indtryk af Phnom Penh, hvor man fint kan bruge tre-fire gode dage.​

Der findes rigeligt med gode restauranter i Phnom Penh,

hvor både smagen og anretningen af de lokale retter er upåklagelig.​

I Cambodja ses den motoriserede rickshaw (tuk-tuk) som en motorcykel, der trækker en større kabine efter sig med plads til seks personer + bagage.​

Det trehjulede køretøj ses i et utal af udgaver i store dele af Asien, men findes også i mange andre dele af verden som Cuba, Gambia og Holland.​

Mægtig rundkørsel med et monument i den klassiske Khmer byggestil, der bedst kan opleves ved landets største turistattraktion, Angkor Wat. Storhedstiden for Khmerriget gik

fra år 802 frem til 1431, hvor de udover Cambodja herskede over Laos, Thailand og Vietnam.​

Kipper med flaget og skriver...​

...tak til Cambodja for denne gang!​​

SIEM REAP 2007

Den lille lufthavn i Siem Reap ligger få kilometer fra berømte Angkor Wat.​

Det tog en evighed at komme gennem immigrationen, hvor en lang række autoritære personer skulle tjekke vores papirer.​

Vores taxa gjorde stop ved en noget alternativ benzintank. Bemærk flaskerne med benzin i baggrunden og tragten manden anvender.​

Glade børn ved floden.​

En flod omgiver Khmer riges stolthed fra 1100-tallet. Vi var tæt på at springe i for at mildne den voldsomme varme.​

Angkor Wat er verdens største tempelkompleks og en indlysende årsag for den rejselystne til at ligge vejen forbi det nordlige Cambodja.​

Arkæologer anslår, at bebyggelsesarealet omkring Angkor Wat har været omkring 1.000 km2. København og Frederiksberg måler tilsammen 97 km2.​

Det var en fornøjelse at gå på opdagelse i templerne...der var skygge!​

De Røde Khmerer forbød under deres terrorregime samtlige religioner, da befolkningen kun skulle tro på det kommunistiske parti Angka.​

Det skal ses for at fattes!

Træerne vokser på toppen af ruinerne med...​

...enorme rødder, der slynger sig ned overalt.​

Kunne have taget hundredvis af billeder med disse "rod-fænomener".​

De venlige og smilende mennesker i Cambodja kan man ikke andet end have sympati for med deres skæbnesvangre historie i tankerne.​

Varmen trættede, og vi kunne også snildt have nappet en lur.​

Et af de største problemer i bevarelsen af unikke Angkor Wat er tyveri af bl.a. statuer. Skynd dig dertil inden dette pragteksemplar også bliver bøffet.​

Der er masser af kunstneriske stenrelieffer for historisk interesserede.​

95 % af befolkningen i Cambodja er i dag buddhister.​

En læskende kokosnød hindrede os med nød og næppe i at dehydrere.​

Ikke sjovt at være en lus i Cambodja, når mennesker og abe rotter sig sammen. Jacob piller Madsen, der piller aben, der piller pigen. De lokale omkring os var ved at trille i floden af grin af det spøjse optrin:-)​

Et sympatisk lille orkester, der alle var blevet invalideret af landminer.​

Hvad biller de sig ind?​

Altid sjovt at se frugttræer, som man ikke kender fra sin hjemstavn. Den sødlige mangofrugt kan nydes som juice, chutney og meget andet.​

Efter vores personlige opdagelse af Angkor Wat, slappede vi af på et lækkert hotel i en svalende pøl og...​

...rundede besøget af med en middag i nogle overdimensionede møbler. Cambodja byder på herlige oplevelser og kan varmt anbefales at besøge.​