LIBANON 2010

Landets historie er fyldt med krig og konflikter, og de færreste danske børnefamilier har Libanon stående øverst på listen over skønne steder at holde den næste sommerferie. Men under den problematiske overflade finder man som rejsende et imødekommende folk og adskillige attraktioner med et internationalt format. Af dem er den største Baalbek, der...​

...er en af antikkens absolutte vidundre og en arkæologisk lækkerbisken. Baalbek var i tidernes morgen kendt som Heliopolis (Solbyen), hvor de første mennesker kom til for mere end 9.000 år siden. Områdets beundringsværdige templer er et par tusinde år gamle og blev bygget af de gæve romere, så araberne kunne se deres styrke og formåen.​

De seks søjler bag os er over 22 meter høje og de eneste, der står tilbage fra det mægtige Jupitertempel, der var dobbelt så stort som Parthenon i Athen. Templet blev oprindeligt båret af 54 søjler, og for godt hundrede år siden blev antallet reduceret fra ni til seks stående søjler, da et kraftigt jordskælv rystede hele området.​

Velbevarede detaljer som dette smukke løvehoved findes i hobetal, og er med til at gøre de monumentale rester ved Baalbek helt unikke.​

Bacchus er et af de bedst bevarede romerske templer i verden, og giver et ualmindeligt godt indtryk af, hvad der var muligt for det flittige folk at udrette. Templet blev stablet på benene i år 150 og er 69 m. i længden og 36 m. i bredden.​

Hvis du undrer dig over, hvordan romerne kunne løfte tonstunge sten op i de luftlag, så fik de et par venlige tips af grækerne, der havde opfundet kranen.​

For kunsthistorikere er der lidt at hygge sig med i afkrogene.​

Fjollede rundt som altid. Men pludselig udviklede dagen sig dramatisk, da...​

...Lunddal skubbede til en af stolperne, der røg ned over...​

...Jensens hoved. Han sad fastklemt i flere timer, men det hele endte lykkeligt, da vi omsider fik ham fri - og han faktisk var blevet meget kønnere af slaget!​

Sluttede vores besøg af på museet, der er indrettet i nogle vælvede tunneller.​

Lokaliteterne blev i sin tid brugt til opbevaring samt bosted for pilgrimme. Udover klassiske skulpturer, så kan alle detaljer om Baalbek opsnappes her.​

Postkortsælgeren og det Libanesiske Turistministerium kan prise sig lykkelige over at have en historisk seværdighed af denne kaliber indenfor landets grænser. Baalbek/Baalbeck har antik charme og visuel pondus. Det giver en plads på TOP 100.​

Postkortsælgerens fætter har en biks med tørklæder. Han insisterede på at spænde et om hver af vores kranier, hvilket vi var virkelig begejstrede for!​

Med kasketter (ikke tørklæder) vendte vi kølerfronten retur mod Beirut, der ligger et par timers kørsel fra Baalbek. Var ankommet til Libanon selv samme dag klokken tre om morgenen og kørt direkte til Baalbek. Det var dog fortsat mørkt, da vi kom frem til ruinerne, så vi parkerede bilen på pladsen i baggrunden og sov lige indtil...​

...morgenbønnen blæste ud af højttalerne fra byens dekorative shia-moske.​

​Den iranske arkitektur og indflydelse fornægter sig ikke, og i denne farverige væg af mosaik ses en hilsende Ayatollah Khomeini foran de bedende muslimer. Øverst ses Irans nuværende religiøse leder, Ali Khamenei, der tog over efter Khomeinis død i 1989. Khamenei bærer tilnavnet "Den Levende Martyr" efter at have overlevet et listigt attentat. Bomben var bygget ind i en båndoptager, der stod placeret lige ved siden af ham til en pressekonference. Khamenei slap fra hændelsen med en ødelagt hånd. 

Khomeini stod bag den iranske revolution i 1979, der væltede landets sidste Shah. Det fik samme år Time Magazine til at vælge Khomeini som "The Person of the Year". En titel som både Stalin og Hitler tidligere er rendt med qua deres historiske indflydelse. Redaktionen begik uden tvivl en fejl i 2001 ved at pege på New Yorks borgmester og ikke Osama Bin Laden, der alt andet lige havde større direkte ansvar for den politiske udvikling.​

Man støder på adskillige militære kontrolposter på turen fra Baalbek til Beirut, hvilket fortæller historien om en skrøbelig sikkerhedsmæssig situation i Libanon. Borgerkrigen sluttede i 1990, men siden har landet været plaget af en lang række kampe med Israel og Syrien, terroraktioner, kidnapninger og politiske attentater.​

Men smilet bliver bredt igen, når man syner Beirut fra toppen af bjergene. Byen ligger vidunderligt ved Middelhavet og har lune temperaturer selv i november.​

Godt to ud af landets fire millioner indbyggere bor i den libanesiske hovedstad. Under borgerkrigen fra 1975 til 1990 blev byen delt op med kristne på den ene side, muslimer på den anden side og en neutral zone midt imellem de stridende parter.​

Har flere steder læst, at Beirut efterhånden skulle være genopbygget og fremstå som "Mellemøstens Paris". Min oplevelse var, at der bestemt er pæne kvarterer og nydelige højhuse, men jeg fandt ikke byen charmerende og de mange tomme...​

...bygninger fyldt med skudhuller skæmmer helhedsindtrykket.​

En af de senere års mest betydende hændelser i Libanon fandt sted i 2005 på denne strækning i det centrale Beirut. En kraftig bilbombe på et ton TNT gik af og dræbte landets tidligere regeringsleder, Rafiq Hariri, der kom kørende forbi i sin kortege. På græsplænen til højre står et monument, der ligner en totempæl, og en statue...​

...af Hariri, der ser ud til at fundere over, hvem der mon tog ham af dage. I den offentlige debat stikker beskyldningerne i alle retninger fra medlemmer af Hizbollah til interesser i både Israel og Syrien. Uanset hvem, der stod bag, så førte mordet til store demonstrationer i Beirut mod de syriske tropper, der endte med at trække sig ud af Libanon. En sag Hariri havde kæmpet hårdt for.​

På selve gerningsstedet står dette krøllede mindesmærke, og i baggrunden ses St. Georges Hotel, der indtil den fatale dag var et af de mest luksuriøse i byen. I dag står det tomt, trist og forfaldent hen efter en eksplosion, der kunne høres langt væk fra selve byen og smadrede vinduer i en radius på over en kilometer.​

Tripoli er Libanons næststørste by og ligger 85 km. nord for hovedstaden. Har du set rigeligt med sønderskudte huse i Beirut, så er det ikke stedet, at...​

...fortsætte sin sightseeing. I 2007 var der heftige kampe i gaderne mellem libanesiske tropper og militante palæstinensere, hvilket er en af årsagerne til...​

...at ganske få turister bevæger sig så langt mod nord i Libanon. Umiddelbart fik vi heller ikke oplevelser med fra byen, som kan retfærddiggøre køreturen til Tripoli.​

Byblos skal til gengæld have en spand ros med på vejen. Den lille flække ligger en halv times kørsel fra Beirut, og er en af de ældste beboede byer i verden. Den er med på UNESCO's Verdensarvsliste, og her finder du masser af lokal charme og en pragtfuld...​

...strand, som vi næsten havde for os selv denne fredag eftermiddag. Er der behov for lidt wellness i Libanon, så er www.eddesands.com et godt bud.​

Få storbyer forundt at have så lækre badestrande, og skuer man...​

...ud i horisonten, så troner Beirut bag bølgerne. Udsigten fra den modsatte side er heller ikke værst og tager sig...​

...således ud. Vi boede centralt i byen på Palm Beach Hotel, hvor poolen og de afslappende arealer på toppen af komplekset kan anbefales.​

Om aftenen er Den Blå Moske et imponerende syn og indenfor venter...​

...endnu en imponerende oplevelse. Sæt dig på det bløde gulvtæppe under den seks tons tunge lysekroge, læn nakken tilbage og bed til Allah...​

...at, den ikke falder ned i hovedet på dig!​

Vi gik ombord i det libanesiske køkken på La Tabkha, hvor det er...​

...almindeligt at spise mange små retter - også kaldet "mezze".  Fik en tallerken med blandt andet humus, bønner, tun, oksekød og...​

...senere kom der både pølser og klassiske falafler på bordet. Det hele blev skyllet ned med den glimrende libanesiske øl, Almaza. Bryggeriet er i dag ejet af Heineken.​

Nattelivet i Libanon er uden tvivl en tand mere berømt end deres køkken. Flere af Beiruts natklubber figurerer på diverse lister over de hotteste i verden.​

Vi fik festet i flere hjørner af byen og kan kun bekræfte, at man glemmer alt om krig, kugler og religiøse konflikter, når DJ'en skruer op for musikken.​

Kvinderne i Beirut lever tydeligvis under langt mere frie og tolerante forhold sammenlignet med en række andre mellemøstlige lande.​

Den sidste aften fik vi fondue på Hotel Intercontinental. Hotellet ligger nogle hundrede meter fra stedet, hvor bilbomben sprang og dræbte Hariri. Men de måtte alligevel holde lukket i tre måneder på grund af de omfattende eksplosionsskader.​

Forhåbentligvis vil Libanons fremtid blive mere fredelig end dets fortid, så landets spændende attraktioner ikke skal være forbeholdt dristige rejsende.​