Cuba 2009​

På trods af misligholdelsen af byens kvarterer, hvor en tredjedel af alle huse er ved at styrte sammen, så er der masser af glæde og baseball i gaderne.​

I den anden ende af skalaen ligger Havanas mest fornemme bygning, det mægtige Capitolio, der fra sin opførelse i 1929 og frem til revolutionen i 1959 var regeringssædet.​

Arkitekten, Raynieri, hævder at have hentet inspiration fra Pantheon bygningen i Paris og ikke fra Capitol Hill i Washington, hvilket han gør klogt i at holde fast ved, så længe landet regeres som en autokratisk etpartistat af det kommunistiske styre.​

I foyeren bliver du mødt af verdens tredje største indendørs statue, der er 15 meter høj og vejer 49 ton. Den er støbt i bronze og dyppet i 22 karat guld.​

Det cubanske svar på den thailandske tuk-tuk er til at få øje på i bybilledet.​​

Vidste du, at Antonio Banderas tjener lidt ekstra skejser ved at køre coco-taxi i Havana?​

De nære relationer til det tidligere Sovjetunionen fornægter sig ikke. Det myldrer med rustne og knap så driftsikre Ladaer overalt på Cuba, og vores chauffør måtte i dette tilfælde ud og pille lidt ved motoren inden vi kunne trille videre.​

I den gamle del af Havana ligger byens mest berømte bar, El Floridita.Her blev Frozen Daiquiri opfundet i 1930'erne men de fornemme tjenere...​

...i deres røde uniformer serverer også velmiksede Mojitos.

Hovedingrediensen i begge drinks er naturligvis den udsøgte cubanske rom.​

El Floridita var en af Ernest Hemmingsways foretrukne barer.
Den tørstige nobelprisvindende forfatter hænger nu nonstop i baren i form af en bronzestatue og ses hyggesludre med Fidel Castro på billedet i baggrunden.​

Apropos Fidel Castro, så har han foran det amerikanske interessekontor anlagt Den Antiimperalistiske Plads og opstillet 138 flagstænger. De skal skygge for den lysavis på bygningen, der til tider spreder frihedsbudskaber fra landet få kilometer

mod nord. En manifestation, der siger alt om de to landes yderst anstrengte forhold.​

Hundredvis af mennesker ventede denne formiddag i kø for at ansøge om visum på det amerikanske interessekontor, der ses midt i billedet med flagstængerne bag ved. Ligner ikke umiddelbart en struktureret kø, men alle ved præcis, hvornår det er deres tur.​

Alene i Florida lever over 800.000 eksilcubanere, og mange forsøger at komme ud af landet, da mulighederne for at skabe sig en tilværelse over middel er for vanskelig under det kommunistiske styre. Cubanerne kan være stolte af et land
uden nævneværdig kriminalitet, uden problemer med narko og de har opbygget et yderst velfungerende skole- og sundhedsvæsen. Men som dette billede symboliserer,

så er der for få varer på hylderne og behovet for større åbenhed og reformer er tydelig.​

Intet besøg i Havana uden en tur på Revolutionsmuseet, hvor man bid for bid kan stykke landets dramatiske og betydningsfulde historie sammen.​

Skulle vel ha' haft et spejlreflekskamera til sådan et billede? ;-)​

Udover udstillingen indendøre med tusindvis af billeder og alverdens effekter, så er samlingen af militært isenkram i den bagvedliggende have interessant.​

I en glasmontre er den legendariske"Granma" udstillet, som var den lystyacht, der i 1956 sejlede Fidel Castro, Che Guevara og 80 andre revolutionærer fra Mexico til den cubanske kyst. De gemte sig på øen, opbyggede sympati blandt de lokale og tre år

senere lykkedes det på heroisk vis at vælte diktatoren, Baptista. Revolutionen var født.​

De tre markante og revolutionære skikkelser med Fidel Castro til venstre,en smilende Che Guevara til højre samt Raul Castro i midten. Sidstnævnte overtog formelt præsidentembedet fra sin bror i 2008 - og fyldte 80 år i 2011.​

Når du kører rundt på Cuba er der god underholdning i form af regeringens evindelige propaganda i grøftekanterne. Alverdens slogans om revolutionens fortræffeligheder, socialismens retskaffenhed, kapitalismens fordærv og ikke mindst billeder og atter billeder af Fidel Castro og i særdeleshed Che Guevara.​

Che Guevara er martyrernes superstjerne på Cuba og et ikon for den politiske venstrefløj i resten af verden. Han er født og opvokset i Argentina men ligger...​

...begravet i Santa Clara på Cuba, da det var her han ledede det afgørende slag under Fidel Castro i 1958. Da Che Guevaras tropper havde indtaget byen gik der blot 12 timer før den siddende diktator, Baptista, flygtede ud af landet og overlod

magten til den kommunistiske revolutionshær. Che Guevara havde i årene efter...​

...flere betydelige poster i regeringen men valgte i 1967 at samle sit gevær påny og drage til Bolivia. Her kæmpede han heroisk i junglen sammen med den lokale guerillabevægelse men blev 9. oktober 1967 fanget og henrettet af de bolivianske

myndigheder. Det udløste stor landesorg i Cuba og mange andre steder i verden.​

​Fred og idyl ved mindesmærket og den berømte jernbaneoverskæring i Santa Clara, hvor Che Guevara og hans tapre mænd afsporede et tog ved hjælp af en bulldozer og molotovcocktails for derefter at nedkæmpe Baptistas tropper.

Livet i Santa Clara er i dag knap så dramatisk, hvor det primært er hestevogne, der triller stille rundt i de brostensbelagte gader. Afbildingen af Che Guevara på min t-shirt er oprindeligt et foto taget af cubaneren Alberto Korda til en begravelse i Havana i 1960. Motivet er i dag verdenshistoriens mest reproducerede fotografi.​

En af de helt store oplevelser på Cuba er deres vidtforgrenede system med "Casas Particulares". Det er familier, der åbner deres hjem og tilbyder turister kost og logi for en beskeden sum - i forhold til et almindeligt hotel. Der findes tusindvis af dem overalt i landet, og det giver en god mulighed for at komme tæt

på cubanerne og forstå deres tanker og tilværelse i det kontroversielle samfund.​

På din vej rundt på Cuba vil du se tusindvis af blaffere stå vejkanten og samle sig under broer, hvis det skulle regne. Ifølge cubansk lov, så skal alle statslige køretøjer tage blaffere med, hvis der er plads i bilen. Vi bidrog til fællesskabet hist og pist velvidende, at deres offentlige infrastruktur er håbløst utilregnelig.​

Få af de gamle amerikanerbiler på Cuba er så velholdte som denne Dodge.​​

Ingen moderne biler kan hamle op med sådan en øse, når parametret er charme.​

Den bilglade Lunddal slikkede sig om munden - og svedte på sædet!​​

Næsten mere kunst end et køretøj.​

Bilerne stammer fra før USA's handelsblokade i 1961, og er på den måde mere end noget andet et tegn på, at udviklingen nærmest har stået stille i over 50 år. Der kommer hverken europæiske eller asiatiske biler til øen eller for den sags skyld reservedele til alle deres oldsmobiler, så cubanerne er blevet skrappe til at reparere Pontiacs, Buicks, Cadillacs og mange andre klenodier på alternativ vis.​

På Cuba skal du være forberedt på, at mange ting ikke fungerer optimalt, og at du vil opleve et absurd bureaukrati, der kan få selv den mest tålmodige sjæl til at eksplodere - om ikke andet af grin. Simple ting kan tage evigheder i dette land. I dette tilfælde henvender jeg mig til den smilende pige for at få udleveret et par håndklæder til brug ved resortets pool. Hun siger, at det kræver, at jeg går de 500 meter op til receptionen for at betale et depositum og få udleveret en voucher, som hun skal ha'. I receptionen er de fire personer om at bøvle rundt, og det virker som om, at det er første gang nogensinde, at de har skulle udfylde en voucher. Det lykkedes omsider, men da jeg kommer retur til håndklædehytten, så fortæller hun mig, at der ikke er flere håndklæder...!​

Eventuelle frustrationer kan skylles ned med en flaske Havana Club til 15 kr., mens du overværer det berømte Tropicana Show. En klassisk cubansk kabaret...​