Underskriften på salget af DanaWeb blev med vemod og stolthed sat i december 2019. Et utroligt kapitel var slut, og selskabet skiftede navn til Group Online med den danske kapitalfond, CataCap, som hovedaktionær. Herefter ventede halvandet år som CEO med sammenlægning og opkøb af andre selskaber inden, jeg i august 2021 lod mig pensionere.
Er med på, at 46 år er en lige lovlig tidlig alder at trække sig fra arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er at sammensætte en ny tilværelse med det meningsfulde og lystbetonede i fokus. For mit vedkommende handler det om tid og oplevelser ad libitum med vores børn. I overmorgen er de flyttet hjemme fra, og så er det for sent. Herudover skal livet nydes med rejser og eventyr, hvilket jeg snildt kan bruge fra morgen til aften på at planlægge, udføre og skrive om.