​liberia 2025 (februar)

Det var frigivne afroamerikanske slaver, der med støtte fra American Colonization Society grundlagde Liberia i 1822. Omtrent 25 år senere blev nationen den første selvstændige republik i Afrika med en forfatning, der i grove træk er kopieret fra den amerikanske. Originale er til gengæld landets frodige regnskove, gyldne strande og spændende kultur, som rejsende med lyst til at forlade "the beaten track" kan opleve. Kort efter min ankomst hoppede jeg i en træbåd med min guide for at sejle fra...

​...Marshall ved mundingen til Atlanterhavet mod Harbel i nord, hvor jeg skulle overnatte. På flodturen kom vi forbi...

​...Monkey Island, hvor der i 1960'erne og 1970'erne blev udsat over 60 chimpanser til medicinsk forskning af amerikanske New York Blood Center. Som mange andre måtte forskerne i al hast forlade landet, da borgerkrigen brød ud. Chimpanser kan ikke svømme, og de var derfor...

​...isoleret på øen, hvor lokale i årtier har fodret dem. Det sker ved først at kalde på de nysgerrige dyr og derefter kaste maden ind på bredden. Det er ikke sikkert at gå i land på øen, da chimpanser kan være aggressive. Vi sejlede utallige gange rundt om Monkey Island, men den eneste...

​.​​...abekat jeg fik øje på den dag, var på et maleri i hotellets reception. Sammen med blandt andet orangutanger og gorillaer er chimpanser såkaldt menneskeaber. De adskiller sig fra andre aber ved at have en større hjerne, længere levetid og mere komplekse sociale strukturer.​

​Mest eksotiske indslag på Farmington-floden var de slimede gopler, som guiden begyndte at fange, da hans tålmodighed med chimpanserne var sluppet op.

​Jeg blev sat af med min rullekuffert ved Farmington Hotels bro. Hvis man ankommer eller skal afsted på døgnets ydertidspunkter er hotellet optimalt, da det ligger blot 100 meter fra den internationale lufthavn. Der er en god times kørsel til Monrovia fra lufthavnen. 

​Farmington Hotel regnes for et af de mest pålidelige hoteller i Liberia, og det var en sand fornøjelse at plaske rundt i poolen med udsigt til de lokales liv på floden.

I moderne tid har den vestafrikanske nation været plaget af to voldsomme borgerkrige, der stod på fra 1989 til 1996 og igen fra 1999 til 2003. Med hjælp fra blandt andet...

​...UNICEF og USAID er uddannelsessystemet i Liberia kommet på fode igen. Landet var det første i Afrika, der...

​...indførte privatiseret skoleledelse. Engelsk er hovedsproget i landet, men der tales herudover 30 etniske stammesprog, hvilket er med til at understøtte de kulturelle identiteter.

​Den amerikanske indflydelse og betydning for grundlæggelsen af landet er til at få øje på i de liberiske flagstænger. Der er en stribe for hver af de 11 mænd, der underskrev uafhængighedserklæringen i 1847, og den hvide stjerne symboliserer Liberias frihed.

​Liberia har 16 større etniske stammer med hver deres sprog, kultur og traditioner. Den største er Kpelle, som godt 25 % af de seks millioner indbyggere tilhører.

​Gummitræet stammer fra Amazonas i Sydamerika men har i dag slået rødder i både Asien og Afrika. Når træet er mellem 5 og 7 år kan man begynde at skære tynde snit i barken og tappe det for latex. Det er en mælkehvid væske, der er råmaterialet i produktionen af naturgummi. Et gummitræ kan typisk tappes i op til 30 år. 

Verdens​ største gummiplantage ligger en times kørsel fra Monrovia og er større end Fyn. Den blev anlagt i 1926 af amerikanske Firestone, der ønskede at sikre en stabil og billig forsyning af naturgummi til deres produktion af bildæk. I årtier har plantagen været Liberias største private arbejdsgiver, og på arealet er der bygget boliger, hospitaler og skoler. Det kneb dog med at holde plantagens...​

liberia-50

...golfbane grøn, så eneste "birdies" jeg klappede af var...

​...kohejrerne, der spankulerede omkring i det svedne græs. Navnet kommer fra fuglens adfærd med ofte at gå i hælene på kvæg, der hvirvler insekter op, som den kan spise.

​Lagde vejen forbi Libassa Ecolodge for at...

...nyde det gode vejr og spise frokost, hvilket blev...

​...hyggeligt, da jeg mødte en dansk vildbasse fra Hvide Sande i restauranten. Vi var på samme livsmission med at besøge alle verdens lande, så snakken gik lystigt med tips og gode råd til at krydse klodens sværeste grænser. Hans stolthed af sit danske ophav og fortiden som rockmusiker...​

​...fornægtede sig ikke.​

liberia-49

Landets mest populære strand er Silver Beach en halv times kørsel fra Monrovia. I weekenden livlig med mange lokale, mens der på hverdage er en god chance for, at du har stranden for dig.​

Inden solen sank i havet kørte min guide og jeg til en af de højeste bakker i Monrovia for at besøge en...

...temmelig forfalden seværdighed, Hotel Ducor. Umiddelbart er ruinen ikke åben for turister eller andre uvedkommende. Men vagten fik en skilling og åbnede porten på klem.

Hotel Ducor blev opført i 1960 som det første luksushotel i Vestafrika med over 100 værelser, pool og tennisbane. I årtier var det et symbol på Liberias fremgang og udvikling, og tjente som en magnet for diplomater, forretningsfolk og regeringsledere. Hotellet lukkede ned i 1989 kort før borgerkrigen brød ud og blev herefter plyndret af militser. Der har været forslag til at gennemføre en restaurering fra blandt andet Gadaffi i Libyen. Men på tidspunktet for mit besøg var der fortsat ingen konkrete planer.

​Vagten ved porten gjorde klart, at jeg ikke måtte billeder af hotellet indvendigt, der kunne indikere, vi var blevet lukket ind. Men gerne af udsigten over byens slumkvarterer og strande, hvilket bestemt var den uofficielle billetpris værd.

liberia-48

I Mesurado-floden ligger Providence Island, der i 1822 var ankomststedet for de første frigivne afroamerikanske slaver. Den første gruppe var 86 mennesker ombord på skibet Elisabeth, der drømte om et bedre liv i Afrika uden den oplevede racisme og undertrykkelse i USA. De fik dog hurtigt andre udfordringer som sygdomme, trusler fra lokale stammer og mangel på ressourcer. ​

Monrovia er opkaldt efter den amerikanske præsident James Monroe, der spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af det vestafrikanske land. Under begge verdenskrige støttede...

​...Liberia de allierede ved at stille havne og flyvepladser til rådighed for USA.​​​ I dag bidrager landet til at skabe stabilitet i sin region og har bl.a. haft fredsbevarende styrker i Sudan, Sydsudan og Mali.

​Providence Baptist Church er Liberias ældste kirke og et historisk landmærke, hvor landets uafhængighedserklæring blev underskrevet i 1847. Bygget i kolonial stil med sin berømte røde trappe.

​Der er meget at opleve i og omkring Monrovia. Men skal benene på langs, så er Club Montserrado et godt valg med sin afslappede atmosfære, skønne strand og... 

...friskfanget fisk på menuen.​ Om aftenen går...

...lokale DJ´s bag pulten, og personalet i cocktailbaren langer gin med palmevin over disken.​

Liberias økonomi er primært baseret på eksport af gummi, palmeolie, kaffe, kakao og ris.​

Mit tag over hovedet for et par nætter var Mamba Point Hotel, der ligger i et roligt kvarter nær havet, ambassader og en række regeringskontorer. Som mange andre bygninger krævede hotellet en omfattende restaurering efter...​

​...de tragiske borgerkrige, hvor over 250.000 mennesker mistede livet. I 2005 blev Ellen Johnson Sirleaf valgt til præsident i landet som den første kvinde i Afrika til at indtage det magtfulde embede. Økonomien blev stabiliseret og bekæmpelse af korruption blev sat i system, så... 

​...forhåbentlig kommer ungdommen i Liberia til at opleve mindre smerte og utryghed end generationerne før dem.

​Ambassaden med dette utrolig lange navn kendes også som "Order of Malta". Det blev stiftet i 1099 i Jerusalem af franske og italienske riddere, der ønskede at give medicinsk hjælp til pilgrimme på deres vej til Det Hellige Land. Det er således en ambassade for en humanitær organisation og ikke for et territorium. Hovedkvarteret ligger i Rom, og der opretholdes diplomatiske forbindelser med over 100 lande, hvor "Order of Malta" i mange af disse driver sundhedsprogrammer og hospitaler særligt i områder med behov for nødhjælp. 

liberia-51

​Delte en velsmagende buffet med...

...Benins kvindelandshold i fodbold. Det var overflødigt at spørge om, de havde vundet dagens kamp.​ Herlig stemning og klippet er et godt eksempel på den smittende livsglæde, jeg holder så uendeligt meget af som rejsende i Afrika.

Tilbage i 1904 ville David Strickler fra Pennsylvania tiltrække flere kunder til hans skrantende café. Han kløvede en banan og fyldte den op med is, flødeskum og chokoladesovs i midten. Kunderne strømmede pludselig til for at prøve den banebrydende bananasplit. Et hit på det globale menukort og min personlige favoritdessert var kommet til verden. ​

Bananasplit er næppe hverdagskost for Mr. Muskelbundt.​

Spurgte eventyrdronningen og hendes prinsesse om, de var på vej til Disneyland. Moren smilte og svarede, at de lige havde været i kirke. Hovedparten af Liberias seks millioner indbyggere er kristne. ​

Jeg er ikke indretningsarkitekt. Men ville nok have valgt at hænge billedet en anelse højere.​

Kan anbefale at bruge Sarah fra Jos Travel & Tours for modtagelse af invitationsbrev i forbindelse med visumprocessen​ samt bookning af guide efter behov.

​Ved lufthavnen var udstillet en sovjetisk Yak-40, der blev designet i 1960'erne og blandt andet blev brugt til at evakuere diplomater, da borgerkrigen brød ud. Det er verdens mindste serieproducerede jetfly med tre motorer. 

Spændende dage i Liberia og næste stop var Guinea​, hvor jeg kunne fejre et afrikansk jubilæum ved at besøge FN-land nummer 50 ud af de 54 på det pragtfulde kontinent.