boracay 2008 (juli)

Masseturismen har ikke ramt Boracay på samme måde som eksempelvis på Phuket i Thailand, så deres resorts er noget mindre og langt hyggeligere. Vi boede på Mandarin Boracay, der havde lækre værelser og fine faciliteter.​

Den palmesvajende strand, White Beach, ligger få skridt fra resortet.​

White Beach er med rette en af landets foretrukne strande. Skønt og afslappende sted at starte sin rundrejse på Filippinerne.​

Det filippinske flag afhænger af den situation landet befinder sig i. Det røde felt bytter plads med det blå i krigstid symboliserende, at de kæmper til døden for fædrelandet.​

Hold øje med palmetoppene. 150 mennesker bliver årligt dræbt af at få en kokosnød i hovedet. Falder den fra 25 meters højde, så når den en fart af 80 km/t.​

Knap så farligt er det at blive udsat for en omgang agurke-massage. Jensen er her smurt godt og grundigt ind i den klæbrige masse og pakket ind i plastik.​

Et sandt mesterværk.​​

Heath og Ingrid fra USA ses yderst til venstre i billedet. Vi mødte dem ombord på flyet og havde nogle sjove timer sammen på Boracay. De havde planlagt at backpacke i 2 år, men var blevet mætte af oplevelser efter et halvt års tid. Noget lignende har jeg hørt fra en del andre og min egen tidsgrænse går ved 3 måneder. Så er jeg rejsemæt.​​

Hold godt fast...du ser her en ø i en sø på en ø i en sø på en ø. Vi så den på flyveturen fra Manila til Caticlan, der er nærmeste lufthavn til Boracay.​​