KOSOVO 2009 & 2014

17. februar 2008 godkendte parlamentet i Kosovo en uafhængighedserklæring, som Serbien omgående afviste gyldigheden af. Kina og Rusland støtter Serbiens udgangspunkt, hvilket er årsagen til, at Kosovo endnu ikke er anerkendt som et selvstændigt land af FN, da de to stormagter sandsynligvis vil bruge deres vetoret. På billedet har jeg just passeret grænsen til fods, og som du kan læse om længere nede, så var Kosovo landet, der gav mig en rejserekord.

Pristina er landets hovedstad, og den blev udsat for et heftigt bombardement, da NATO i 1999 satte hårdt ind for at fordrive serberne. Der bor godt en halv million mennesker i byen, hvilket er en fordobling siden 2003. Hovedparten af befolkningen er...

...kosovoalbanere, der i dag lever dør om dør med det serbiske mindretal.

NEWBORN-kunstværket i centrum af hovedstaden er meget rammende for den fornemmelse de godt to millioner indbyggere havde af deres land efter den...

...voldsomme krig fra 1996 til 1999. På gader og stræder hyldes flere af de statsledere, der militært bakkede op om Kosovo i kampen mod serberne.

Må være skønt for denne flok ældre mænd, at de i dag kan nyde det stille liv i byens parker med et spil skak i stedet for at frygte for liv og lemmer.

En fin Hummel-forretning i centrum af Pristina. Det danske tøjmærke er oprindelig tysk og kom på markedet for første gang i 1923, da brødrene Mesmer lancerede en kollektion. Først i 1980 kom det på danske hænder, hvor mærket både har været gennem op- og nedture.

Kl. 16:42 den 18. august 2014 passerede jeg 24 timer i Kosovo og krydsede landet af som nummer 122 på min rejseliste. På daværende tidspunkt var det ifølge De Berejstes Klub rekord for danskere under 40 år, hvilket jeg nåede et par måneder før det skarpe hjørne. Rekorden blev dog siden eftertrykkeligt slået af Henrik Jeppesen, der var blot 27 år, da han havde besøgt samtlige 193 FN-lande i verden. Ham kan du møde på www.everycountryintheworld.com. 

KOSOVO 2009

Du bliver budt pænt velkommen, som ved alle andre grænseovergange, men vores opmærksomhed var mere end almindeligt skærpet, da vi trillede ind i landet.

Det var fortsat NATO-tropper, der sørgede for at opretholdelse af sikkerheden.

Landet minder mest af alt om en fredelig krigszone og man skal ikke forvente, at Kosovo bliver et populært familierejsemål med Lalandia og minigolf foreløbig.

Forsøgte at drøfte situationen i Kosovo med et par amerikanske soldater i Pristina, men de var ikke meget for at svare på mine nysgerrige spørgsmål. Måske var de bare misundelige på, at mine bukser ikke var blevet forvasket af fjenden.

I den nordlige del af Kosovo ligger Camp Olaf Rye, hvor vi har over 300 Jensen'er udstationeret, men den kom vi ikke forbi. Her ses indgangen til den portugisiske lejr.

Grækernes store camp kan man få et fint skue ind i fra hovedvejen.

Krigen i Kosovo fra 1996 til 1999 var grusom og krævede tusindvis af ofre. Det var en stærk oplevelse at komme forbi denne kosovo-albanske gravplads, hvor...

...alle var mænd og dræbt i 1999. Mange tusinde menneskers forsvinden er fortsat uafklaret, og der dukker jævnligt nye massegrave op i landet.

På hver sten var graveret et billede af den dræbte.

En rædsom rædsel i rædselsfulde omgivelser. Byens bibliotek må kandidere til at være verdens grimmeste bygning.

Heller ikke meget charme ved denne kirke, der lå øde hen omringet af pigtråd.

Selv om meget synes gråt og underudviklet, så er der faktisk et par hyggelige...

...oaser i Pristina med caféliv og eminente pizzaer. Overvejede en isbombe med granatæble til dessert men fandt det upassende ved nærmere eftertanke.

De lokale vejrprofeter holdt ord med en solskinsdag i Kosovo uden kugleregn. Inden mørkets frembrud vendte vi snuden af den tykt pansrede Audi mod grænsen til Makedonien efter et besøg, der gav en større forståelse for regionens udfordringer.