Manila 2008 (juli)

At overvære hanekamp i den filippinske hovedstad er en original oplevelse.​

Larmen på det intime stadion er infernalsk. De hundredvis af tilskuere vædder på kryds og tværs før hver kamp.​

Adskillige gange satte vi 200 pesos på højkant, men havde bestemt ikke talent for at udpege en potentiel vinder. I hver eneste dyst blev vores favorit skåret midt over.​

De får lov at sige pænt gok-gok til hinanden inden kampen starter.​

Herefter går de fuldstændig amok, hvor det er mere end svært at se...​

...om der bliver brugt feje tricks i infighten.​

En såret og passiv hane skal i denne situation hakke af sin "modhane" for ikke at blive erklæret som taber og ryge direkte i suppegryden.​

Den skarpe kniv på hanens højre fod slibes før kamp.​

Vinderen har ofte fået adskillige snit og skal efter kampen forbi en "systue" for at blive lappet sammen. Denne hane får lukket et langt, dybt snit på bugen.​

Forhåbentligvis har den et par dage før den skal i kamp igen!​

Vi bevægede os fra den øverste tribune og ned til de mange tilskuere i hane-højde.​

Det blev oplevelsen bestemt ikke mindre dramatisk af!​

Den sidste aften i Manila bød på en nostalgisk omgang hittere med 80'er ikonet, Rick Astley. Han gav en super sej koncert i baskethallen, Colosseum.​

En stor cadeau for hans uhøjtidelige optræden denne aften. Stod til tider og hygge-sluprede af sin kaffekop, mens han øjeblikket efter fyrede den af til ørehængere som"Never gonna give you up". Min Astley-favorit kan du høre HER.

Juli måned er midt i landets regntid. Vi havde dette billede til trods fint vejr det meste af tiden.​​

Vi nåede ikke at se alle 7.000 øer, men Filippinerne er et smukt land med en yderst imødekommende befolkning.​