Chile 2008​

Midt i det over 4.000 km. lange land ligger hovedstaden, Santiago. Til den ene side knejser Andesbjergene mens Stillehavet bruser til den anden.​

Byen vrimler ikke med velkendte seværdigheder, men et par timer rundt med citybussen er en fin måde at komme forbi de steder, som chilenerne selv er stolte af.​

Chile er verdens ottende største producent af vin med Concha Y Toro, som en af landets førende vingårde med velkendte druer som Cabernet Sauvignon, Pinot og Merlot på stokkene. Et skønt sted, der i øvrigt også serverer en herlig osteplatte.​

Den håndgribelige råvare, der kan gnaskes i sin naturlige form,

udvindes til kerneolie, indtørres til rosiner eller trampes på flaske.​

En chilensk påfugl og to danskere hygger sig i den landlige idyl inden turen går...​

...ned i vinslottets frygtede Djævlekælder, hvor den mest berømte af deres vine, Casillero del Diablo, opbevares. Kunne ved selvsyn konstatere, at...​

...kælderen stadig er i djævlens vold.​

For første gang nogensinde blev Frankrig i 2008 overhalet, som den største eksportør af vin til Danmark. Chile er nu danskernes foretrukne vinland med en markedsandel på 15,9 %. Italienske og spanske vine taber ligeledes terræn.​

Havnebyen, Valparaiso, er proklameret bevaringsværdig af UNESCO. Er efter sigende det bedste sted at fejre nytårsaften, hvilket vi fejlagtigt ikke...​

...gjorde. Vi blev i Santiago men kunne ikke komme med til hotellets poolparty, da alt var udsolgt. Barerne i byen åbnede først kl. 02.00, så vi sad med vores sure champagne på hotelværelset og en lige lovlig irriterende udsigt til en fed fest, som vi altså ikke havde billet til...øv :-(​

Man tror knap sine egne øjne, når man kommer til San Alfonso del Mar og ser verdens største svømmepøl, der er over en kilometer lang. Wauv!​

Med sine 250.000 m3 vand svarer det til 6.000 svømmepøler i standardstørrelse.​

En lille båd sejler rundt i poolen og sikrer, at vandkvaliteten er i orden. De mange liter er taget direkte fra Stillehavet i baggrunden og grundigt filtreret.​

Det kostede over syv milliarder at anlægge det fabelagtige fænomen, hvor gæster fra hele verden valfarter til for at købe/leje en lejlighed i et af luksuskomplekserne.​

Kan du skue fra den ene ende af bassinet til den anden?​

Et flyverfoto giver den bedste fornemmelse af poolens facon.​

Udsigten fra poolkanten fejler intet.

Chile har knap 6.500 km. kystlinje og er et af verdens længste lande.​

Det ærefulde bevis hænger i resortets reception, hvor man bævrer over vedvarende rygter om, at en endnu større pool vil blive bygget i Dubai.​

Apropools...he, he...så ligger der et pragtfuldt eksemplar på en af Santiagos bjergskråninger. Tag gondolen op til Tupahue og nyd udsigten over hovedstaden.​

Gondolen kan herefter tage dig helt op til...​

...den 36 meter høje statue af Jomfru Maria. Et fint vartegn for byen, der dog ikke har helt samme pondus som eksempelvis statuen af Jesus i Rio de Janeiro.​

Lunddal med en chilensk pocahontas, der kun kunne fem engelske gloser. Efter vores hjemkomst er han startet til spansk på aftenskolen. Wonder why?​

Der er ingen skubben og masen i Santiagos kiosker. En vagt lukker kun en kunde ind ad gangen. Resten må pænt vente på den anden side af porten.​

Friskpresset juice på gadehjørnet kunne vi ikke stå for. To glas C-vitaminer, tak!​

Magelighed er til tider et spørgsmål om kreativitet.

Et par gadegartnere holder siesta i hver deres "lænestolstrillebør", mens...​

...de chilenske seniorer tager et slag skak på Plaza de Armas i centrum af byen.​

Den historiske arkitektur spejler sig i det moderne Santiago.​

Trafikale jonglører er et udbredt fænomen i hovedstadens vejkryds.​

PÅSKEØEN (RAPA NUI) 2009​

Har du brug for at nyde en fabelagtig udsigt i fred og ro, så er Påskeøen stedet. En praktisk dansk detalje er, at det tager over et døgn i en flyver at komme dertil.​

Den afsides perle af en Stillehavsø er berømt for de hundredvis af stenstatuer, der på polynesisk hedder en "moai". De står og ligger rundt omkring på hele øen.​

Påskeøen er på størrelse med Samsø og blev dannet af undersøiske vulkanudbrud for millioner af år siden. Naturen er fascinerende barsk med et begrænset dyreliv.​

Der findes to skønne strande, hvor Anakena Beach er den mest spektakulære med en stribe moaier, der kan holde sig opdateret med den chilenske bikinimode.​

Brug en formiddag ved Ovahe.

Ingen statuer men helt suveræne bølger at kaste sig rundt i.​

Der er mange forskellige teorier om statuernes formål. Udbredte opfattelser er, at de blev fremstillet til ære for stammens høvding og for at holde onde ånder væk.​

Den norske opdagelsesrejsende og havbiolog, Thor Heyerdahl, kom til Påskeøen i 50'erne og hjalp de indfødte med at rejse en del af de faldne statuer.​

De mindste stenstatuer rager et par meter i vejret, mens de højeste er 12 meter. "El Gigante" blev aldrig hugget færdig men ville være 20 meter høj og veje 270 tons.​

Set i bakspejlet skulle vi måske være kørt den anden vej...;-)​

Rano Kau vulkanen har et fantastisk krater, der er halvt fyldt op med vand. Et sagnomspundent og mystisk sted, som du absolut skal bruge et par timer ved.​

De vilde heste kan nyde sommer og solskin i de danske vintermåneder, mens juli og august er en smule mere kølige på disse kanter med omkring 20 grader.​

Solopgangen ved Ahu Tongariki er værd at komme tidligt ud af fjerene for at se.​

Påskemorgen - deraf navnet - i år 1722 kom det første europæiske skib til øen med den hollandske admiral, Jacob Roggeveen, på broen.​

15 oprejste og en enkelt henslængt.

Stor applaus til Lunddal for et snapshot med både forstenet forgrund og dybde.​

Ved Rano Raraku vrimler det med kolonorme ansigter på bjergskråningerne. Det er strengt forbudt at røre ved dem, så det lod vi næsten være med.​

De første polynesere kom til Påskeøen for over tusind år siden. Noget af en "kano-præstation", da der er 2.200 km. til nærmeste beboede naboø, Marquesas.​

Tid til popcorn!

I den lille by Hanga Roa, hvor de fleste af øens indbyggere bor, viser de hver anden dag filmen "Rapa Nui" instrueret af Kevin Costner. Det er et actionfyldt kærlighedsdrama om de rivaliserende stammer på øen. Biografen er en dagligstue.

Havde denne eftermiddag spillet en intens fodboldkamp med og mod de lokale, hvor Lunddal desværre beskadigede sit korsbånd i højre knæ. Bemærk, hvor hævet det er!​

Første stop i vores lejede bil var ved øens lille tankstation. Minutter efter var Lunddal ved at torpere en taxa i et T-kryds. Fantastisk præstation med så få biler, der er på øen!

Stoppet efter T-krydset var ved dykkershoppen, hvor forventningerne til livet under overfladen blev afstemt. Kort beskrevet er sigtbarheden virkelig god (+40), men der er slet ikke det samme fantastiske dyreliv som ved Galapagos mod nord.​

Det kriblede i regulatoren for at komme ned i det dybblå Stillehav.​

Nedstigningen var ukompliceret, strømmen var begrænset og så ventede der...​

...en "undervands-moai" på bunden. We really dived Rapa Nui.​

Koralformationerne er visse steder spektakulære, men jeg

kunne ikke lade være med at spejde efter en hvalhaj på afveje.​

Tættere slægtninge fandt vi desværre ikke...​

Jeg klappede et anker mens Lunddal desperat ledte efter sin dybdemåler. Hvor den var henne, hvor hurtigt han slugte al sin ilt og hvordan instruktøren mirakuløst reddede hans liv må han selv fortælle - Det er simpelthen for pinligt!​

Har ikke billeder fra det andet dyk ved Moto Nui, som ellers er et fint walldive.​

Rejs ikke til Påskeøen udelukkende for at dykke.

Men hvis du alligevel er der, så tag en tank eller to.​

Det var vanskeligt for os at finde et sted at bo, så book inden du lander. Fandt omsider denne fine hytte med en uovertruffen havudsigt og palmehave.​

Sidste solnedgang på Påskeøen, der bestemt er den lange rejse værd.​

Opgraderingen til business class mellem Santiago og Påskeøen skal det latinamerikanske flyselskab, LAN, ikke høre et ondt ord for. Eminent komfort.​