På denne væg sammenlignes en stribe af verdens højeste bygninger, hvor Taipei 101 i Taiwan (508 meter) havde titlen indtil Burj Khalifa tog over.
I Saudi Arabien er man så småt gået i gang med at bygge Kingdom Tower, der oprindeligt var planlagt til at skulle være One Mile High...altså 1,6 kilometer! Af geologiske årsager er konstruktionen skaleret ned, og den præcise højde på bygningen er endnu ikke kendt, men den ventes fortsat at blive over 1 kilometer.
Kingdom Tower skal stå klar til indvielse i 2018, og bag det ambitiøse projekt står den saudiske oliemilliardær Prins Al-Waleed bin Talal, der er mellemøstens rigeste mand.