Afrika

Asien

Europa

Nordamerika

Sydamerika

Oceanien

KIRIBATI 2019 (juli)

Som nærmeste vestlige nabo til Den Internationale Datolinje er Kiribati hele 13 timer foran Danmark og sammen med Samoa det første land i verden til at hoppe ind i et nyt år. Med andre ord ligger det lille ørige så langt væk fra min egen andedam, som jeg kan komme.

Det var med blandede forventninger, jeg kom til landet. Det er en af de mindst besøgte nationer i verden, og mine få efterretninger var ikke begejstrede. De lokale blev beskrevet som ugidelige dovendyr, der sidder med bukserne om anklerne og skider på strandene. Skrald flyder alle vegne. Landet er dyrt, maden elendig og for turister skulle der intet interessant være at foretage sig.

På den ene side var mine forventninger til landet skruet gevaldigt ned. På den anden side blev jeg nysgerrig af de kritiske beskrivelser. Ville det være muligt at finde forsiden af ørigets medalje? Ville det være muligt at komme fra Kiribati med et mere positivt indtryk? Bedøm selv nedenfor.

Min plan var at leje en båd med en engelsktalende guide og sejle væk fra hovedøen, Tarawa, med besked om at finde "the beauty of this nation". Og der gik...

...ikke længe før, jeg måtte kaste det første anerkendende nik i guidens retning. Delfiner er bare noget af det mest humørfremkaldende, man kan opleve på åbent hav.

Tjek videoen med de intelligente dyr, der fulgte os på vej.

Ikke længe efter kom en majestætisk djævlerokke til overfladen. Jeg nåede desværre ikke i baljen med snorkel og kamera før den dykkede, men...

...mit smil blev opgraderet til bredt. Jeg kunne fornemme, det var en af de rejsedage, hvor oplevelserne kommer helt af sig selv. Og som perler på en snor.

Næste perle var mødet med en flok glade...

...murænefiskere, der stolt viste dagens fangst frem for deres udsendte. Den slangelignende fisk har en finne langs ryggen og kan blive over fire meter.

Murænen vinder ingen undervandsskønhedskonkurrencer. Men den er en lynhurtig og effektiv dræber, når den med enorm fart skyder gennem vandet for at sætte tænderne i sit bytte. Apropos tænder, så har murænen, som den eneste i dyreriget, tænder siddende langt nede i sin hals. De bruges til at fastholde og trække fangsten helt ned i sin mave.

En god times tid nord for Tarawa ligger billedskønne Teirio Island, som jeg...

...hoppede i land på for at spise frokost og nyde...

...den mageløse strand og det azurblå vand.

Jeg forstår godt, at Jeffrey fra England er blevet hængende i over 40 år. Han kom til øgruppen som udstationeret soldat og forelskede sig i en lokal pige. Det beseglede...

...hans skæbne, og tilværelsen som pensionist fordrives nu med at leje en håndfuld bambushytter ud til NGO'ere, klimaforskere og lokale, der trænger til at se en anden palmeklædt tropeø.

Teirio Island er et ideelt sted at dase med en god bog, men...

...der er også underholdning at finde i vandkanten, hvor...

...en sorttippet revhaj gik i det kystnære fiskernet. Den lille krabat er ikke mange uger gammel og tilhører den mest udbredte af de godt 450 arter af hajer, der findes. Når den har fået spist sig stor, måler den godt et par meter og er uskadelig for mennesker.

Det var i 1999, jeg for første gang så en revhaj på en snorkeltur i Thailand, og lige siden har jeg været dybt fascineret og fuld af beundring for den elegante bruskfisk.

Gennem årene har jeg været heldig at opleve de legendariske hvide hajer ved Sydafrika, hammerhajer ved Galapagos, hvalhajer ved Mozambique, tyrehajer ved Fiji, nursehajer ved Belize, citronhajer ved Bahamas og mange andre af haj-familiens fætre og kusiner.

Hajen blev sat fri for blot at svømme direkte tilbage i fiskenettet

Broen til hytten ser ud til at være bygget efter skitsetegninger af Kong Volmers bagdel. Men charmen og det uspolerede udtryk kan man ikke tage fra kiribatiske hytter som disse.

Stillehavets svar på Vadehavet, hvor de lokale samler muslinger. Geografisk er Kiribati en forening af Gilbertøerne, Phoenixøerne og en del af Line Islands. Hvis man...

...lægger arealet af alle øerne sammen, så ville de fylde en smule mere end Bornholm. Men de er spredt ud på et areal, der er større end Indien. Der er over 3.000 km mellem øerne, der ligger placeret længst fra hinanden, og Kiribati er det eneste land i verden, der fordeler sig på den sydlige, nordlige, vestlige og østlige hemisfære.

Kiribatis atoller er få meter høje, og landet er således et af verdens mest udsatte i forhold til klimaforandringer og stigende vandstande. Regeringen har derfor med rettidig omhu forberedt sig på en dag at bede befolkningen pakke deres sydfrugter og vinke farvel til øgruppen, de har...

...beboet i over 800 år. Myndighederne har gennem mange år solgt tilladelser til industrielle selskaber, der ønsker at fiske i Kiribatis enorme farvand. Indtægterne er brugt til at købe jord på Fiji, hvor kiribatierne kan flytte til, hvis deres "egen verden går under". Tilværelsen for disse intetanende og uspolerede børn kan således ændres dramatisk. Hope not!

Fiskeglad fugl, der får hård konkurrence fra...

...de mange trawlere i området, der nærmest ligner...

...flydende fiskefabrikker, og det er skræmmende at tænke på, hvor mange fisk og andre havdyr, de får taget livet af hver eneste dag.

En smule knas med motoren. Men det fik far og søn fikset, så vi kunne...

...sejle fri af de værste regnbyger. Med lidt fantasi kan dette billede bruges som afsæt for omtale af de triste gerninger, Storbritannien og USA stod bag mellem 1957 og 1962. De to nationer gennemførte i perioden 33 atomprøvesprængninger ved Kiribati med store konsekvenser for både befolkningen og miljøet. Det har taget årtier at komme sig efter skaderne.

Landets parlamentet ligger omkranset af palmer i hovedstaden, Tarawa, med strand på begge sider og den herligste udsigt til Stillehavet. Vi lagde til kaj og fik et ok af...

...sikkerhedsvagten til at gå rundt om det mintgrønne parlament til pladsen, hvor kanoner fra en svunden tid er stillet op. Inspiration til arkitekturen er fra de karakteristiske sejl fra de lokales både, outriggers. Kiribati blev selvstændigt i 1979 efter troligt at have danset til lyden af den britiske "imperalist-pibe" i godt og vel 90 år.

Kendetegnende for en del stillehavsnationer er, at de bedste oplevelser er at finde på havet og på øerne, der ligger nogle bølgeskvulp væk fra landets hovedø.

Det er ikke gratis at leje en båd. Men til gengæld blev mit indtryk af Kiribati langt mere positivt end forventet. Smukke strande, krystalklart vand og delfiner i vandskorpen giver naturligvis rigtig gode point i min rejsebog. Bølger og båd blev skiftet ud med fast...

...grund under hjulene på denne potente knallert og...

...turen gik gennem en stribe landsbyer mod...

...den nyligt anlagte Nippon Causeway, der forbinder Bairiki og Betio. Den asfalterede betondæmning er sponsereret af Japan, der muligvis fortsat...

...har dårlig samvittighed efter deres besættelse af Kiribati under 2. Verdenskrig, hvor "Slaget om Tarawa" er berømt for sin voldsomhed og tusindvis af faldne på få dage.

Mange steder på øen ses kanonstillinger og betonbunkere, som japanerne brugte i deres stædige forsvar, da amerikanerne ved daggry den 20. november 1943 indledte deres offensiv.

Tarawa var et strategisk vigtigt område for begge parter at besidde, og derfor blev kampene så intense og blodige på begge sider. Stort set alle japanske soldater blev dræbt og amerikanerne befriede Kiribati. Men med over 1.000 dræbte marinesoldater og tusindvis af sårede havde sejren en så høj pris, at de allierede valgte at ændre angrebstaktik i Stillehavet for at begrænse tab.

Fortidens alvor er blevet nutidens legetøj.

Øens pariserhjul lignede også et levn fra 2. Verdenskrig.

Så var der mere humør og stemning på volleybanen. Kiribati er et demokrati med en folkevalgt præsident, der står i spidsen for de godt 120.000 indbyggere.

Et sparsomt udbud af overnatningsmuligheder er en logisk konsekvens i et land, der er blandt de mindst besøgte i verden. Men du kan få tag over hovedet på Fema Lodge og hvis...

...din yndlingsfarve er grøn, så er det ikke helt tosset. Væggene var papirtynde, så jeg kunne tydeligt høre min kinesiske nabos besværede vejrtrækning. Om natten satte han bas på sine prægtige stemmelæber, og ørepropper var endnu en gang min bedste rejseven.

Maden var ikke værre end i så mange andre lande, som de fleste danskere ville have vanskeligt ved at placere på et verdenskort. Og et fokus for mig på så afsides en destination er ofte at undgå drilske bakterier. Kogt eller gennemstegt er således et succeskriterie i sig selv. Herudover smagte kødet både af salt og peber, så ingen klager herfra.

Ophobning af affald er en stor udfordring i mange eksotiske lande, hvor forbruget er stigende, men der hverken er forbrændingsanlæg eller affaldssortering. I den sammenhæng er Kiribati ingen undtagelse, og øens losseplads rimer ikke på stillehavsidyl. Men som billederne ovenfor viser, så er de smukke strande og nuttede havdyr lige rundt om hjørnet, hvis man benytter en påhængsmotor.

Med politisk velvilje bliver der forhåbentlig investeret i teknologi, der kan hjælpe Kiribati og andre øgrupper med en mere bæredygtig bortskaffelse og en højere grad af genanvendelighed, så alle stillehavsøer ikke skal have et gelænder af plastikflasker omkring sig.

Efter et par gode dage på Kiribati var jeg tilbage i Bonriki International Airport, hvor jeg aldrig tidligere har prøvet at være med en flyver, der...

...duftede så skønt i hele kabinen. Det var nu ikke så mærkeligt, da jeg var den eneste blomsterløse sjæl ombord. Sikke en sanseoplevelse og...

...sikke et fint sidste blik af Tarawa-atollen, der på smukkeste vis er dannet på toppen af en enorm undersøisk vulkan. Moder Jord er uforlignelig.

Created and hosted by Group Online