marrakech 2023


​----------------------------------------------------------------​​

MARRAKECH 2011

For foden af de sneklædte Atlasbjerge ligger Marrakech, der er en af Nordafrikas mest interessante og populære byer at besøge.​

De mange karakteristiske lerhuse har givet Marrakech tilnavnet "Den Røde By". Tog dette billede, da vi fløj hjem til DK, hvor man nederst kan følge bymuren, der...​

...er 14 kilometer lang og omkranser det historiske område.​

Marrakech charmerer på botanisk vis med sine mange appelsintræer, der står plantet i små parker og langs flere af vejene i byens centrum.​

Millionbyen er berømt for sin souk (marked), der er det største i Afrika med en historie, der strækker sig mere end 800 år tilbage i tiden.​

Markedet vil uden tvivl være rejsens farverige og sanselige højdepunkt, hvor mænd kan spankulere i timer uden at kede sig - og kvinder i ugevis.​

Stemningen i de mange små butikker er eventyrlig, og...​

...der kan købes alt fra stærke krydderier til...​

...søde sager befængt med bier.​

Rigeligt med fotogene ansigter at få øje på i Marrakech, der er Marokkos næststørste by med godt en million indbyggere.​

Mon hun falder for ham, når han ikke er helt appelsinfri?​

Den centrale plads i byen hedder Djemaa el Fna og betyder "De Dødes Plads". Navnet refererer til de kriminelle, der indtil for 100 år siden blev halshugget på pladsen og efterfølgende fik deres hoved udstillet til skræk og advarsel for pøblen.

Ovenstående billede er taget fra Restaurant Agrana, hvor vi sad og spiste frokost. Stedet blev sprunget i luften blot få uger efter, hvilket kostede 17 mennesker livet. Terroristen var kommet ind med to kufferter og havde bestilt et glas juice. Kort efter forlod han restauranten uden sin bagage og aktiverede sprængstoffet.​

Livligheden på Djemaa el Fna tager til efter solnedgang, hvor lokale og turister samles for at lytte til eventyrfortællinger og se...​

...de mange gøglere og gadeartister optræde for et par mønter.​

Men tag dig i agt. Pladsen er ligeledes fuld af snedige plattenslagere og fusentastere, der udnytter enhver naivitet blandt turisterne. I situationen på billedet insisterer den lumsk smilende håndtegner på at udsmykke Jan's venstre lab. Han glemmer at spørge om prisen og må efterfølgende slippe et par hundrede kroner for at undgå yderligere problemer.​

Mange berbiske kvinder bærer disse hennafarvede håndmalerier, der både kan indikere sociale tilhørsforhold og holde alskens onde ånder væk.​

Vi fik denne aften ikke helt oplevet den sitrende stemning på Djemaa el Fna, som den mangekantede markedsplads er så berømt for, da regnen lagde en dæmper på løjerne.​

...der var i ild i vandet.​

Efter en smilende velkomst blev vi...​

...budt på sød marokkansk the i gulvhøjde.​

En herlig aften i Marrakech med clubbing og liveband.​

På ski i Afrika? Jo, den er skam god nok. Oukaimeden ligger en times kørsel fra Marrakech og er de lokale entusiasters mest populære skiterræn, hvor der er mulighed for både slalom og langrend. Forholdene er naturligvis beskedne sammenlignet med Alperne i Europa, og det...​​

...sker, at der i løbet af en vinter ikke falder så meget som et snefnug. Den tætte tåge på løjpen var ikke nok til at få fart under mine skisandaler, så...​​

...jeg måtte nøjes med at beundre fårehyrden med sin flok, der tullede rundt på de grønne enge i den stemningsfulde tågebanke.​​

På vej ud af bjergene kom vi forbi dette spøjse palads, hvor...​​

...tusindvis af lerkrukker lå hulter til bulter.​​

 Tak til Marokko for denne gang. Som billederne viser er der masser af herlige oplevelser at hente i denne del af Nordafrika. Vi kunne snildt have udvidet rundrejsen med 14 dage. Den nordlige del af landet må udforskes en anden god gang.​