Vi fortsatte med at lade os falde til omkring 35 meters dybde og begyndte at svømme zigzag mellem de enorme stalakitter, der hænger fra loftet. I løbet af dykkets første kvarter havde jeg
ikke set et eneste tegn på liv, men i bogstaveligste forstand dukkede der ud af det blå en tre meter lang revhaj op. Det elegante rovdyr fulgte nysgerigt med os på nogle meters afstand
inden vi igen måtte bevæge os mod overfladen, da de 10 minutters bundtid var opbrugt.
Magien ved Blue Hole var for mig, at omgivelserne var så enkle og på samme tid så anderledes end noget andet sted jeg har dykket. Der var majestætiske stalakitter, hvide koralvægge, dybblåt vand og en velvoksen haj. Lige præcis det simple, gjorde det så smukt, at jeg flere gange hørte mig selv brumme "waaauw" i regulatoren. Tilbage i båden efter dykket var jeg lutter smil fra øre til øre.(photo credit: ourbelizevacation.com)