Vi fortsatte med at lade os falde til omkring 35 meters dybde og begyndte at svømme zigzag mellem de enorme stalakitter, der hænger fra loftet. I løbet af dykkets første kvarter havde jeg ikke set et eneste tegn på liv. Men ud af det blå dukkede en revhaj på 3 meter op. Det elegante rovdyr fulgte nysgerigt med os på nogle meters afstand inden, vi igen måtte bevæge os mod overfladen, da de 10 minutters bundtid var opbrugt.
Magien ved Blue Hole var for mig, at omgivelserne var så enkle og på samme tid så anderledes end noget andet sted, jeg har dykket. Der var majestætiske stalakitter, hvide koralvægge, dybblåt vand og en velvoksen haj. Lige præcis det simple, gjorde det så smukt, at jeg flere gange hørte mig selv brumme "waaauw" i regulatoren. Tilbage i båden efter dykket var jeg lutter smil fra øre til øre.
Photo credit: ourbelizevacation.com