Det var vores knalddygtige og engagerede instruktør, Fabio, der spottede den enorme hvalhaj på vores tredje dyk i området. Vi vidste med det samme, hvad der var "galt", da han hysterisk raslede med instrumentet, der skal få os til at kigge på ham. Herefter gik jagten fra revet, hvor vi lå og holdt øje, ud i The Deep Blue for at komme så tæt på hvalhajen som muligt. Kom helt op på siden og kunne have klappet den. Men nøjedes med at betragte skabningen. Det var intet mindre end utroligt at opleve den. Den var så stor (12-14 meter), at jeg slet ikke kunne fatte synet, og jeg opgav først at følge med, da den trak ned på 30 meter. Min puls hamrede løs og jeg fik en knaldende trykken på bihulerne af at dykke for hurtigt ned. Men det var det hele værd. Stemningen på båden efterfølgende var naturligvis euforisk. Drømmen var gået i opfyldelse. Ikke længe efter kom en baby-hvalhaj på "nuttede" seks meter forbi. Den var noget nemmere at følge med, hvilket virkelig gav mulighed for at nyde øjeblikket.