Jeg har altid fundet stor inspiration ved at læse andre menneskers rejseberetninger om alverdens destinationer og seværdigheder rundt omkring i verden. I den sammenhæng er rejselivet.dk mit ydmyge bidrag den anden vej.
Min rejseaktivitet skulle gerne kulminere ved, at jeg på et tidspunkt har besøgt samtlige 193 lande i verden, som FN anerkender.
Hvorfor besøge alle lande i verden?
Der gemmer sig gøgl og galskab i alle geografiske afkroge af denne verden, og det er evigt livsbekræftende for mit rejsegale sind at opleve smukke naturscenerier, fremmede kulturer, alternativt tænkende folkeslag og lytte til ukendte sprogstammer.
At besøge alle lande i verden handler for mit vedkommende om at blive klogere, at få udvidet min mentale horisont, at blive betaget af klodens ufattelige mangfoldighed og ikke mindst at leve et sjovt og spændende liv!
For mig ligger der en helt basal tilfredsstillelse i at sætte sig et udfordrende mål i tilværelsen, hvor processen med at komme tættere og tættere på er en drivkraft i sig selv. Der går sjældent en dag, hvor jeg ikke glæder mig til at tage det næste skridt på rejsetrappen med de 193 trin.
Hvornår kan man erklære et land for besøgt?
Det er naturligvis en ganske subjektiv vurdering, men et udgangspunkt kan være reglementet i De Berejstes Klub, hvor du som minimum skal have opholdt dig 24 sammenhængende timer i landet - dog ikke i transit.
I mit univers handler det dog i lige så høj grad om at være tro mod sin eventyrlyst og ikke mindst det land, som man tramper ind i med sine sure sandaler. Kort skrevet, så skal der TOPLEVES et eller andet spændende i det pågældende land, og der skal fostres minder og historier til rejselivet.dk.
Paradoksalt nok, så oplevede jeg langt mere på 10 timer under mit første besøg i Cambodja end jeg gjorde på en uge i et turist-reservat i Grækenland. Men i forhold til reglen om de 24 timer, så kan kun Grækenland erklæres for besøgt. That's the game.
Omkring De Berejstes Klub, så regner de i øvrigt med 196 lande i verden, da de har valgt at tilføje Vatikanet, Kosovo og Taiwan til listen med de 193 lande godkendt af FN.
Gælder det så om at halse fra det ene land til det næste?
Nej, det ville for mig være uinteressant og spild af både tid og penge. Det handler om at opleve noget alle steder. Det handler om at stoppe op. Undre sig. Glæde sig. Være taknemmelig. Hapse et snapshot til rejselivet.dk...og derefter rejse videre til det næste land.
Man bør bruge mindst fire måneder i en udbrændt landsby i Tanzania for at kunne sige,
at man har "rejst" i landet!
Jeg har stor respekt for mennesker, der vælger at bo i et andet land eller slå sig ned i måneder for at fordybe sig i kulturen og sproget. Det er jeg selv alt for rastløs og oplevelsestrængende til, og mit sind kræver skiftende sanseindtryk. Det næste hjørne drager, og har jeg været i en by i tre dage, så er det oftest nok for mig.
Det hele ligner vel Thailand rundt omkring?
Øøøøhhh, nej. Og alle lagkager smager heller ikke ens. Men man kan blive mæt af rejseoplevelser på samme måde, som man kan blive mæt af lagkage.
Jeg har fundet ud af, at min tidsmæssige grænse ligger omkring tre måneder. Herefter bliver jeg mindre begejstret og mere kræsen i forhold til de oplevelser og indtryk, der melder sig. Så bliver jeg simpelthen "rejse-mæt".
Når mætheden har meldt sig, så er jeg altid taget hjem igen for at knokle på jobbet, for at bruge tid med familien og for at nyde vores forunderlige velfærdssamfund. Og hver eneste gang, så har lysten til at spise et nyt stykke af "rejse-lagkagen" meldt sig igen.
Stopper du med at rejse, når alle lande er besøgt?
NEJ, for pokker. Så må det gælde alle de områder og territorier, der ikke er anerkendt af FN som selvstændige lande. Der er masser af oplevelser at hente på eksempelvis Alaska, Bermudaøerne og Falklandsøerne.
Jeg skal uden tvivl også besøge en lang række seværdigheder og attraktioner, som jeg af den ene eller anden årsag ikke har været forbi. Det kunne være Pamplona i Spanien eller Saltsøen i Bolivia. Og så har jeg en eventyrlig kriller efter at besøge de 50 amerikanske stater, de 10 canadiske provinser samt rejse yderligere i de fem kinesiske regioner.
Der er tillige mange steder, som jeg har stor lyst til at vende tilbage til. Blandt favoritterne er Tanzania, Galapagos, New Zealand, Peru, New York, Sydafrika, Canada og jeg kunne blive ved.
Slutteligt er drømmen at komme en tur ud i rummet og betragte vores blå planet på afstand, hvilket kan lade sig gøre med www.virgingalactic.com.
Hvordan får du tid og råd til de mange rejser?
Jeg har etableret (2003) og solgt (2019) en IT-virksomhed, hvilket har skabt en situation med en fleksibel kalender og et økonomisk råderum.
Hvad er "rejsesnobberi"?
Det er en forsnævrende bakterie, der risikerer at sætte sig på pandelappen af berejste mennesker, som herefter "kommer til" at mene, at den ene rejseform er mere autentisk og korrekt end den anden. At det eksempelvis er mere værdigt at krydse Grønland på strømpefødder end at backpacke fra Bangkok til Bali med rygsækken fuld af lunkne dåseøl. Magen til pladder!
Det handler om at rejse, præcis som man selv har lyst til. Gøre alt det man drømmer om, og for alt i verden gøre det på en måde, som passer til sit eget temperament og velbefindende.
Er lykken primitivitet og smertegrænser, så skal du opsøge det. Bobler du af lykke under parasollen på Mallorca, så bliv da endelig liggende!
Hvorfor er de stakkels dyr nedenfor brændemærket med initialer og navne?
Det er en rendyrket hæder til de skønne venner, der gennem årene har været med til at gøre herlige oplevelser til fælles minder. Og nej, de har ikke selv mulighed for at vælge et dyr. Det skal passe til deres sind og fysiske formåen ;-)