COSTA DEL SOL 2012

Med over 300 solskinsdage om året er det ikke svært at regne ud, hvorfor et utal af turister har valfartet til den sydlige del af Andalusien siden 1970'erne. Udover all-inclusive-hoteller og godt vejr, så kan den spanske solkyst lokke med charmerende bjerglandsbyer, lækker mad og ikke mindst Alhambra ved Granada.

Vi fejrede nytåret i Nerja, der ligger godt 50 km. øst for Malaga. En af byens attraktioner er den charmerende Balcon de Europa, hvor...

...udsigten over Middelhavet er nærmest uendelig.

Bertram var mere interesseret i grønsagsmos med kylling.

Alfonso XII var en vellidt spansk konge, der regerede i årene fra 1874 til 1885. Han døde af dysenteri blot 28 år gammel.

Lejede en rummelig Peugeot 307 Wagon og boede de fleste af dagene på det...

...glimrende Marinas de Nerja, der både har en lækker pool og...

...en fin strand, som vi havde...

...en skøn udsigt over fra lejlighedens balkon.

På årets første dag i 2013 afbrydes denne afslappende stund af et desperat og skingert skrig fra vores balkon på 4. sal. Et HVERDAGSDRAMA udspiller sig, da...

...Bertrams mor er kommet til at smække sig ude. Bertrams far må omgående stoppe sit solslikkeri og fluks springe til undsætning!

De fleste turister tager til badebyerne vest for Malaga, så det kan anbefales at køre mod øst, hvis man ønsker at opleve en mere fredelig del af Costa del Sol.

Kører man fra kysten ved Nerja og få kilometer op i bjergene, så...

...dukker vidunderlige Frigiliana op, der oser af stemning og romantik.

Byen er flere gange kåret som Spaniens smukkeste og mest velbevarede.

De hvidkalkede huse i de stejle gader er ikke til at stå for, og livet bliver ikke...

...meget bedre med en dansende sol på himlen og lækker tapas til ganen.

Ser ud til, at vi ikke er de eneste danskere, der har øjne for Frigilianas charme.

Solkyst eller ej, så tillader Bertram ikke sin mor og far at bære hverken solbriller eller kasket.

På disse kanter kan ses oliventræer alle vegne. Der findes omkring 900 varianter af oliven i verden, og det fine træ kan blive over 1.000 år gammel.

"Alene Hjemme"??...nej, den film kender jeg ikke.

Ugens ophold ved Costa del Sol sluttede med en dag i Malaga, hvor den tårnhøje katedral i den historiske bydel er svær at overse.

Skyllede et gedigent glas sangria ned på en af byens hyggelige caféer. Den velkendte spanske drink serveres i et utal af variationer men indeholder som oftest rødvin, brandy, frugtsaft m.m.

Pablo Picasso er født i Malaga i 1881, og han boede med sine forældre på 1. sal i hjørnelejligheden af...

...denne bygning. Da Picasso var 10 år gammel flyttede familien til Nordspanien. Men han bevarede livet igennem kontakt og kærlighed til byen, hvor en række af hans malerier og keramiske værker kan ses. Picasso anses for at være en af det 20. århundredes største malere samt grundlægger af den kubistiske stilart. Et af hans værker blev i 2004 handlet for over en halv milliard kroner.

Tæt på barndomshjemmet ligger Museo Picasso, der huser over 200 af hans værker og uden tvivl er en laber honningkrukke for en kunstinteresseret sjæl. Det er ikke tilladt at tage billeder derinde, og vagterne står ikke meget mere end en armslængde fra hinanden.

​Den verdensberømte kunstners fulde navn på dåbsattesten lyder Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios Cipriano de la Santísima Trinidad Mártir Patricio Ruiz y Picasso.

Spurgte høfligt denne familie, der stod en smule i vejen, om jeg måtte tage et billede af statuen. De forstod ikke engelsk og stillede sig i stedet op til et portræt, hvor ikke meget af statuen kunne ses. Så nu er de selv ude om at være med på rejselivet.dk.

Duerne i Malaga må uden tvivl være slanke, da der vanker en bøde på 3.500 kr., hvis du fodrer dem.

H. C. Andersen besøgte i 1862 området og skrev senere, at Malaga var den by i Spanien, hvor han havde følt sig mest tilpas og velkommen. De pæne ord kvitterede...

...Malaga for i 2005, hvor en fornem statue blev opført af den verdensberømte danske digter på Plaza de la Marina.

En lille grim ælling pryder hans rejsetaske.

En af de dage, hvor putningen trak ud.

Turens sidste billede med stærke farver på den spanske aftenhimmel.