Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Sydamerika
Oceanien
Den første Juleaften væk fra familien for Krølle og jeg. En speciel oplevelse, som vi dog siden har vænnet os til ved blandt andet at holde Jul i Thailand, Guatemala, New Zealand, Malaysia, Brasilien, Australien og Sydafrika.
Kædedans om det flotte plastiktræ.
Har aldrig før fået en regning på over en million! Heldigvis skulle den betales i indonesiske rupiah - omkring 600 kr.
Strandene på Gili er klart bedre end på Bali.
Velankommet til de langt mere fredfyldte Gili øer. Skjorten er åben. Det er ikke et krøllet slips...
Strandene på Gili er blandt de bedste i denne del af Indonesien. Indonesien er verdens største ørige, så der er nok strande at vælge imellem.
Der er ikke meget at give sig til på Gili. De lokale er imidlertid kreative, og kan få lang tid til at gå med at sejle halvstore sten fra ø til ø.
Der er ingen biler på Gili. I stedet kan den længste afstand - på 400 meter ned ad hovedgaden - ske i hestekærre.
Mark fik på Gili sin dykker-debut. Her ses han under instruktion fra danske Malene. De to udviklede et sandt had/kærlighedsforhold, og jeg har aldrig før set en debutant forsøge at flygte fra sin instruktør under vandet.
Tror fanden, at jeg griner når..
...både Christian...
...og Mark ser så latterlige ud!
Marks instruktør Malene er efter sigende den eneste dykker i verden, der altid har sit pas med under vandet. På dykket efter dette billede blev taget, drev hun så langt væk fra os andre, at det tog styrmanden en halv time at finde hende.
Meget kan man smide ud...men sgu da ikke en kat!