​ASERBAJDSJAN 2010

​De fleste danskeres umiddelbare paratviden om Aserbajdsjan er nok begrænset, og få har sikkert landet på deres liste over drømmerejsemål. Men tag bestemt ikke fejl af den tidligere sovjetiske republik, der byder på en ualmindelig storslået natur.

​Landet ligger i den sydøstlige del af Kaukasus, og det tager ikke mange timer at køre ud i de skønne bjerge fra hovedstaden, Baku.

​Vejene er generelt fine og fremkommelige, men i dette tilfælde var vi...

​...svært tilfredse med at have lejet en 4WD.

​I Laza bor omkring 100 mennesker, og den lille bjerglandsby er et drønhamrende charmerende sted at slå sig ned for en dag eller to.

​Ligger nogle fine hytter på en af bjergskrænterne, og vi flyttede omgående...

​...ind i den mest afsides af dem for øjeblikket efter at...

​...tage en skyller under vandfaldet et par hundrede meter fra hytten. Bemærk regnbuen, der skabes når solens lys rammer vanddråberne i luften.

​Regn ikke med at møde mange andre turister på disse kanter. Vi hilste på et par ornitologer og havde ellers resten af dalen for os selv.

​Rejser du til Aserbajdsjan, så gå ikke glip af dette fantastiske område, hvor...

​...de sneklædte bjergtinder og bløde grønne bakker rusker i din sjæl.

​Følg i øvrigt blot de flagrende elmaster fra hovedvejen for at finde vej til Lasa.

​Kører du i stedet en times tid mod syd i forhold til hovedstaden, så venter der en oplevelse og et landskab i en hel anden kategori.

​Muddervulkanerne ved Qobustan er boblende aktive, men...

​...til vores overaskelse så var mudderet i de fascinerende fænomener koldt.

​Muddervulkanerne er dog ikke helt ufarlige, da aktiviteten skyldes pres fra den store mængde olie og gas i områdets undergrund. Til tider bryder en gasflamme gennem det tonstunge mudder på toppen, og den kan efter sigende brænde i ugevis.

​Den risiko fandt jeg dog først ud af efter at være kommet hjem, så vi gik nok lige lovlig tæt på kraterne til tider for at få et par sjove billeder.

​Af alle de spektakulære bobler jeg har set i mit liv, så er denne helt afgjort "vinderboblen". Flot foto, Kristensen!​

​Der findes omkring 700 muddervulkaner i verden. De 300 rapporteres at være beliggende i det sydlige Aserbajdsjan.

​Landskabet ligner noget fra Mars, og samenligningen er ikke helt skæv. Eksperter mener at have identificeret lignende vulkaner på den fjerne planet.

​Virkede ikke til at være et specielt nedbørsplaget område.

​På trods af et detaljeret kort og en til tider fungerende GPS, så blev vi...

​...udfordret af landets infrastruktur. I denne situation stopper motorvejen ganske brat, og vi måtte fortsætte ad bumlende grusstier gennem kringlede...

​...betonlandsbyer for at komme på rette spor igen.

​Du behøver ikke at rejse mange kilometer langs kysten for at kunne regne ud, hvor landets primære indtægt kommer fra. Grimme olie- og gasledninger ses overalt.

​Der findes over 100 millioner tønder olie i den del af det Kaspiske Hav som Aserbajdsjan kontrollerer, og der gøres løbende nye fund.

​Omkring Baku er der blevet tappet olie direkte fra overfladen i over tusind år, og siden 1800-tallet er det sket på kommerciel vis. For omkring 100 år siden blev halvdelen af verdens olie produceret i dette område - med stor velstand til følge.

​Baku er en virkelig flot og velholdt by, hvor oliemilliardærerne har investeret rundhåndet gennem tiden, men det mkringliggende landskab med tusindvis af rustne og udtjente olietårne fra russernes dominans ser forfærdelig trist ud.

​Aserbajdsjan er et moderne muslimsk land grænsende op til blandt andet Iran.

​Politiet er dog lige lovlig moderne i trafikken, hvor vi talte ikke færre end 20 (!) parkerede patruljer med hastighedskameraer på et par timer. Helt ude af proportion. 

​Vi blev vinket ind til siden for en forseelse jeg aldrig forstod. Betjentene kunne ikke en eneste engelsk glose men forsøger her at forklare mig overtrædelsen ved at bladre i...

​...en bog, mens de peger løs på skilte med ernbaneoverskæringer og vigepligter. Måtte af med 700 kr. til "kaffekassen" for at slippe for mere af deres uforståelige vrøvl. Resten af turen kørte vi maksimalt 80 km/t uden at foretage en eneste overhaling, og episoden var blot et sørgeligt eksempel på myndighedernes pinagtige korruption.

​Kig godt på dette billede. Kan du få øje på patruljen, der ligger på lur?

​Ikke kun mænd, der bliver skaldede og rynkede af at få børn.

​Uvidenhed og fordomme om Aserbajdsjan er på få dage vendt til vished og masser af gode minder. Må erkende, at jeg inden besøget hverken kunne stave til den engelske eller danske version af landets navn.

​Next stop var Armenien. Men det var hverken muligt at rejse over land eller flyve direkte, da de to lande på tidspunktet for vores besøg ikke kunne fordrage hinanden. Løsningen var derfor at bruge Georgien som mellemstation.