LITAUEN 2011

Vi holdt en fornøjelig og frostkold weekend i det sydligste af de baltiske lande, hvor den bedste udsigt over Vilnius er fra byens 326 meter høje Televizijos Bokstas. Kan anbefale frokosten i Café Milky Way (165 m.), der er TV-tårnets roterende restaurant.

Vilnius har været landets historiske omdrejningspunkt siden middelalderen, men fik først sin nuværende status - som hovedstad i et frit Litauen - i 1991. Det kommunistiske Sovjetunionen besatte landet i slutningen af 2. Verdenskrig.

I venstre side af dette bykort ses TV-tårnet, der ligger godt fem kilometer fra centrum af Vilnius. Floden Neris snor sig gennem byen og tog sig umådelig...

...smukt ud denne solskinsdag i februar.

For foden af det betontriste Televizijos Bokstas er placeret en række udskårne trækors til minde om 14 ubevæbnede mennesker, der mistede livet på dette sted.Det skete 13. januar 1991, hvor de under protesterne for frihed og selvstændighed blev dræbt af de sovjetiske styrker, der samme dag havde forsøgt et fejlslagent kup mod det litauiske parlament. Sovjet anerkendte i september samme år Litauens selvstændighed.

Litauen skrev sig 11. marts 1990 ind i historiebøgerne, som den første af de tidligere
sovjetrepublikker, der erklærede deres selvstændighed. Men der skulle altså gå halvandet år før besættelsesmagten omsider gik med til løsrivelsen. Herefter gik det for alvor stærkt for mange af de andre republikker med at stable et demokrati på benen og slippe fri af jerngrebet.

Hvert år på dagen for massakren holdes en mindehøjtidelighed ved TV-tårnet.

På en bakketop tæt ved Vilnia floden, der har givet hovedstaden sit navn, ligger det
røde Gedimino tårn, der er bygget i middelalderen, som en del af byens forsvarsværn.
Tårnet fungerer i dag som udsigtspunkt og museum med den litauiske trikolore på toppen.

Den blå himmel, vi kunne nyde i TV-tårnet, var ved Gedimino tårnet afløst af en strid snestorm med en stærkt begrænset udsigt over den gamle del af Vilnius.

Men smuk var den snedækkede vinterskov - lokalt kendt som Kalny Park.

KGB Museet i centrum af byen er stedet at besøge for en forståelse af de mange
grusomheder det litauiske folk er blevet budt under både tysk og sovjetisk besættelse.

På bygningens mur er indgraveret tusindvis af navne på ofre, der enten blev likvideret i Litauen eller endte i tyske koncentrationslejre/sibiriske arbejdslejre.

Museet har lukket mandag, men på alle andre dage kan du komme...

...ind og se en udstilling i tre etager med en lang række fotografier, effekter og
personlige beretninger fra de vanskelige år og kår. Bygningen fungerede først som...

...hovedkvarter for Gestapo og siden KGB, og hele kælderen fremstår, som da de forlod den i 1991 med forhørslokaler, torturceller og områder for henrettelser.

Vandtortur foregik således, at fangen på bare tæer skulle holde balancen på den lille platform midt i lokalet for ikke at falde ned i det iskolde og omgivende vand.

I denne lydisolerede celle kunne besættelsesmagten pacificere de mest genstridige fanger i en spændetrøje og uforstyrret fortsætte tortur/forhør.

I årene fra 1940 til 1954 menes over 750.000 litauere at være blevet dræbt af de tyske og sovjetiske styrker. Museet er visse steder ikke egnet for børn.

Vilnius var centrum for en stor koncentration af jøder før 2. Verdenskrig, men de blev i
løbet af få år stort set udslettet. Omkring 200.000 litauiske jøder blev ofre for Holocaust.

Som det litauiske folk, så har Skt. Kasimir kirken også været ramt af den ene svære periode efter den anden. Den katolske stolthed blev bygget i 1604 men blev allerede i 1700-tallet slemt skadet af en brand. I 1800-tallet brugte Napoleons soldater kirken som kornlager, mens de sovjetiske magthavere under besættelsen rev alt inventar ud og omdannede den til et ateistisk museum. Det kommunistiske budskab lød, at religion blot var opium for folket, og ateismen var at foretrække som den rette livsanskuelse.

I 1991 blev Skt. Kasimir med sin guldbelagte krone på toppen genåbnet som...

...katolsk kirke, som godt 80 % af befolkningen bekender sig til.

Det mest alternative kvarter i Vilnius er fristaden Uzupis, der mest af alt er at sammenligne med Christiania i København blot uden euforiserende stoffer. En flok beboere udråbte i 1997 Uzupis til at være en selvstændig republik, og der blev sågar indført egen møntfod, frimærker og fire forskellige flag - et til hver årstid.

Vilnia floden løber næsten hele vejen rundt om Uzupis, hvor seks broer kan tage dig tørskoet til det farverige og kunstnerkreative område. Der blev ved republikkens stiftelse nedfældet en forfatning med 41 paragraffer, hvor nogle af dem lyder således: Alle har ret til at være stille. Alle har ret til at dø men det er ikke en pligt. Alle har ret til IKKE at have rettigheder. En hund har ret til at være en hund. Alle har ret til at græde. Alle har ret til eller ikke ret til at fejre deres fødselsdag.

Hvem har ret til hvad ifølge dette skilt?

Boede centralt i Vilnius på Radisson Blu, hvor det hvide hus til venstre er...

...byens gamle rådhus fra 1799, der er flot oplyst, når mørket er faldet.

En hyggelig aften i den gamle bydel kan meget vel begynde med...

...at spise en bæver i champignonstuvning på Restaurant Lokys.
Den nuttede gnaver er husets specialitet, og kødet smager glimrende.

Fik tranebær i butterdej til dessert og skyllede kalorierne ned med...

...et par fadøl fra det lokale bryggeri inden...

...Valentines-festen fortsatte med de internationale ølmærker på Buddha Bar.

Buddha siddende ophøjet på et alter af sprut.
Den var vist ikke gået med Profeten Muhammed.

Skål for nattelivet i Vilnius, der var fremragende og fik...

...Peters lange arme i vejret efter...

...at have hældt Keglevich indenbords.
Den italienske frugtvodka er populær i store dele af Østeuropa.

Litauen blev krydset af som rejseland nummer 97 på min tjekliste, der tæller alle 194 selvstændige lande i verden, som FN anerkender. Godt begyndt er halvt fuldendt - og 97 lande ud af 194 er også halvt fuldendt!

Tager ikke lang tid at flyve til Vilnius fra København, og destinationen er oplagt som weekendbreak. Dog vil forår/efterår fremfor vinter nok være at foretrække for de fleste.