TAj mahal 2008

Det tog 20.000 mand 22 år at bygge det verdensberømte marmorpalads. Da det stod færdigt i 1654 fik den persiske artiktekt hugget den ene hånd af, så han ikke kunne bygge et tilsvarende mesterværk noget andet sted i verden.​

Vi løb en gevaldig omvej fra vores hotel men fandt omsider frem til de mange mennesker i kø, der ligeledes ville ind og opleve de første solstråler ved Taj Mahal.​

Morgentågen lå tungt over Taj Mahal, der betyder "Paladsets Krone". Det er bygget af stormogulen, Shah Jahan, som gravmæle for hans elskede hustru, Mumtaz Mahal, der døde i barselssengen under fødslen af deres 14. barn.​

De fire minareter (tårne) er placeret i hver sit hjørne af Taj Mahal og er aldrig blevet brugt til at kalde til bøn. De er en del af...​

 ...den arkitektoniske symmetri og hælder en anelse væk fra paladset, så de i tilfælde af jordskælv ikke vil ramme kuplen.​

Den storslåede mogulhave, der anes på hver sin side af denne indiske oldefar, består af 16 felter og alt er opbygget symmetrisk. Ifølge den oprindelige anlægsbog fra 1600-tallet, så var der udelukkende frugttræer i haven, der kunne skabe indtægt til vedligeholdelse samt aflønning af personalet. Herudover symboliserede frugttræerne liv.​

Under tågedynen ligger floden Yamuna, der løber forbi Taj Mahal og mange hundrede kilometer længere fremme mødes med den hellige Ganges.​

Stemningen ved Taj Mahal er magisk ved daggry. Absolut et must at opleve paladset på denne tid - tåge eller ej.​

Der ligger et palads på hver sin side af Taj Mahal. Her har morgentågen godt fat om det ene af dem. Sekunder efter var den lettet.​

Taj Mahal har hvert år små tre millioner besøgende, og er uden sammenligning Indiens største turistattraktion.

Jan hjælper skrædderen med at få taget mål og klippet den rette mængde stof til hver vores turban.​

Ved indgangen til Taj Mahal fik vi hjælp af et par venlige vagter til den komplicerede øvelse at binde en turban. Bor godt nok på Nørrebro, men har endnu ikke fået det lært...​

Der skulle bides sammen om den ene ende mens kraniet blev strammet godt op af det 5 meter lange klæde.​

Klodsmajoren i midten var så stolt af turban-projektet, at han hev sit eget kamera frem og insisterede på at få taget et billede med os. Det skulle vise sig at blive det første sammen med rigtig, rigtig mange mennesker denne dag ved Taj Mahal. 

Sikken et harem man kunne få sig på de kanter!​

Forklarede disse to "olde-turbans", at I det hellige Legoland skal man barbere sit skæg af en gang om året - og det havde vi altså lige gjort.​

Skyggesiden af tilværelsen ved Taj Mahal.

I Indien bæres turban af mændene fra den nordøstlige provins, Rajasthan.
Herudover vil tilhængere af sikhismen skjule deres uklippede hår under en turban. At bytte turban er både blandt sikher og rajasthaniere et tegn på godt venskab.​

Blitz, blitz, blitz...can I please have a photo with you?​

De to hellige mænd fra Legoland var et stort hit ved Taj Mahal denne eftermiddag. Jan og jeg optræder nu i bolivianske, pakistanske, canadiske, japanske, polske og UTALLIGE indiske fotoalbums. Det var en helt igennem hylende morsom oplevelse!​

Håber denne familie ejer et kamera med vidvinkel.​

Shah Jahans plan var at bygge et tilsvarende mausolæum til sig selv på den modsatte side af Yamuna floden i sort marmor. Bygningen af Taj Mahal var dog blevet så kostbar en affære, at landet var ved at gå bankerot. Stormogulen blev derfor sat i husarrest i Agra Fort af sin egen søn, hvor han havde udsigt til sit livsværk. Shah Jahan døde i 1666 og blev bisat ved siden af sin elskede Mumtaz i Taj Mahal.​

Krummelurer og udsmykninger findes...​

...alle vegne og bygningsværkets detaljerede omfang er ufatteligt.​

De to store, røde sandstenstempler på hver sin side af Taj Mahal er ens. Det ene kan bruges af muslimerne om fredagen, mens det andet vender forkert i forhold til Mekka.​

Denne fine ældre herre husker meget vel mordet på Mahatma Gandhi 1948. Mahatma, der betyder "Den Store Ånd", er en forgudet skikkelse i Indien i dag.​

Forbryderen på plakaten bærer hvid turban, så vi var uden for mistanke.​

Sluttede vores intensive besøg ved Taj Mahal af med en solnedgang og må begejstret berette, at denne højt skattede attraktion på ingen måde skuffer. Sørg for at opleve paladset på alle tider af døgnet - tre dage i Agra kan anbefales.​

AGRA FORT​

Kolossen midt i byen kaldes Det Røde Fort.

Ville have været den sikre mavepine at kaste sig over dette gadekøkken. Vi indtog konsekvent alle måltider på hoteller af en vis standard, da vi havde hørt rigeligt med historier om langvarige sygdomsforløb forårsaget af bakterier fra det indiske køkken. At min mave blev smadret den sidste dag af en burger fra McDonald var tragikomisk.​

Vi fandt os en loyal tuk-tuk chauffør, der sørgede for at hente og bringe os alle vegne. Han stod insisterende til rådighed 16 timer i døgnet og ventede gerne foran vores hotel i fem timer til vi kom ud igen og skulle et nyt sted hen. Hans tålmodighed opvejede, at han led af talebesvær, og at vi af og til skulle skubbe tuk-tuk'en i gang!​

"Overlæsning" er et ukendt begreb i Asien.​

Abe-mama holder øje med ungernes skærmydsler på "gyngestativet". Vores nære slægtninge er en fast del af det indiske bybillede og bidrager til charmen.​

Abeunger har ret store ører.​

De hellige køer har deres stædige plads i den indiske trafik. Utroligt, at de gider at stå bomstille i timevis med biler og knallerter susende omkring sig. De må kunne li' det.​

Kun en "single-ko" kan være så tyk bag ørerne og have så tunge løg.​

Seje strømere i deres Olsen Banden bil.​