...strategisk placeret på San Lazaro-bakken, så spanierne kunne holde øje med pirater og andre fjender, der måtte nærme sig. Fæstningen har tykke mure og et komplekst tunnelsystem, der har bidraget til, at den aldrig er blevet indtaget. I 1741 gjorde briterne ellers et hæderligt forsøg, da de med admiral Vernon i spidsen kom sejlende med 186 skibe og 27.000 soldater. Men på trods af overtallet formåede de ikke at nedbryde forsvaret fra de 3.600 kæmpende spaniere på fæstningen. Begivenheden blev siden kendt som "Slaget om Cartagena" og er en af Spaniens mest bemærkelsesværdige sejre under kolonitiden.