​DR congo 2024 (marts)

Mød de livsglade medlemmer af den filosofisk funderede og socialt bevidste La Sape-bevægelse. Den opstod i Congo i 1970'erne med fokus på at dyrke mærkevarer og elegant designertøj som et symbol på modstand mod landets ulighed og fattigdom. Jeg mødtes med en håndfuld Sapeurs på...

...kirkegården, hvor en af bevægelsens mest betydende skikkelser, Stervos Niarcos, er stedt til hvile. Udover at være en dygtig musiker, var han barnebarn af Kong Ngaliema fra Bateke-stammen. Vi hyldede Niarcos med sang, dans og...

Den subkulturelle bevægelses navn er en forkortelse af "Societe des Ambianceurs et des Personnes Elegantes​", og intet er overladt til tilfældighederne, når de poserer og optræder i det offentlige rum. Herlige mennesker!

Les Sapeurs har fået international anerkendelse og inspireret kunstnere, filmskabere og modefolk over hele verden. De er gennem tiden blevet portrætteret i en række dokumentarfilm, bøger og kunstudstillinger.​ Retur i Danmark foreslog jeg Sus, at hun sammen med et par udvalgte veninder burde starte "Les Sapeuse Danois", da deres opslugende begejstring for tøj er på niveau. Til min store forbløffelse gad hun slet ikke at svare mig ;-)

På rejsen til verdens ende har der været mærkværdige oplevelser i en grad, at jeg til tider har måtte knibe mig i armen. At danse rundt med Les Sapeurs på en forfalden kirkegård i Kinshasa var i den kategori.​​​

Ingen andre lande i verden har så høj en børnedødeligheden som DR Congo, hvor over 200 ud af 1.000 børn ikke når at fylde 5 år. Herudover er det et samfund med fejlernæring og manglende adgang til sundhedstjenester, hvilket trækker gennemsnitslevealderen i landet ned under 60 år.​ 

Jeg var 13 dage gammel, da en af boksehistoriens mest ikoniske kampe fandt sted den 30. oktober 1974 i Kinshasa. Opgøret er kendt som "Rumble in the Jungle" og stod mellem den regerende og ubesejrede verdensmester, George Foreman, og den tidligere verdensmester, Muhammed Ali. Sidstnævnte behøver ingen nærmere præsentation og er...​

​...måske historiens mest legendariske bokser. Kampen blev arrangeret af den berygtede boksepromoter, Don King. Han kunne ikke få tilladelse til at bokse opgøret i USA, så...

...han endte med at ingå en kontroversiel aftale med Mobutu, den tidligere diktator i Zaire (senere DR Congo).​ Både Foreman og Ali fik 5 millioner dollars for at gå i ringen, og King udtalte senere, at Gadaffi i Libyen var involveret i at rejse de enorme summer. Kampen blev overværet af 60.000 tilskuere på byens største stadion og flere end 1 milliard fulgte kampen på TV. På daværende tidspunkt var det den mest sete udsendelse nogensinde. 

Tak til min guide, der fik de lukkede porte til det ikoniske stadion til at åbne sig. Og ej, hvor gad jeg bare godt...

...have overværet​ den utrolige boksekamp, der efterfølgende er skrevet adskillige bøger om og filmatiseret i "When We Were Kings". Det var Foreman med sin robusthed og rå muskelstyrke mod Ali med sin karisma og tekniske færdigheder. Men det afgørende blev sidstnævntes taktik, forberedelse og episke bokseintelligens. Den aften præsenterede Ali verden for "robe-a-dope-teknikken", hvor han i store dele af kampen undgik at blive ramt ved igen og igen at læne sig tilbage i torvene. Foreman fik ikke udbytte af hans kaskader af slag, og langsomt blev han tappet for kræfter. Samtidig var den tropiske varme i Kinshasa udmattende, og i 8. omgang faldt afgørelse, da Foreman blev slået ud. Ali genvandt dermed verdensmesterskabet og blev hyldet kloden over for hans kløgt og snilde (photo credit AP).

Buste foran stadion af en sikkert rar og betydningsfuld herre. Men der burde også være et par statuer af Foreman og Ali som tak for underholdningen og deres bidrag til sportshistorien.​

Guiden i gang med at forklare mit ønske om at komme ind på det berømte stadion. De sænkede glædeligvis geværet og lod os passere.​ Ali afviste i øvrigt sin indkaldelse til Vietnam-krigen og modtog en dom for ulydigheden. Han blev siden et ikon for fred, borgerrettigheder og religiøs frihed inden hans død den 3. juni 2016.

Både trafikken og korruptionen i DR Congo er absurd. De to verdener så jeg forenet ved, at politibetjente gik rundt og samlede sedler ind ved bilruderne for eksempelvis at spærre vejen, så en bil kunne komme hurtigere igennem et venstresving. Trist. ​

Jeg har svært ved at komme i tanke om en by, hvor jeg har oplevet så kaotiske trafikforhold, som der herskede i Kinshasa. Kombinationen af et underudviklet vejnet og et indbyggertal på over 14 millioner​ skaber timelange køer i nærmest alle retninger fra morgen til aften. Planlæg derfor dine udflugter med omhu. Sæt ualmindelig god tid af til at komme fra A til B. Og læn dig herefter tilbage i sædet med et skævt smil og nyd den trafikale galskab.

Land nummer 172 skylles ned med en kølig Congobajer. I øvrigt det eneste sted i verden, hvor du fra en hovedstad kan se en anden hovedstad. ​Jeg havde helt vildt meget lyst til at svømme over til...

...Brazzaville, men det går naturligvis ikke med alkohol i blodet.​

Fra 1971 til 1997 hed landet Zaire, og var i perioden underkastet et autoritært styre ledet af præsident Mobutu. Han var brutal i sin fastholdelse af magten og bundkorrupt i sin fordeling af indtægterne fra landets forekomst af blandt andet guld, sølv og diamanter. Landet besidder over halvdelen af al uran i verden, og da amerikanerne kastede atombomberne over Japan under 2. Verdenskrig, kom 80 % af den anvendte uran fra DR Congo. 

​De sidder. De går. De kører. Der er simpelthen mennesker alle vegne i den overbefolkede storby i et land, der tæller over 200 etniske grupperinger og lige så mange dialekter.

Byens moderne stadion. Men jeg var nu mere fascineret af byens gamle stadion, hvor historiens vingesus kunne mærkes.​

DR Congo er det næststørste land på kontinentet og fik sin selvstændighed i 1960. ​

På tidspunktet for min rejse til DR Congo var Felix Tshisekedi præsident i det afrikanske land. Han kom til magten i januar 2019, hvilket var en historisk begivenhed, da det var første gang landet oplevede en fredelig magtoverdragelse.

​Udover at være nydelig med bånd og sløjfer, så har Tshisekedi travlt med at bekæmpe korruption, sikre basale rettigheder samt opbygge stabilitet for befolkningen i DR Congo. Indbyggertallet i DR Congo er over 100 millioner.

Byen blev grundlagt i 1881 af Henry Morton Stanley og erklæret for hovedstad i 1926 i det tidligere Belgisk Congo.​ Sammen med Johannesburg konkurrerer Kinshasa om at være den næststørste afrikanske by syd for Sahara kun overgået af Lagos i Nigeria.

Særsyn med en hund i snor på disse kanter. De plejer blot at strejfe omkring på må og få.​

​Jeg så ikke mange grønne oaser i byen, men denne palmeomkransede basketballbane så ret hyggelig ud.

​Stod i elevatoren på hotellet og fik pludselig...

...lyst til lakridsruller fra Haribo.​

​Ud af de 54 lande på det afrikanske kontinent er en del af dem temmelig udfordrende at rejse rundt i, og det vrimler ikke med afslappende faciliteter, der rimer på ferie. Oftest har jeg derfor booket mig ind på et af byens bedre hoteller for at have fornuftigt wi-fi og en pool at dase ved. Bag reservatets beskyttende mure samler jeg kræfter til det eventyrlige kaos, der som regel hersker udenfor. En kombination, der passer mit efterhånden magelige rejsetemperament fortrinligt.

Til dato min mest velklædte guide. Han tog mig rundt i Kinshasa og sørgede slutteligt for, at jeg kom i lufthavnen, hvor der desværre opstod bøvl med Bruxelles Airlines (BA). ​Udrejsen med Lufthansa, der er i konglomerat med BA, blev aflyst dagen før min afrejse på grund af strejke. Jeg fik ingen melding om, at der skulle være problemer med hjemrejsen. Tværtimod fik jeg i dagene op til adskillige bekræftende mails fra BA. Vi var tillige i dialog om...

...en mulig upgrade. I lufthavnen i Kinshasa meldte de til min forbløffelse, jeg ikke kunne boarde flyet, da jeg ikke havde brugt udrejsen med Lufthansa. Forsøgte at forklare, at man ikke kan komme ombord på et aflyst fly og viste den bekræftende kommunikation om hjemrejsen. Men lige lidt hjalp det. "Buy a new ticket and come back tomorrow", sagde damen og lukkede lugen. Jeg trådte to skridt til venstre i rækken af billetkontorer og købte en one-way til København over Istanbul. Få timer senere var jeg i 10 kilometers højde. Længe leve Turkish Airlines!