mount ​Athos 2026 (marts)

At besøge Mount Athos krævede mere end blot en båd og lysten til eventyr. Måneder før min ankomst havde jeg ansøgt om tilladelse til at besøge den selvstyrende munkerepublik, der kun tager imod et begrænset antal daglige gæster. Den endelige godkendelse og udlevering af mit skriftlige diamonitirion hentede jeg før solopgang på præstekontoret i den nærliggende havneby, Ouranoupolis.​ Herefter slog jeg korsets tegn og gik ombord med kurs mod det sagnomspundne sted.

Mount Athos har siden middelalderen haft en særlig regel, der forbyder kvinder at sætte fod på halvøen. Reglen hedder "avaton" og bygger på den ortodokse klostertradition, hvor Athos er viet til Jomfru Maria. Historisk har munkene bestræbt sig på at bevare halvøen som et religiøst fællesskab uden fristelser. I dag er reglen dog kontroversiel, da den udelukker kvinder fra et område, der er en del af Grækenland og dermed EU. Kritikere mener, at forbuddet strider mod ligestilling og kvinders rettigheder, mens...

...tilhængere fremhæver, at Mount Athos' religiøse selvstyre og lange traditioner er en fair begrundelse for at bevare reglen.​ Mount Athos ligger på den østligste af Halkidikis tre "fingre", og selve bjerget rejser sig 2.033 meter over Det Ægæiske Hav.​​​​

Simonopetra​ er det mest spektakulære kloster på Mount Athos og et af de smukkeste, jeg nogensinde har besøgt. På grænsen til ufatteligt, at mennesker har formået at bygge den gigantiske stenfæstning på en nærmest lodret klippevæg. Det blev grundlagt i år 1257 og har gennem århundreder klaret sig gennem jordskælv, brande og andre katastrofer.​

Som eneste passager blev jeg sat af for foden af Simonopetra. Da bådens motor ikke længere kunne høres i det fjerne, blev der helt stille. Jeg stod et par minutter på bredden og kiggede mig omkring. Fredsommeligheden denne morgen i de håbløst smukke omgivelser, vil jeg aldrig glemme. Begyndte at høre fuglekvidder og...

...begav mig med dybe vejrtrækninger mod klostret. Efter hundredvis af trappetrin fik...​

...mine kinder næsten samme farve som korset på min hue.​ Klostret har sit navn fra munken Simon, der i 1200-tallet oplevede et guddommeligt syn og fandt inspiration til grundlæggelsen af Simonopetra.

En del af klostrene bruger den byzantiske tradition, hvor dagen begynder ved solnedgang. Derfor kan klokkernes og gudstjenesternes tider virke en smule besynderlige.​​

Simonopetra rummer en enorm samling af gamle manuskripter og kunstgenstande, og biblioteket er blandt de vigtigste i den ortodokse kultur.

I klostrets farverige spisesal var et par munke i færd med at dække bord. Det himmelske måltid var på Guds regning for alle, der havde lyst til at spise med.​

Jomfru Maria er den eneste kvinde, der har lov til at besøge Mount Athos. Forbuddet gælder også for de fleste husdyr. Der er eksempelvis en del hunde på halvøen men ingen tæver.​

Med en god vandrestav i højre næve gik turen langs...

...kysten​s snoede bjergvej. Den første halve times tid vendte jeg rundt på hælen en del gange for at nyde synet af...

...Simonopetra en ekstra, ekstra, ekstra gang. Det ligger højt på listen over steder, jeg håber at opleve igen.​

Forår i Vor Herres forgård.​

​​​Det største klosterkompleks på halvøen er St. Panteleimon, der nærmest ligner en lille by med sine 35 kapeller, en spisesal med plads til over 1.000 munke og en række andre bygninger. I begyndelsen af 1900-tallet boede her flere end 2.000 munke, og de lagde dagligt ører til den 13 tons tunge klokke i kirketårnet.

​

Samtlige både retur fra Mount Athos var bookede, og af uforklarlige årsager kunne ingen fortælle, hvornår den næste var mulig at komme med. Fandt derfor sammen med en svensker, en ukrainer og en rumæner, og i højt humør splejsede vi om at hyre en privat båd. Uforholdsmæssigt mange røverhistorier senere var vi...

...tilbage i Ouranoupolis​, hvor...

...en smilende kromutter serverede...​

...turens mest velsmagende gyros.​

Den begrænsede adgang til Mount Athos opretholdes for at beskytte klostrenes religiøse rytme og stilfærdighed. Jeg ankom til præsternes...​

...kontor dagen før, jeg havde ansøgt om at besøge Mount Athos. Men på disse kanter er der ufravigelige regler. Det var kun muligt at få tilladelsen udleveret på dagen for sit besøg, så jeg stod...​

...i kø med en del andre før solopgang.​ Skal dog lige love for, at oplevelsen var al forberedelse og anstrengelserne værd.

​