Hvis du har fysikken til det, så sæt et par timer af til at vandre fra bunden af Dead Vlei til toppen af den enorme sandklit, Big Daddy. For hvert skridt du tager, ryger du et halvt skridt tilbage i det tunge sand, så det er en krævende omgang. Men det er samtidig en oplevelse for livet, hvor man får lov at mærke den nådesløse ørken på sin egen krop. Tag i øvrigt turen tidligt på morgenen før varmen vil gøre det ulideligt.