​VM finalen 2022

Kylian Mbappé scorede et uforglemmeligt hattrick. Men det var alligevel den argentinske troldmand, der fuldendte sin fodboldskæbne og løftede trofæet efter den vildeste og mest medrivende VM-finale i historien. Det var fodboldens svar på en episk thriller. Som jeg forfatter disse linjer føles det stadig en anelse uvirkeligt, at...

...Dennis og jeg faktisk var på stadion den aften. Og jeg er ret sikker på, at jeg i sportens verden aldrig kommer til at opleve et så uforligneligt drama. Det er blot at folde hænderne, rette blikket mod himlen og takke de høje magter for den utrolige oplevelse.​

​Kylian Mbappé blev den blot anden spiller i historien til at score tre mål i en VM-finale. Det er ikke sket siden Geoff Hurst i 1966, der gjorde England til verdensmestre. Den franske superstjerne er kendt for sin ekstreme fart, hvor han i kamp er målt til 38 km/t.

​Da Frankrig blev verdensmestre i 2018 var Mbappé blot 19 år gammel. Han blev den første teenager til at score i en VM-finale siden Pelé i 1958. Året før triumfen blev franskmanden solgt fra Monaco til PSG for 180 millioner euro, hvor han senere skulle blive holdkammerat med Messi. Argentineren blev ved VM i Qatar den første spiller i historien, der scorede i gruppespil, ottendedelsfinale, kvartfinale, semifinale og finalen. Messi spillede mod Frankrig sin 26. VM-kamp og overgik dermed Lothar Matthäus.

Verdens vigtigste redning​.

I klippet ses Gonzalo Montiel sende det afgørende straffe ind bag Hugo Lloris og gøre Argentina til verdensmestre for tredje gang i historien. Over 35 år var der gået siden Maradona med sine fødder og den ene hånd fik den sydamerikanske nation øverst på VM-skamlen. ​

Et drama af en anden verden, hvor hvert minut og hvert spark brændte sig fast i hukommelsen.​

I næsten to årtier bar Messi et enormt pres som arvtageren for Maradona. Uanset hvor mange mål, titler og rekorder han slog, så manglede én ting. Et verdensmesterskab til Argentina.​ Men i VM-finalen i Qatar blev historien fuldendt og Messi kunne omsider løfte trofæet, han havde jagtet hele sit fodboldliv. Skyggen fra Maradona var væk. Intet mere at bevise. Alt var vundet.​

Et rørende øjeblik med tanke på Messis lidelseshistorie gennem de foregående fire VM-slutrunder.​​ Når Argentina tabte blev han kritiseret for at være "for europæisk" i sin spillestil og ikke at udvise samme grad af passion for landsholdet som Maradona var berømt for. Introvert eller ekstrovert. I Qatar viste Messi at begge karaktertræk kan føre til VM-guld. 

I Qatar vandt Messi som den første spiller ​nogensinde Golden Ball-prisen for anden gang efter også at have fået den tildelt ved VM i 2014. En anden rekord for argentineren ved slutrunden var hjemtagelsen af hele fem trofæer som kampens bedste spiller.   

Af mange kaldt den bedste VM-finale nogensinde, hvor glædestårerne trillede og...

​...argentinere verden over smilede fra øre til øre. 20 år skulle der gå med europæiske verdensmestre inden Argentina igen fik trofæet til Sydamerika.​

Jeg er helt med på, at Danmark med afstand er verdens bedste land, og danskerne er lykkeligere end alle andre. Men med tanke på EM i 1992, så forestil dig en folkelig passion, stolthed og eufori Maradona og Messi har skabt i Argentina gennem så mange år. Vi har noget, de ikke har. Men de har også noget, vi ikke har.​​

På forhånd bildte jeg mig selv og alle andre ind, at jeg hverken holdt med Argentina eller Messi. Jeg holdt med fodbolden. Det var underordnet om Dennis og jeg skulle opleve VM-trofæet blive genvundet for første gang eller se Messi løfte den mest betydende pokal i hans liv. Endsige endegyldigt sætte punktum i debatten om Messi vs Ronaldo. Men som kampen skred frem tog de sande følelser over. På mit drengeværelse i Brøndbyøster hang en stor plakat​ af Maradona. Jeg havde sat stearinlys på hver side og et kors over den. Når det var mørkt og jeg tændte stearinlysene, så det ud som om den argentinske troldmand svævede over banen. Jeg troede ikke på Gud. Jeg troede på Maradona, og jeg holdt med Argentina. Da Frankrig kort før tid udlignede til 2-2 kunne jeg mærke en ærgrelse. Da Messi bragte Argentina foran i den forlængede spilletid blev jeg henrykt. Da Frankrig gudhjælpemig udlignede til 3-3 blev jeg decideret trist. Jeg holdt jo for pokker stadig med Argentina. Beklager, Sus. Men forløsningen ved det afgørende straffespark var som intet andet.​​

Kulissen til at skrive et så medrivende kapitel i fodboldens mytologi kunne ikke være smukkere​ end Lusail Stadium denne lune aften i Qatar. En gylden bowle med plads til knap 90.000 tilskuere, der denne aften emotionelt var kastebold mellem håb, eufori og vantro.

Et bombastisk perspektiv. Messi blev gennem mange år kritiseret i sit hjemland for at være for introvert, ikke føle nok lidenskab for sit land og være for europæisk i hans spillestil. Alle kradse ord forsvandt som dug for solen i Qatar. Messi viste lederskab, gik forrest, spiste hollændere og scorede, scorede, scorede.​