ST. VINCENT & GRENADINERNE 2014

Hvis du drømmer om azurblåt hav og kridhvide sandstrande med svajende kokospalmer, så vil St. Vincent & Grenadinerne i den sydlige del af Caribien være et oplagt rejsemål. Jeg var kortvarigt forbi St. Vincent i 1998, hvor skibet mellem Trinidad og Barbados gik ind, så her 16 år senere valgte jeg at besøge et par af Grenadinerne, hvilket blandt andet...​

...skete om bord på det vidunderlige skib, Scaramouche, der med sine flotte sejl og...

...knirkende træværk gav en herlig oplevelse på havet. Scaramouche blev brugt under nogle af optagelserne til Pirates of the Caribbean, og...

...dette tandfattige besætningsmedlem havde været blandt statisterne. Han fortalte sørøverhistorier om Johnny Depp og Orlando Bloom, der fægtede løs på dækket.

Undervejs kastede vi anker ved bountyøer, der var som...

...flået ud af et eksotisk rejsemagasin.

Et af dagens højdepunkter var Tobago Cays, der er fem ubeboede øer, hvor...

...vandet omkring er helt uimodståeligt. Det kunne kun gå for langsomt med at...

...få snorkel og maske på og komme under overfladen for at hilse på...

...havets venner.

Intet Paradis uden en slange at holde øje med, og på disse breddegrader er den klædt ud som et søpindsvin. Jeg så flere lidende stakler, der sad og pillede pigge ud af fodballerne, så bare tæer omkring Tobago Cays kan altså ikke anbefales.

Palm Island, hvor de opfordrer gæsterne til...

...kun at lytte til vinden i palmetræerne.

Kan varmt anbefale at tage på togt med Scaramouche, som du bør kunne finde på Facebook for at booke plads.

Gik i land på Union Island, der er den sydligste af Grenadinerne, og fandt...

...logi på Anchorage Yacht Club, der havde en flok hajer liggende, som...

...som man åbenlyst nok ikke skulle hoppe ned og forstyrre.

St. Vincent & Grenadinerne består af 32 øer med et samlet indbyggertal omkring 120.000, hvor St. Vincent er den største og 90 % af befolkningen lever.

Man kan blive "høj i hatten" af rastahår, men...

...man kan blive endnu "højere i cykelhjelmen".

Hyggelig grafitti i gadebilledet.

Det første jeg fik øje på i lufthavnen var et par plakater, der reklamerede for nogle spændende attraktioner at se på Taiwan. Jeg skal ikke belære landets Turistminister  om markedsføring men vil alligevel anbefale at fokusere lidt mere på lokale highlights.

Sidste smil på den lille caribiske østat kom fra denne skønne flok unger, der brugte deres frikvarter på at vinke til tossede turister og kigge på...

...farverige flyvemaskiner.