6) Grand Canyon

Det naturmæssige højdepunkt for Stjerneklubben 3 var mægtige Grand Canyon, der er et af de absolut mest imponerende syn på det nordamerikanske kontinent. De 18 deltagere lettede fra Las Vegas i tre helikoptere, og det tager ikke mere end...

...en times tid at flyve fra spillebyen til Grand Canyon. På vejen slog piloten en cirkel om Hoover Dam, der ligger på grænsen mellem Nevada og Arizona.

Dæmningen leverer strøm fra tre vandgeneratorer til begge de omkransende stater og det sydlige Californien. Hoover Dam er 379 m. lang og 221 m. høj. og har skabt...

...en af verdens største kunstige søer, Lake Meadow.

Fløj videre forbi fladtoppede bjerge og kunne se...

...et fortryllende råt landskab så langt øjet rakte.

Vores tre røde helikoptere landede sikkert i Grand Canyons dyb, og det var...

...tid til at nyde det utrolige skue med armene mod himlen.

Enorme Grand Canyon er 446 kilometer lang og 26 kilometer bred, og der er over halvanden kilometer fra de stejle klippers top til flodens stille vandspejl

Grand Canyons dybe kløfter er skabt af flodens kræfter, der gennem millioner af år har boret sig længere og længere ned i det dramatiske landskab. Oprindeligt gik vandstanden helt op til toppen af det, der i dag ligner høje bjerge.

De første turister kom til Grand Canyon med jernbanen i slutningen af 1800-tallet. Det koncept er i dag udvidet til at være helikoptere, der lander mellem kløfterne, hvor der serveres lunchbox og kølig champagne for de oplevelseshungrende sjæle.

Mættet både fysisk og mentalt satte vi os retur i helikopterne og...

...blev løftet op af Grand Canyon for at nyde...

...solnedgangen i horisonten.

LÆS OM FLERE OPLEVELSER I ARIZONA HER.