Koralhavet 2002 & 2005​

Koralhavet byder på noget af det absolut bedste dykning i verden. Min klare anbefaling er at sejle helt ud til Coral Sea Island Territory istedet for at dykke ved den kystnære del af Great Barrier Reef. Det vil du aldrig fortryde - og de ekstra penge må du tjene, når du kommer hjem!


​Vejret var rigtig barsk på vores første tur i 2002, der gik til Holmes Reef på den lille dykkerbåd, Rum Runner. Turen gav utrolige oplevelser med en sigtbarhed på +60 m. ved Nonki Pinnacle, der var driftdiving ved The Abyss smukke koralvæg og vi kom for første gang helt tæt på de elegante hajer under fodring. Great action!

Tre år senere hoppede vi ombord på en større båd, som ikke i samme grad ville blive "kastet rundt" af bølgerne. Det blev til vores store fornøjelse en tur med lutter sol og blå himmel, og faciliteterne ombord var helt i top, hvilket er rart når man skal være til søs i fem dage. Kursen blev denne gang sat mod The Cod Hole og Osprey Reef, der er det nordligste af revene på Koralhavet.

Vi var 30 forventningsfulde dykkere og 10 besætningsmedlemmer ombord. Otte af dykkerne havde været med ugen før, hvor båden efter to dage måtte vende retur til Cairns. En 71-årig mand var kommet op til overfladen efter et dyk og ville svømme tilbage til båden, da han får et hjerteslag. Han var desværre ikke til at redde, og det var således en noget tragisk baggrund for de otte personer at vende tilbage på.

Disse ture er udelukkende for certificerede dykkere, og det er en god mulighed for at tage Advanced Course til sit PADI, da der bliver dykket i strøm, om natten, ned til 35-40 meter og meget andet. Vi havde 14 dyk på turen og nogle af højdepunkterne var:

1) Kartoffelfiskene og deres helt usædvanlige forhold til mennesker.

2) Fodringen af hajerne som leverer et show af en anden verden for et stykke tun.

3) Skildpadden, der holder til ved Split Bommie. Den var på størrelse med en Ellert.

4) Den sky Wobbegong haj, der ofte gemmer sig i huler og grotter.

5) Natdykkene, hvor hajernes øjne lyste grønt, når de blev fanget af vores lygter.

6) Det utrolige koral- og fiskeliv omkring Steve's Bommie. Smukt som et akvarie.

7) Herudover en stor tak til blæksprutter, søslanger, moræner, rokker, triggerfish, lionfish og alt det andet, som valgte at komme forbi vores masker på denne uforglemmelige tur

...og så er det bare på hovedet i baljen.​

Fisken, der skulle have været en hund. Kartoffelfisken er simpelthen så tam, kælen og glad for mennesker. Fascinerende oplevelse.​

Lå i flere minutter og klappede skællet på denne charmerende

skabning, mens den logrede med finnerne.​

Nej, vi kyssede ikke!​

En af turens absolutte højdepunkter var fodringen af hajerne, hvor vi sad i noget, der mindede om et undervandsteater.​

Mindst 40-50 hajer kæmpede om tunhovederne, der var lænket fast, så de skulle arbejde for føden. Smukt, smukt skue!​

Der findes ca. 450 hajarter i verden lige fra cigarhajen på størrelse med en god Havanna til hvalhajen, der er den suverænt største på op til 18 meter.​

Hajerne omkring båden bider nemt på din madding (uden krog) og kan ikke umiddelbart slippe igen, så man kan trække dem op og sige pænt goddag :-)​

Rondeller af smukke fisk er blot et af de syn, der venter dig på Koralhavet.​

En charmerende moræne smiler til vores undervandsfotograf og...​

...bryder ud i latter, da den ser mig!​

Så er skildpadderne mere høflige, når man kommer på uanmeldt besøg i deres utrolige verden.​

Den smukke dragefisk er en nix-pille-skabning.

Giften i piggene kan være dræbende.​

Natdyk ved The Black Wall.

Lig mærke til, hvor lidt lys der er, når det er mørkt...​

Alle sanser skærpes når man dykker om natten, og oplevelsen er de første gange ganske intens. Lyset fra lommelygten er dit begrænsede synsfelt.​

Vi havde masser af godt selskab på turen.

Her engelske Helen og Rakhi, der grinede fem dage i træk.​

Hi Tony. Thanks for a great trip :-)))​​

Det gode skib, Rum Runner, som vi var med i 2002. Anbefaler at vælge en større model med mere komfort, da vejret kan være en barsk omgang derude.​

Tilbage på fastlandet i Cairns.

En uforglemmelig dykkertur afsluttes med en pubcrawl.​