De spøjse oplevelser fulgte os gennem hele Kina - og lige til det sidste. Da vi ankom til grænsen var den lukket, så vi besluttede os en anelse demonstrativt at sove en meter inde på den kinesiske side af den hvide kridtstreg, der kan ses på billedet. Tidligt næste morgen kom en hær af soldater trampende i takt hen til os og erklærede grænsekontoret for åbnet. Uden tvivl et af de mere specielle steder, jeg har overnattet.