TJEKKIET 2009 (juni)

Prags uomtvistelige "turist-favorit" er Karlsbroen, der forbeholdes fodgængere, og ligger centralt placeret mellem de gamle kvarterer og byens middelalderborg.

Udover Moldau floden kan du beundre 30 statuer af helgener og skytsengler på din vej over broen. Alle er replika, da originalerne fra 1700-tallet står på Nationalmuseet.

Med sine karakteristiske brune tårne kan Karlsbroen anes nogenlunde midt i billedet.

Borgen fra år 870 ligger på et højdedrag med en skøn udsigt over Prags tage.

Peter tog fat på højtlæsning om historiens værste storbrande i området og reformationstidens byplanlægning.

Man kan blive virkelig glad...

...af at holde en besynderlig dukke i hånden.

På trods af, at alt åndede fred og prinsesseidyl på vores værelse, var...

...Peter i den grad på vagt overfor østeuropæiske banditter. Inden vi gik til ro placerede han en rokokostol foran den aflåste dør. Jeg grinede min bagdel i laser denne første aften, men kunne resten af turen opleve Peter blive mere tryg i verden. Til sidst var han blevet så tillidsfuld, at han lod småmønter ligge på bordet, når vi forlod vores hotelværelse.

300 km. øst for Prag ligger Olomouc, hvor vi fik et par velskænkede fadøl. Budweiser stammer oprindeligt fra Tjekkiet, og tjekkerne er med 158 liter årligt det folk i verden, der drikker mest øl pr. indbygger. Danmark ligger nummer 10.

"The Beast" rullede efter en god frokost videre mod den polske grænse.

TJEKKIET 1992

Ankom sent om aftenen med toget til en lille by i Tjekkiet. Vi valgte at spare lidt penge ved at overnatte på en mark under åben himmel.

Mægtige Moldau løber gennem smukke Prag.