...Dakota bygningen, hvor John Lennon og hans japanske kone Yoko Ono boede.Om aftenen den 8. december 1980 låste de sig ind i porten bag ved mig, da en stærkt sindsforvirret mand dukkede op og skød ham fem gange bagfra. Det ene skud rev hans aorta over, hvilket betød at John Lennon mistede 80 % af sit blod og ikke var til at redde.
Rockikonet blev 40 år og ugen efter mordet samledes over 100.000 mennesker i Central Park for at mindes en af de mest betydningsfulde og elskede musikere, der nogensinde har levet. Mark David Chapman, som er morderens borgerlige navn, har mange gange søgt om benådning, men det er hver gang blevet til et afslag fra myndighederne. Yoko Ono har udtalt, at hun og hendes børn ikke vil kunne føle sig trygge, hvis han skulle komme på fri fod igen.