Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Sydamerika
Oceanien
Om aftenen den 25. december hoppede vi på toget på hovedbanen i Sydney og var fremme i Melbourne næste morgen for at tage...
...til folkefest med 90.000 tilskuere på et propfyldt Melbourne Cricket Ground.
Trods god opbakning fra de engelske tilskuere, måtte de bøje sig for de australske verdensmestre, der tillige kunne fejre...
...deres helt store stjerne, Shane Warne. Han rundede i kampen sin test wicket nummer 700.
Det store stadion bliver også brugt til australsk fodbold, der er en slags rugby.
140 km. fra Melbourne ligger Philip Island, der trækker horder af...
...turister til fra hele verden for at opleve den enestående Pingvin Parade. Ved skumring kan man fra de to tribuner opleve tusindvis af pingviner komme i land. De vralter tværs over stranden og op til deres huler og unger i det grønne terræn.
De står længe i vandkanten og samler mod til at passere stranden, hvor de bliver synlige for rovfuglene, der gerne napper en lille pingvin i sig.
Pingvinernes landgang på Summerland Beach er den næstmest besøgte attraktion i hele Australien - kun overgået af Ayers Rock.
En af verdens smukkeste kyststrækninger med udsigt over Sydhavet.
Hvis du kun kører strækningen one-way, så sørg for at starte i Melbourne og køre vest på. Det giver den bedste udsigt fra bilvinduet.
De berømte og dramatiske klippestykker langs ruten har navne som The Twelve Apostles, Elephant Rock og London Arch. Ovenfor ses The Blowhole.
Vejen langs kysten er anlagt til minde om de faldne under 1. verdenskrig.
Elephant Rock er en blandt mange "must stop" på den over 200 km. lange strækning, der skal køres mindst en gang i dit liv.
Intet problem at finde en øde strand i det sydlige Australien, men pas på strømforholdene, der kan være livsfarlige.
Vi lå i afskærmet sikkerhed under den skoldende sol.
Tryk på billedet for at opleve en uforstyrret natur...
Bøn med hovedet vendt mod Mekka.
60 år ung og på den anden side af kloden for at fejre det.
Kvinderne i Australien er seje og lægger gerne knæ til et foto.
Solnedgang ved Great Ocean Road.
Det var ikke til at få så meget som en køjeseng i badebyen, Apollo Bay, hvilket var heldigt, da det fik os til at køre ind i regnskoven og overnatte...
...under yderst familiære forhold hos denne søde, ældre dame. Om morgenen stod vi op til en herlig duft af bacon i hele huset og spiste...
...mens en stribe Kookaburras underholdt ved vinduet. Den har en kraftig latter og er i øvrigt den australske nationalfugl.
Den landlige idyl og afslappende stemning kan varmt anbefales.
Eneste sure minde fra Arcady Homestead var citronerne i baghaven.
Vi var få kilometer fra at løbe tør for benzin, så denne tankstation var mere end velkommen.
Australien er blandt verdens største vineksportører, og vi prøvesmagte lidt af hvert på et moderne vinslot i Yarra Valley.
Nød det pragtfulde vejr og udsigten over frodige vinmarker.